Fodbold

Valencia taber efter rødt kort og underkendt mål

Osasuna vandt søndag aften 2-1 over Valencia, der for første gang i denne sæson ikke gav spilletid til danske Daniel Wass.

For første gang i de seneste ni opgør imellem Osasuna og Valencia endte det søndag med en sejr til Osasuna.

Daniel Wass og resten af Valencia-holdet måtte nemlig tage hjem fra Nordspanien uden point i bagagen, da hjemmeholdet vandt 3-1. Danskeren kunne dog hverken gøre fra eller til, da han for første gang i sæsonen ikke kom på banen.

Opgøret startede ellers planmæssigt for Valencia, der efter 13 minutter kom foran ved Rodrigo, der let kunne prikke bolden i mål efter et oplæg fra franske Kevin Gameiro.

Der gik dog ikke længe, inden Valencia oplevede modgang. Først måtte de se målscoreren Rodrigo få vist det røde kort på grund af en mistimet tackling, og bare fem minutter senere udlignede Oier for Osasuna.

Hurtig scoring og underkendt mål

Med en mand i overtal stormede Osasuna imod gæsternes mål, og fra anden halvlegs start gav det pote. Her satte Ruben Garcia panden på et indlæg og bragte hjemmeholdet foran 3-1.

Selvom Valencia var i undertal, fik holdet scoret med små 20 minutter tilbage af kampen. Det blev dog til en kort jubel for gæsterne, da Kevin Gameiro blev dømt offside i situationen, hvormed målet blev underkendt.

Til gengæld nettede Osasuna endnu en gang inden slutfløjt, da Pervis Estupinan var først over en løs bold i feltet og sparkede den i det lange hjørne.

Med sejren passerer Osasuna netop Valencia i tabellen, da de overtager 11.pladsen.

Øverst i tabellen er oprykkerne fra Granada, der tidligere på dagen besejrede Real Sociedad 1-0. Oprykkerne har 20 point efter ti kampe og har ét point ned til FC Barcelona på andenpladsen, som dog har en kamp i baghånden.

Søndagens resultater i Premera Division

  • Celta Vigo - Real Sociedad (0-1)
  • Granada - Betis (1-0)
  • Levante - Espanyol (0-1)
  • Sevilla - Getafe (2-0)