Fodbold

Zidane og Real Madrid sparer stjernerne mod bundhold

Real Madrid-træneren har valgt at spare flere store stjerner, når bundholdet i La Liga venter søndag aften.

Du kan se Real Madrid vs. Huesca på TV SPORT og TV 2 PLAY med studie fra klokken 20.00.

Zinedine Zidane har valgt at se bort fra flere store stjerner, når han sætter sit hold til kampen mod Huesca søndag aften.

Den franske træner har nemlig valgt at hvile Raphäel Varane, Luka Modric, Toni Kroos og Marco Asensio. Derudover er Daniel Carvajal og Vinicius Junior skadet.

Thibuat Courtois er ligeledes meldt ude med muskulære problemer, og derfor forventes Keylor Navas at starte i målet.

- Courtois har det ikke godt. Det er også derfor, at han ikke har trænet. Han har problemer med en muskel, siger Zinedine Zidane på pressemødet inden kampen.

- Han skal undersøges for at se, hvor lang tid han er ude. Som altid kommer jeg ikke til at tage en chance med en spiller, der ikke har det godt.

Inden kampen mod Huesca er Real Madrid på tredjepladsen i La Liga med 54 point. Dermed er de fem point efter Atletico Madrid og hele 15 point efter Barcelona, der fører La Liga.

Huesca er på sidstepladsen med 22 point efter 28 kampe.

Du kan se Real Madrid vs. Huesca på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY med studie fra klokken 20.00.