OB snupper første billet til pokalens ottendedelsfinaler

Mathias Greve og Sander Svendsen scorede, da OB slog Otterup i fodboldens landspokalturnering.

OB er som den første klub klar til ottendedelsfinalerne i landspokalturneringen i fodbold.

Det blev en kendsgerning, da holdet vandt med 2-0 over Otterup fra danmarksserien i det fynske lokalopgør.

En lynmål endte med at blive ganske afgørende. Således var der bare spillet fem minutter, da Mathias Greve scorede til 1-0 for favoritten.

OB havde sparet en række profiler fra idealopstillingen, men dominerende stadig opgøret.

Man skulle dog helt frem til det 78. minut, før angriberen Sander Svendsen fordoblede OB's føring til det senere slutresultat.

Onsdag afvikles otte 16.-delsfinaler, torsdag spilles yderligere tre opgør, mens de sidste hængepartier løber af stablen i næste uge.