Fodbold

Napoli leger sig til sejr over Roma i topkamp

Napoli er nu 10 point foran Inter på tredjepladsen i Serie A, men har stadig et stykke op til Juventus.

Napoli kunne juble flere gange, da de søndag eftermiddag mødte Roma i et topbrag i Serie A.

Napolitanerne scorede nemlig hele fire gange og er nu sikkert på andenpladsen. Roma er på sjettepladsen, men kan både overhales af Lazio og Sampdoria.

Napoli fik en drømmestart på kampen, da Arkadiusz Milik efter bare to minutter bragte udeholdet foran med 1-0.

Roma kom dog igen i overtiden i første halvleg, hvor de fik tilkæmpet sig et straffespark. Det udnyttede Diego Perotti til at udligne til 1-1.

Kort inde i halvleg var det dog igen de blåblusede fra Napoli, der kom foran. Dries Mertens havde sneget sig ind bagerst i feltet, og her sparkede han sikkert bolden ind efter et fladt indlæg.

Men Napoli stoppede ikke her. Fabien Ruiz slap fri på venstrekanten, og han fandt Simone Verdi ikke i feltet, der var helt fri. Han satte bolden sikkert i kassen, og dermed var Napoli foran med 3-1 et kvarter inde i anden halvleg.

Amin Younes afgjorde kampen, da han scorede til 4-1 med ni minutter igen.

Sejren til Napoli betyder, at de nu har 63 point efter 29 kampe. De er dog 15 point efter Juventus, der dominerer ligaen.

Roma indtager nu sjettepladsen med 47 point efter ligeså mange kampe.