Mathias Jensen forlader Celta Vigo til fordel for Brentford

16x9
Den 23-årige midtbanespiller skifter til engelske Brentford. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Den 23-årige midtbanespiller skifter den bedste spanske række ud med den næstbedste engelske.

Fodboldspilleren Mathias Jensen skrifter fra spanske Celta Vigo til engelske Brentford.

Det skriver den engelske klub på sin hjemmeside.

Den tidligere FC Nordsjælland har underskrevet en fireårig kontrakt, og klubben har mulighed for at forlænge med yderligere et år.

I Brentford, som spiller i den næstbedste engelske række, får midtbanespilleren sin landmand Thomas Frank som træner.

Med skiftet vokser danskerkolonien sig endnu større i Brentford. Mathias Jensen bliver holdkammerat med blandt andre Henrik Dalsgaard, Emiliano Marcondes og Christian Nørgaard.

Sidstnævnte er i sommerens transfervindue kommet til fra italienske Fiorentina, mens de to førstnævnte allerede var i klubben.