Der er få ledige pladser på Hareides EM-hold

16x9
Med Åge Hareide i spidsen har Danmark ikke tabt i 34 landskampe i træk. Foto: David Klein / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Hvem bliver en del af den danske trup, der skal spille EM i 2020, hvor Parken lægger græs til flere kampe?

Åge Hareide vælter ikke spillere ned fra hylden til sit landshold.

Det er ét af hans varemærker: kontinuitet. På banen og udenfor. Nordmanden brugte 32 spillere i sit første år som landstræner. I denne kvalifikationsrunde med 8 kampe er der brugt 19 spillere.

De sikre

6 har været med i alle otte: Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Thomas Delaney og Christian Eriksen. Rygraden, kliken, stammen - om man vil. Det samme med Jens Stryger Larsen og Martin Braithwaite.

Der bliver ikke de store ændringer i Hareides mandskab

Hvis alt går vel - og kender man Hareide ret - så er de seks plus Yussuf Poulsen, Andreas Christensen, Mathias 'Zanka' Jørgensen, Henrik Dalsgaard og Pierre-Emile Højbjerg lige så sikre EM-spillere i sommeren 2020 som de ovennævnte.

De næsten sikre

Derfra taler vi periferi-spillere af flere årsager.

Andreas Cornelius, hvis han kan holde sig skadesfri og stadig får løftet sine kvaliteter i den italienske Serie A. Han har været meget skadesplaget - senest i aftes i Dublin.

Nicolai Jørgensen, som Hareide altid har haft et særligt godt øje til. Udenfor længe på grund af skader, men på vej tilbage.

Robert Skov blandt de mange talentmuligheder og ikke mindst på grund af sit formidable venstreben.

Jeg tror, alle tre er i EM-jakkesættet til juni næste år.

De mere usikre

Kasper Dolberg burde også være EM-sikker, hvis potentialet bliver fulgt op af engagement og kvalitet i Nice. Daniel Wass, der er en slags allround-spiller - og så skal Lasse Schöne vurderes i Genoa i en karriere, der vel nok er på vej mod et punktum. Det behøver nødvendigvis ikke komme før efter EM.

I den tvivlsomme ende af den øjeblikkelige landsholdstrup må være Peter Ankersen og Christian Gytkjær - ganske enkelt for lidt brugt på landsholdet.

Talentbunken har Joachim Andersen som den, der kan blive mest EM-aktuel, selvom det centrale forsvar virker godt besat.

Fra U21-landsholdet først og fremmest Andreas Skov Olsen og Jacob Bruun Larsen i stadig udvikling.

Men alt i alt: Hvis vi her et halvt år før EM-valgdagen ser ud over mulighederne, så bliver der ikke de store ændringer i Hareides mandskab. Fordi han så tydeligt foretrækker - og har haft succes med - stabiliteten i og omkring holdet.

Hvis vi vender os mod hans første landskamp i marts 2016, var 8 af de 11 startende mod Island med mod Irland i aftes. Ude er Daniel Agger, Nicolai Jørgensen og Riza Durmisi. Ind dengang kom Jannik Vestergaard, Lasse Vibe og William Kvist - tre spillere, der af forskellige årsager ikke er EM-aktuelle i 2020.

Med andre ord: Der er ganske få ledige pladser på Åge Hareides EM-hold 2020.

Ikke kønt, men effektivt

Jeg er ligeglad med, om jeg vinder eller taber, bare jeg vinder.

Sagt af komikeren Dirch Passer før en showkamp i fodbold. For længe siden.

Men aktuel i en lettere omskrevet udgave. For nu skal vi igen høre anmeldere med 80'er-romantikken om, at det skal være kønt, underholdende, sprudlende og fyldt med profiler, når landsholdet spiller.

Og hvad betyder det så? Når man vinder. Dansk fodbold fejrede den hidtil største triumf i 1992 med EM-sejren i Sverige - ikke med ovenstående “dyder”, men som vindere. På egenskaber, der skabte vindere.

I synkronsvømning, dressurridning, Vild med Dans, kunstskøjteløb får man karakterer efter kunstnerisk udførelse. I boldspil er vurderingen afhængig af resultatet.

34 kampe uden nederlag

Og nu er herrelandsholdet kommet med til endnu en slutrunde - det største for dansk fodbold. Det største i nyere tid. Vel nok det største siden de glade 92-dage. For ikke alene en slutrunde, ikke alene med Danmark, men på dansk græs - hvis ellers Parken er leveringsdygtige i det. Det bliver en fest, den sommer 2020. Økonomisk, sportsligt og eksponeringsmæssigt.

Åge Hareide er en færdig mand - ifølge DBU. At han indimellem går rundt med noget indestængt og vel bider sig i læben, er til at forstå. Duer ikke, fik han at vide på et tidspunkt, hvor landsholdet ikke havde tabt en kamp siden oktober 2016 - nu er de på tredje år og 34 kampe uden nederlag under nordmanden.

Det skal ikke lastes nyvalgte Kasper Hjulmand på nogen måde, men han og DBU får det sværere og sværere i starthullerne, jo bedre det resultatmæssigt går for Hareide. Landsholdet skal nyudvikles, hed det om årsagen til trænerskiftet, men der er ikke tid til udelukkende at udvikle - der skal resultater på bordet. Ellers fanger det.

Et sammenhold

Kvalifikationen til EM-slutrunden 2020 er kommet på en god organisation, et fokus på det kollektive, en omgængelighed i og omkring truppen - og en styrket selvtillid. Spillerne har det godt med hinanden, med træneren og med konceptet.

Der er ikke alene skabt et hold - men et sammenhold. Som vel nok er fundamentet på den resultatmæssige succes.

Der har været spillemæssige op- og nedture undervejs. Der har også været skuffelser, men bemærkes bør den ihærdighed og tro, der har præget truppen.

0-3 i Schweiz blev i sidste øjeblik vendt til 3-3, og 0-0 i Parken mod samme Schweiz blev i sidste øjeblik vendt til 1-0 sejr. Og så den sene scoring i Dublin og den vedvarende fight.