Fodbold

Dolberg kan ikke kun sætte sin lid til talentet mere, siger chef

Kasper Dolberg har ikke ramt de samme højder som tidligere i denne sæson, men Marc Overmars og Erik ten Hag tror stadig på danskeren.

Kasper Dolberg og resten af Ajax-spillerne kunne onsdag fejre det hollandske, da de besejrede det De Graafschap med 4-1 i den sidste spillerunde i Æresdivisionen.

Dolberg fik 27 minutter på banen, da han blev skiftet ind i stedet for Lasse Schöne i mesterskabsfesten. Den danske angriber har dog langt fra haft den sæson, han måske havde drømt om.

I Æresdivisionen er det blevet til 11 scoringer i samt 25 optrædener, hvor de fleste minutter er kommet som indskifter. I Champions League, hvor Ajax tabte til Tottenham i semifinalen, var det Dusan Tadic, der blev brugt som spidsangriber.

Men ifølge Marc Overmars, der er sportsdirektør i klubben, skal Dolberg kæmpe for at komme tilbage.

- Kasper kan ikke længere udelukkende sætte sin lid til sit talent. Han må kæmpe og jagte en løs bold med fuld overbevisning. Det her er næste fase af hans karriere, siger Overmars til De Telegraaf.

- Han havde et fremragende år, da vi nåede Europa League-finalen, og det kan ikke være væk. Vi må få ham tilbage på sporet.

Kasper må vise, at han skal være førstevalget

Erik ten Hag, Ajax-træner

- Han kan komme tilbage

Trods den svære sæson og de dårlige præstationer er Ajax-træner Erik ten Hag ikke klar til at opgive 21-årige Kasper Dolberg. Ajax-træneren afviser, at Dolberg skal videre.

- Kasper har utvivlsomt mange kvaliteter. Jeg har ofte hørt, at Kasper må væk, og at han ikke længere skal være her. Det er nonsens. Han har eksempelvis aldrig oplevet en skadesfri sæson under mig. Jeg tror på, at han kan kæmpe sig tilbage, siger han til Voetbal International.

- Kasper må vise, at han skal være førstevalget, og så er der Klaas, som skal holde sig skarp og slå til, når det er nødvendigt.

Kasper Dolberg har kontrakt med Ajax frem til sommeren 2022.