Fodbold

Catalansk nationalsymbol og verdensbrand - FC Barcelona er i dilemma

Den catalanske fodboldklub er under stort pres af omverdenen på og uden for banen.

Se 'El Clásico' mellem Real Madrid og FC Barcelona på TV 2 og TV 2 PLAY onsdag klokken 20.

Over 600 millioner mennesker vil se fodbold, mens to millioner vil se et selvstændigt land uden politiske fanger.

Det er situationen, når dommeren fløjter årets vigtigste kamp på Camp Nou i gang onsdag klokken 20. På papiret Spaniens p.t. bedste fodboldhold. Men der er meget, meget mere på spil end stillingen i La Liga.

Derfor blev kampen på grund af uroligheder i den catalanske hovedstad Barcelona flyttet fra den 26. oktober.

Spanien befinder sig lige nu i en forfatningskrise, hvor stærke kræfter i det nordøstlige hjørne af landet ønsker at løsrive sig fra det spanske kongedømme.

Det har splittet regionen, hvor der bor omkring syv millioner mennesker. Og hvor to nogenlunde lige store grupper af befolkningen er uenige. Den ene fløj - separatisterne - ønsker at løsrive Catalonien fra Spanien. Den anden fløj ønsker at forblive spanske.

Ulovlig folkeafstemning

1. oktober 2017 afholdte catalanske separatister en folkeafstemning om uafhængighed for Catalonien. Resultatet var et overvældende flertal for at løsrive området fra den spanske stat. Men det var stort set kun dem, der ønsker selvstændighed, der afgav deres stemmer.

For folkeafstemningen var på forhånd erklæret for ulovlig og forfatningsstridig af de spanske myndigheder. Enkelte befolkningsgrupper kan ifølge den spanske forfatning ikke afholde afstemninger om deres tilhørsforhold til den spanske stat.

Og da separatisterne efterfølgende brugte afstemningen som argument for at erklære Catalonien for selvstændigt, blev Spanien kastet ud i landets hidtil værste krise i nyere tid.

Politikere i fængsel

Det var den daværende regionale præsident for Catalonien - Carles Puigdemont - der fra parlamentet i Barcelona erklærede, at Catalonien nu var selvstændigt og dermed ikke længere en del af den spanske stat. Uden for parlamentet jublede tusindevis af euforiske catalanere. En længe ønsket drøm var gået i opfyldelse. Troede de.

For kort tid efter erklærede centralmagten i Madrid, at regionens lokalregering var midlertidigt opløst. De politikere og lokale ledere, der var gået forrest for at gennemføre folkeafstemningen blev retsforfulgt. Anholdt og varetægtsfængslet mens efterforskningen stod på.

Den tidligere catalanske leder Carles Puigdemont.

Carles Puigdemont flygtede til Belgien ligesom flere andre ledende politikere og er stadig ikke udleveret til retsforfølgelse i Spanien.

Først i oktober i år faldt der dom i sagen. Resultatet var lange fængselstraffe til ni af de catalanske separatistledere.

Barcelonas gader brænder

Fængselsdommene på mellem 9 og 13 år mod 9 separatistledere førte til store protestdemonstrationer over hele Catalonien.

Demonstranter omringede lufthavnen og gjorde det i flere timer nærmest umuligt for rejsende at komme til og fra lufthavnen. Motorvejen op til Frankrig blev også lukket af demonstranter. Og på samme vis blev centrale dele af Barcelona lammet af fredelige demonstranter, der samlede sig for at vise deres utilfredshed med dommene.

Men der var også mindre grupperinger, der med særlig fokus på politiets hovedkvarter i Barcelona gik anderledes voldsomt til værks. De satte ild til skraldespande og barrikaderede gaderne. Og det kom til sammenstød mellem politi og demonstranter.

Der var brand flere steder i Barcelonas gader.

Billederne fra Barcelona med bål og brand gik verden rundt i flere dage. Og torsdag den 17. oktober valgte det spanske fodboldforbund (RFEF) på et hasteindkaldt møde at udsætte fodboldbraget mellem FC Barcelona og Real Madrid.

Mottoet har fået ny mening

For regionens stolthed F.C Barcelona har de catalanske separatisters krav længe været noget af en varm kartoffel.

En udfordring og et dilemma for klubben, der på den ene side er et catalansk nationalsymbol, på den anden side et gigantisk verdensbrand kendt fra Qatar til Kentucky.

Elsket og fulgt af fans over hele verdenen.

Josep Maria Bartomeu (th.), FC Barcelonas nuværende præsident, præsenterer Antoine Griezmann i klubben.

Fans vel at mærke, for hvem den catalanske selvstændighedstrang er ukendt, hvis ikke ligefrem uvelkommen. Og internt er klubbens ledelse også splittet.

Klubbens nuværende præsident, Josep Maria Bartomeu, har forsøgt - og er blevet kritiseret for - at holde relativt lav profil. Men klubben kom dog med en pressemeddelse efter fængselsdommene til separatistlederene, hvor klubben kundgjorde, at fængselstraffe ikke løser en politisk konflikt.

