Fodbold

Store nationer under pres: Sådan ser hele EM-kvalifikationen ud

Kvalifikationen til EM i 2020 nærmer sig sin afsluttende fase. Herunder kan du få en status på, hvordan det ser ud i alle ti EM-grupper.

Flere landsholds virker som sikre kort til EM i 2020, imens andre må lade sin skæbne hvile i andre hænder.

Der er stadig meget på spil i de ti kvalifikationsgrupper til EM, hvor kun de to bedste går videre.

Ukraine, Spanien, Belgien, Rusland, Italien og England ligner hold, som med stor sandsynlighed er klar til slutrunden, imens små nationer Bulgarien, Luxembourg, Estland, Gibraltar og Færøerne skal kigge langt efter avancement.

Herunder kan du få et overblik over, hvordan de ti grupper ser ud. Hvem er allerede sikre, og hvem hænger i en tynd tråd?

Gruppe A

England har gjort rent bord efter fire kampe. 12 point og en målscore på 19-4 har så godt som sendt englænderne til EM. Kampen om den anden plads ligner et opgør mellem Tjekkiet og Kosovo, der har 9 og 8 point, mens Montenegro og Bulgarien med 2 point hver stort set har udspillet deres rolle.

  1. England 12 (4) 19-4
  2. Tjekkiet 9 (5) 9-8
  3. Kosovo 8 (5) 10-10
  4. Montenegro (5) 3-13
  5. Bulgarien (5) 5-11

Gruppe B

Ukraine brager afsted mod en EM-billet med 13 point efter fem kampe. Portugal har 8 point efter fire kampe og indtager nu en andenplads, men de har spillet en kamp færre end de andre. Serbien har 7 point efter fem kampe og skal håbe på, at Portugal smider point, hvis de skal nå andenpladsen og en EM-billet gennem kvalifikationen. Litauen og Luxembourg er med stor sandsynlighed ude af billedet.

  1. Ukraine 13 (5) 11-1
  2. Portugal 8 (4) 10-4
  3. Serbien 7 (5) 10-12
  4. Luxembourg (5) 5-8
  5. Litauen (5) 4-15

Gruppe C

Tyskland og Nordirland topper gruppen med 12 point efter fem kampe efterfulgt af Holland, der har 9 point efter fire kampe. Hviderusland og Estland er helt ude af billedet, og Nordirland får det svært trods en flot start. Deres fire sejre i de første fire kampe er nemlig hentet mod netop Hviderusland og Estland. De resterende tre kampe er mod Tyskland og Holland.

  1. Tyskland 12 (5) 17-6
  2. Nordirland 12 (5) 7-4
  3. Holland 9 (4) 14-5
  4. Hviderusland 3 (5) 3-10
  5. Estland 0 (5) 2-18
Det tyske landshold topper gruppe C, hvor de har det samme pointantal som Nordirland.

Gruppe D (Danmarks gruppe)

En helt åben gruppe mellem Irland på 11 point, Danmark på 9 point og Schweiz på 8 point. Georgien og Gibraltar synes ude af kampen.

  1. Irland 11 (5) 6-2
  2. Danmark 9 (5) 15-5
  3. Schweiz 8 (4) 10-4
  4. Georgien 4 (5) 4-8
  5. Gibraltar 0 (5) 0-16

Gruppe E

Kroatien skuffede, da de søndag delte med Aserbajdsjan. De topper stadig gruppen med 10 point efter fem kampe, men både Slovakiet og Ungarn presser på med 9 point efter ligeså mange kampe. Wales har kun 6 point, men har som det eneste hold en kamp i hånden. Aserbajdsjan har 1 point.

  1. Kroatien 10 (5) 10-5
  2. Slovakiet 9 (5) 9-7
  3. Ungarn 9 (5) 7-6
  4. Wales 6 (4) 4-4
  5. Aserbajdsjan 1 (5) 5-13

Gruppe F

Spanien er efterhånden sikret en billet med seks sejre i ligeså mange kampe. Sverige på 11 point, Rumænien på 10 point og Norge på 9 point har alle spillet seks kampe, og det bliver en tæt affære om at sikre sig den anden EM-billet. Malta og Færøerne er ude af billedet.

  1. Spanien 18 (6) 17-3
  2. Sverige 11 (6) 13-8
  3. Rumænien 10 (6) 13-7
  4. Norge 9 (6) 11-8
  5. Malta 3 (6) 2-13
  6. Færøerne (6) 3-20

Gruppe G

En tæt gruppe, hvor kun fem point adskiller førerholdet Polen med 13 point med Israel på femtepladsen. Mellem de to nationer er Slovenien på 11 point, Østrig på 10 point og Nordmakedonien på 8 point ligesom Israel. Letland er helt ude af billedet med 0 point. Alle hold har spillet seks kampe.

  1. Polen 13 (6) 8-2
  2. Slovenien 11 (6) 12-5
  3. Østrig 10 (6) 13-6
  4. Nordmakedonien 8 (6) 8-8
  5. Israel 8 (6) 11-11
  6. Letland 0 (6) 1-21

Gruppe H

Alle hold har spillet seks kampe, og det har givet en spændende kamp i toppen. Frankrig og Tyrkiet har 15 point, imens Island har 12 point. Albanien er pressede, da de har 9 point efter sejs kampe, mens Moldova og Andorra virker som sikre sejre for de andre fire hold.

  1. Tyrkiet 15 (6) 14-2
  2. Frankrig 15 (6) 19-4
  3. Island 12 (6) 10-9
  4. Albanien 9 (6) 10-9
  5. Moldova 3 (6) 2-17
  6. Andorra (6) 0-14
Frankrig topper gruppe H og er tæt på EM.

Gruppe I

Belgien på 18 point og Rusland på 15 point er stukket alene afsted i denne gruppe, hvor alle hold har spillet seks ud af ti kampe. Kasakhstan, Cypern og Skotland har dannet et midterfelt med hele otte point op til de EM-givende pladser. San Marino har tabte alle kampene.

  1. Belgien 18 (6) 19-1
  2. Rusland 15 (6) 18-4
  3. Kazakhstan 7 (6) 8-9
  4. Cypern 7 (6) 11-6
  5. Skotland (6) 5-13
  6. San Marino (6) 0-28

Gruppe J

Italien er så godt som sikret en plads til EM efter seks sejre i seks kampe. Finland ligger lige nu til den anden EM-plads med 12 point, men bliver åndet i nakken af Armenien på ni point og Bosnien-Herzegovina på 7 point. Grækenland og Liechtenstein har stadig ikke vundet efter seks kampe.

  1. Italien 18 (6) 18-3
  2. Finland 12 (6) 8-4
  3. Armenien 9 (6) 12-11
  4. Bosnien-Hercegovina 7 (6) 12-11
  5. Grækenland 5 (6) 7-10
  6. Liechtenstein 1 (6) 1-19