Den komplette optakt til Champions League-finalen

16x9
Christian Eriksen (Tottenham) og Virgil van Dijk (Liverpool) står over for hinanden i Champions League-finalen. Foto: Ritzau Scanpix

Tottenham og Liverpool mødes i denne sæsons største europæiske kamp. For 14. gang vil Danmark være repræsenteret i Champions League-finalen.

Klokken 21.00 fløjtes en længe ventet fodboldkamp i gang: Finalen i Champions League mellem Tottenham Hotspur og Liverpool.

Kampen er kulminationen på holdenes lange europæiske rejse i denne sæson, hvor både Tottenham og Liverpool leverede store comeback i deres semifinaler.

- Det er en stor event - den største efter VM-finalen for landshold. Det er en meget hypet turnering. De største stjerner og største klubhold har været med, og så er det specielt, fordi det er to engelske hold i finalen, siger TV 2 SPORTs fodboldkommentator Flemming Toft.

Det er ikke hverdagskost, at to hold fra samme nation mødes i finalen i den største europæiske klubturnering af dem alle. Det er blot sket seks gange tidligere og senest i 2016, hvor Madrid-holdene Real og Atlético dystede.

For bare anden gang består finalen af to hold fra England. For Tottenham er det første gang, klubben står i Champions League-finalen, mens det er Liverpools niende gang. Efter fem af finalerne har Liverpool-spillerne kunnet løfte trofæet.

Hvornår spilles finalen?

Hvor spilles finalen?

Hvor mange tilskuere kommer der til finalen?

Hvordan bliver vejret til finalen?

Første dansker i finalen i 12 år

Set med danske briller bliver årets Champions League-finale også speciel. For første gang siden Daniel Agger i 2007 spiller en dansker med, for det må forventes, at Christian Eriksen starter inde for Tottenham.

Den 27-årige fynbo bliver den 14. dansker i Champions League-finalen.

- Vi har alle set en Champions League-finale, og nu er det anderledes, når det ligesom er os, som skal stå i den. Hele opbygningen til det bliver os og Liverpool - det plejer altid at være andre hold, man læser om, sagde Christian Eriksen til TV 2 SPORT efter semifinalesejren over Ajax i Amsterdam.

Christian Eriksen under Tottenhams sidste træning før finalen.
Christian Eriksen under Tottenhams sidste træning før finalen. Foto: Carl Recine / Ritzau Scanpix

Der er ingen tvivl om, at finalen bliver Eriksens hidtil største kamp i karrieren, men kampens betydning og begivenhedens størrelse kommer ikke til at påvirke den danske stjerne, mener Flemming Toft.

- Han er mentalt godt rustet. Det er en af hans styrker. Så er det spørgsmålet, hvor meget han kan over for en utrolig god Liverpool-midtbane i finalen, men han har jo nogle andre evner. Han har evnen til at kunne assistere sine medspillere, og han har også en frisparksevne, som kan blive afgørende i en kamp som denne.

- Jeg tror, at han får det svært, men til gengæld får vi en dansker i finalen, og det er stort i sig selv, lyder det fra TV 2 SPORTs fodboldkommentator.

Tottenhams vej til finalen

Liverpools vej til finalen

Liverpool er favorit uansat Klopps ord

Statistikken er på Liverpools side før finalen. Gennem tiden har klubben fra Beatles-byen vundet 79 af 170 kampe mod Tottenham. Spurs har vundet 48 kampe, og 43 kampe er endt uden en vinder. I holdenes seneste 15 indbyrdes kampe har Liverpool vundet de ni, Tottenham bare to.

Begge kampe i den netop overståede Premier League-sæson vandt Liverpool 2-1, men trods det og den gode statistik mod Spurs siden 2012 vil Liverpool-manager Jürgen Klopp ikke udråbe sit hold som favorit i finalen.

Hvad siger managerne om finalen?

Hvordan starter holdene?

Hvordan er holdenes form?

Jürgen Klopp kan dog sige nok så meget, men ifølge Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen kan tyskeren på ingen måde løbe fra, at Liverpool er favorit mod Tottenham.

- Liverpool er ret tydelig favorit til det her. De sluttede sæsonen i Premier League flot af, og de spillede også bedre, end Tottenham gjorde. Eriksen erkender det også selv. Tottenham var svineheldige med, at de overhovedet gik videre i Champions League.

- Det er ikke sådan, at Liverpool er kæmpe favorit, men Liverpool får ikke en større chance for at vinde Champions League-trofæet i det næste årti, end de gør lørdag aften. Det er en gylden chance for dem, siger Troels Bager Thøgersen til TV 2 NEWS.

Bedste Liverpool-hold i 30 år

Også den tidligere Liverpool-spiller Jamie Carragher ser optimistisk på Liverpools vinderchancer i Madrid. Han tøver heller ikke med at kalde det nuværende Liverpool-hold for det bedste i 30 år.

- Liverpool er formentlig i en bedre position, end vi var i 2005, da vi vandt Champions League. Det er et meget bedre hold med meget mere harmoni uden for banen og inden for i klubben.

- Det ser godt ud og helt afgjort den bedste position, Liverpool har været i de seneste 30 år, når alt er sagt. De har stadig en Champions League-finale at spille, og hvis de kan vinde den, sikke en sæson det så har været, har Carragher sagt ifølge engelske Daily Mail.

Både Tottenham og Liverpool trænede på kampbanen fredag. I begge lejre var humøret højt og smilene brede, men mon ikke, at spillerne og managerne finder den alvorlige mine frem, når de går på banen lidt før klokken 21.00.

Hvor meget får vinderen?

Hvem dømmer finalen?

Kan jeg få billet til finalen?

Hvem optræder ved åbningsceremonien?

Du kan følge årets Champions League-finale i en liveblog på sport.tv2.dk.

Kilde: UEFA.