Fodbold

Milan taber tærren i Champions League-jagt efter sublimt frispark

AC Milan tabte lørdag vigtige point i jagten på en plads i næste sæsons Champions League.

Husk, du kan se, om Juventus vinder mesterskabet lørdag klokken 18:00 på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY, når førerholdet møder Fiorentina.

Den italienske storklub AC Milan har ikke været en del af fodboldens fineste klubturnering, Champions League, siden 2014.

Og netop en plads i Champions League er den helt store ambition for Milano-klubben i denne sæson.

Lørdag tabte de mangefoldige italienske mestre dog vigtigt tærren i jagten på den drøm, da man i den italienske Serie A spillede 1-1 mod Parma på udebane.

Det så dog ellers længe ud til, at milanerserne skulle snuppe alle tre point efter et flot hovedstødsmål af midtbanespilleren Samu Castillejo i det 69. minut.

Men i det 87. minut fik hjemmeholdet tildelt et firspark på kanten af feltet.

Det tog forsvarsspilleren Bruno Alves sig af. Det skulle vise sig at være en god idé, for portugiseren sendte på fornemmeste vis bolden over muren og ind i nettet til 1-1.

Med det ene point holder AC Milan indtil videre fast i rækkens fjerdeplads, der giver direkte billet til næste sæsons gruppespil i Champions League.

Men pointtabet åbner op for, at Roma med en sejr over Inter lørdag aften kan gå forbi milaneserne.

Parma ligger med det ene point på en aktuel 13. plads.