Fodbold

Liverpool topper listen over sæsonens bedste spillere

Sadio Mané, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold er alle med på sæsonens bedste hold i Champions League. Christof Stache / Ritzau Scanpix

Den nykårede Champions League-vinder har seks spillere på listen over de bedste spillere i turneringen i denne sæson.

Liverpools stærke sæson bliver belønnet af det europæiske fodboldforbund, UEFA.

Ni observatører fra forbundet - heriblandt danske Peter Rudbæk - har kåret sæsonens bedste spillere i Champions League, og de har fundet plads til 20 spillere med Liverpool som topscorer.

Seks spillere har Champions League-vinderne på holdet, og det er flere end noget andet hold i Europa.

Tottenham kvalificerede sig til finalen i turneringen, efter de i semifinalen sendte Ajax ud. Men på listen har UEFA fundet plads til flere Ajax-spillere (fem) end Tottenham-spillere (tre).

Et spansk hold havde inden Liverpools triumf vundet de seneste fem Champions League-udgaver, men denne sæson har været mere svag. Det afspejles også på sæsonens bedste hold, hvor FC Barcelona har to spillere på holdet, mens Real Madrid ingen har.

Manchester City (to), Juventus (en) og Lyon (en) er de sidste tre hold med spillere på listen.

Her er sæsonens bedste spillere i denne sæson:

Målmænd:

  • Alisson Becker (Liverpool)
  • Marc-André ter Stegen (Barcelona)

Forsvar:

  • Virgil van Dijk (Liverpool)
  • Matthijs de Ligt (Ajax)
  • Jan Vertonghen (Tottenham)
  • Trent Alexander-Arnold (Liverpool)
  • Andy Robertson (Liverpool)

Midtbane:

  • Moussa Sissoko (Tottenham)
  • Hakim Ziyech (Ajax)
  • Kevin De Bruyne (Manchester City)
  • Frenkie de Jong (Ajax)
  • Tanguy Ndombele (Lyon)
  • Georginio Wijnaldum (Liverpool)
  • David Neres (Ajax)
  • Raheem Sterling (Manchester City)

Angreb:

  • Lionel Messi (Barcelona)
  • Dušan Tadić (Ajax)
  • Sadio Mané (Liverpool)
  • Cristiano Ronaldo (Juventus)
  • Lucas Moura (Tottenham)

UEFAs tekniske observatører i Madrid:

  • Peter Rudbæk (Danmark)
  • Thomas Schaaf (Tyskland)
  • David Moyes (Skotland)
  • Raúl González (Spanien)
  • Packie Bonner (Irland)
  • Michael O'Neill (Nordirland)
  • Gareth Southgate (England)
  • Roberto Martínez (Spanien)
  • Ginés Meléndez (Spanien)