Vi er mange, der ærgrer os over, at det nok er Bendtners sidste kapitel

16x9
Kort før VM-slutrunden sidste år havde jeg et langt, inderligt interview med Bendtner oppe i Norge. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

TV 2 SPORTs fodboldkommentator Flemming Toft giver sit syn på Nicklas Bendtner efter hans bog.

Man kan sige meget om Bendtner - og det er der al mulig grund til. Men han sælger varen. I den nyeste version vender han begge ender til og åbner munden i teksthøjde. På reserve- og boghylden.

Dette er ikke en anmeldelse, men en omtale. For Nicklas Bendtner er god til det med omtale. Timing uden for banen er ikke altid hans stærke side - heller ikke her. På et tidspunkt, hvor han rækker ud efter mere spilletid.

Vi er mange, der ærgrer os over, at det nok er sidste kapitel

Flemming Toft om Bendtner-bogen

Jeg forestiller mig ikke, at hverken Åge Hareide eller Ståle Solbakken - hvis de læser bogen - bruger den som kriterie. De har besluttet sig. Bendtner har spillet sin sidste landskamp, uanset hvad - og Hareides afløser, Kasper Hjulmand, ser slet ikke den vej. Solbakken har ikke bestemt sig, ikke offentligt, men gør ikke Bendtner på tryk til et emne.

Personen blev mere end handlingerne

Vi har set det sidste til Nicklas Bendtner, men vi har ikke hørt det sidste til ham. For han vil være der, som det største brand på godt og ondt. Og de 378 sider, de “snaskede” fortællinger, de salgbare overskrifter og snakken overalt vil betone hans udødelige status i særlige kredse.

Kort før VM-slutrunden sidste år havde jeg et langt, inderligt interview med Bendtner oppe i Norge. Han havde åbnet døren, fordi vi byggede på gensidig tillid. “Du har jo fulgt mig hele vejen”, som han sagde. Det blev et godt, åbent, ærligt interview - frasorteret detaljerne i de mange bataljer uden for kridtstregerne. Dette produkt skulle ikke sælges, men afleveres. Derfor blev det personen mere end handlingerne.

Og Bendtner var smittende åben i sin fortrydelse af mange ting, sit syn på sig selv, fortid, nutid og fremtid, sit syn på det at være tilbage som en person, “jeg igen kan genkende”, og om sin glæde ved at skulle spille for landsholdet ved VM-slutrunden i Rusland.

- At spille for Danmark handler om stolthed, respekt og kærlighed, sagde Bendtner.

En barsk beretning

Han blev vraget - og har i bogen en klarmelding til Åge Hareide og ikke mindst assistent Jon Dahl Tomasson. Rigtigt eller forkert, at Bendtner ikke kom med? Retten var sat. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det var hans livs største nedtur - alt iberegnet.

Bendtner stod foran Københavns Byret og sagde med skyldfølelse: “Det er den værste dag i mit liv”. Det her var den værste dag i hans liv - da Hareide meddelte, at han alligevel ikke skulle til VM.

I min omtale af bogen vil jeg fjerne mig lidt fra overskrifternes volume og fokusere på noget af det, som gør fortællingen tankevækkende i jagten på succes for en - lad mig kalde det - “utilpasset” skoledreng, der skulle vokse sig stjernestor i million-fodbold-forretningen Arsenal. To - Nicklas og Arsenal - der umiddelbart ikke var på omgangshøjde. Om vejen til succes - hvis den findes? Mål og glamour. Det (næsten) uopnåelige. En barsk beretning.

Toft: Jeg tror ikke, han har fortrudt

Og om alt det udenfor, som på mange måder er indenfor. Da dansklæreren sagde: “Du tænker dig ikke om, før du taler”. Det modbeviste Bendtner, synes jeg, da vi mødtes i Trondheim. Han var blevet mere Bendtner end Nicklas. Men slog dog fast:

- Jeg går ind for at være tro mod den, jeg er.

Derfor tror jeg ikke, at han har fortrudt - selvom der er ting, han gerne havde undværet. Nu var han bare et andet sted. Da vi snakkede sammen i det norske.

Om han er det nu, ved kun han selv. Men det er befriende ærligt - trods det, jeg kalder bad timing - med indbygget risiko, når han fortæller via en velskreven pen. Vi er mange, der ærgrer os over, at det nok er sidste kapitel.