Den tidligere Barca-præsident Joan Laporta er en stor fortaler for catalansk selvstændighed og har tidligere forklaret til den britiske avis The Guardian, hvordan han arbejdede for et stort og vigtigt projekt uden for fodboldens verden:

- For mig som præsident havde jeg et mål om at promovere og forsvare Cataloniens rettigheder og frihed, sagde han til The Guardian.

Klubbens ledelse prøver at balancere og omfavne begge dele

Aleix Parisé, journalist på RAC1

Og en Carles Vilarrubi - tidligere vicepræsident i klubben - har forklaret, hvordan klubben deler DNA med det catalanske samfund og det catalanske folk. Klubbens catalanske motto: Mes que un club (mere end en klub, red) blev brugt første gang i 1968.

Men i dag har mottoet fået en anden betydning.

- Mere end en klub betyder en politisk idé om frihed, men selvfølgelig også en passion for fodbolden, lyder det i et interview med The Guardian.

I samtalen med den britiske avis beskriver han også, hvordan FC Barcelonas historie direkte relaterer sig til Cataloniens historie. Klubben repræsenterer identiteten for et land, der godt nok ligger i Spanien, og derfor ikke er en stat, men en nation med eget sprog og kultur.

Konstant kritik af FC Barcelona

Kommentator og sportsjournalist Aleix Parisé på den store catalansksprogede radio RAC1, mener klubben forsøger sig med en balancegang, hvor de på den ene side lader fans og ansatte i klubben, bakke op om kravet om selvstændighed, men på den anden side også forsøger at rumme dem, der er imod selvstændighed:

- Der er helt sikkert dele af klubbens direktion, der mener at Catalonien ville være bedre stillet som et selvstændigt land, og dele, der mener, at Catalonien står sig bedst, som det er nu, som et autonomi (den spanske stat er opdelt i 17 autonomier med regionale regeringer, red) inden for den spanske stat. Og her prøver klubbens ledelse at balancere og omfavne begge dele, siger Aleix Parisé, til TV 2 SPORT.

Under en Champions League-kamp mod Slavia Prag havde Barcelona-fansene medbragt adskillige flag og bannere med hentydning til den politiske situation.

Men han understreger, at det er svært. For klubben har fans, som ønsker selvstændighed, samtidig med at der er fans i Spanien og i resten af verden, der ikke går op i selvstændighed for Catalonien.

Og uanset hvad FC Barcelona gør, bliver de hele tiden kritiseret og er under konstant beskydning:

- De bliver af nogen beskyldt for ikke at være nok uafhængighedssøgende. Ikke være nok catalanske og ikke støtte nok op om selvstændighedssagen. Omvendt siger andre, at de blander sig for meget i den politiske strid. Og ikke burde tillade eksempelvis bannere om catalansk frihed på stadion, vurderer Aleix Parisé.

En grædende Piqué

Er der én på det catalanske storhold, der forfægter catalanernes ret til selvstændighed er det FC Barcelonas forsvarsklippe Gerard Piqué.

Da mange tusinde mennesker besluttede at trodse de spanske myndigheders forbud mod at stemme ved folkeafstemningen om selvstændighed 1. oktober 2017 gjaldt det også Piqué.

- Man kan stemme ja, nej eller blankt, men man skal stemme. Under Franco (diktator i Spanien frem til 1975, red.) kunne vi ikke forsvare vores idéer. Jeg er, og jeg føler mig catalansk, og jeg er meget stolt af catalanerne og deres opførsel, lød det fra fodboldspilleren til den spanske sportsavis Sport.

Gerard Piqué varmer op før kampen mod Las Palmas. Forinden havde han været nede for at stemme.

På dagen for den forfatningsstridige uafhængighedsafstemning skulle FC Barcelona spille hjemme mod Las Palmas. Og om morgenen på vejen hen til Camp Nou stoppede Piqué op ved et valgsted.

Her hilste han på de valgtilforordnede og afgav sin stemme i god ro og orden.

Men sådan gik det ikke alle steder.

Der var valgsteder - typisk folkeskoler - hvor spansk politi var mødt talstærkt op. Iklædt skjolde, benskinner og knipler.

Og da Piqué, syv timer efter han selv havde stemt, forlod FC Barcelonas hjemmebane Camp Nou, havde han tårer i øjnene.

Billeder af pensionister, der blev hevet brutalt væk fra valgsteder, civile, der fik slag eller blev beskudt med gummikugler af politiet, var gået verden rundt.

Folk blev ført væk af politiet, da de skulle give deres stemme.

Glæden, han havde følt ved at afgive sin stemme om morgenen, var væk. I stedet var han ked af det, frustreret og rasende over, at en dag, han betragtede som en demokratiets festdag, var endt med vold og forbud:

- Billederne taler for sig selv, lød det fra en grædende Piqué i videoen, som kan ses her.

Den daværende spanske premierminister Mariano Rajoy og hans regering i Madrid var uenige. Politiet havde handlet korrekt.

De havde desværre, men med afmålt nødvendighed, brugt den magt, der er politiet tildelt i et demokrati. Et demokrati, der må og skal reagere, når dele af befolkningen overtræder loven og sætter egne interesser over fællesskabets.