Fodbold

Efter uroligheder: Ajax har kun fået tildelt 833 billetter til CL-opgør

Ajax får kun støtte af 833 tilhængere, når de skal spille mod Chelsea.

Ajax-tilhængerne er blevet tildelt en lille antal billetter til Champions League-kampen mod Chelsea, efter at der tidligere har været uroligheder.

Ajax må kun sælge 833 billetter til Champions League-udekampen mod Chelsea den 5. november.

Det er blevet besluttet af de lokale myndigheder i London og er blevet kommunikeret til Ajax-klubben, skriver de på sin hjemmeside.

Ajax skriver videre, at de har fået at vide af de lokale myndigheder, at det skyldes tidligere uroligheder med Ajax-tilhængere i Europa generelt og især i Storbritannien.

Den første melding lød faktisk på, at der slet ikke skulle være Ajax-tilhængere til stede i England, og dermed at de slet ikke var velkomne.

Sidste mandag drog en delegation dog fra Amsterdam til London for at diskutere situationen. Her blev det altså så besluttet, at der bliver en enkelt sektion, hvor Ajax-tilhængerne kan være.

Og er der altså kun plads til 833 tilhængere.

Tidligere problemer i Champions League

Varsomheden fra de engelske myndigheder over for Ajax-tilhængerne kommer nok fra semifinale i Champions League sidste år.

Her mødte Ajax en anden London-klub – nemlig Tottenham – hvor Ajax tabte sammenlagt. Men uden for banen var der flere uroligheder.

Det førte blandt andet til, at der var huse og biler, der blev ødelagt, og hvor fire Ajax-tilhængere blev arresteret.

Foruden Chelsea er Ajax også i gruppe med Lille og Valencia.