Fodbold

Ronaldos spring var perfekt, men han kunne have hoppet endnu højere

Cristiano Ronaldo sikrede onsdag Juventus en 2-1-sejr med et utroligt hovedstødsmål.

Se Serie A på TV 2 SPORT

Cristiano Ronaldos utrolige fysik blev nok engang understreget, da portugiseren onsdag headede en 2-1-sejr hjem til Juventus i kampen mod Sampdoria.

- I en fodboldsammenhæng er det et perfekt spring. Hans timing er spot on.

Sådan lyder den hurtige analyse fra Hanne Bloch Lauridsen, der er biomekaniker og sportsfysiolog hos Team Danmark.

Hun arbejder blandt andet med springteknik og har blandt andet hjulpet kvindelandsholdet.

Ronaldo nåede op i 2 meter og 56 centimeters højde, og det kræver noget særligt.

- Man er nødt til at have en vis styrke for at kunne hoppe højt, og der er det afhængigt af, hvor mange muskelfibre man har, og hvilken type man har. Der er det en fordel, hvis man har de hurtige muskelfibertyper, siger Hanne Bloch Lauridsen.

- Der findes hurtige og langsomme muskelfibre. En maratonløber vil ofte have de langsomme og mere udholdende fibre, mens en sprinter har de hurtige.

- Det er sandsynligt, at Ronaldo har en høj andel af hurtige muskelfibre. Og han vil nok have flere end mange andre.

Ved EM i 2016 hoppede Ronaldo faktisk fem centimeter højere, da Portugal vandt over Wales.

Herunder forklarer Hanne Bloch Lauridsen teknikken bag Ronaldos utrolige scoring og understreger, at han sagtens kunne have hoppet endnu højere.

Det vigtige afsæt

- Inden Ronaldo sætter af, tager han et langt skridt. Det er det, som man kalder stemskridtet. Det er samme måde, som højdespringere sætter af på. Samtidig læner han kroppen tilbage og laver et langt fladt skridt, der sænker hans tyngdepunkt. På den måde sænker han sit massetyngdepunkt i kroppen så meget som muligt. Det er godt, for i selve afsættet gælder det om at accelerere tyngdepunktet opad så meget som muligt. Det er nemmere at gøre, jo tættere du er på jorden umiddelbart inden, afsættet begynder.

- Hele afsættet varer fra, han begynder at bevæge sit tyngdepunkt opad, til han slipper med venstre tå.

- Ved at læne overkroppen tilbage kan han nemmere overføre den vandrette hastighed til en lodret hoppehøjde. Hvis han løb mere lodret ind i hoppet, ville han hoppe mere fremad og knap så højt op.

Op med benet

- Han bruger sit højre ben til at trække opad, idet han begynder at sætte af. Dermed løfter han tyngdepunktet, og ved den bevægelse accelererer han sit tyngdepunkt yderligere. Man skal gøre alt, hvad man kan for at løfte tyngdepunktet.

Bruger ikke armene

- For at kunne komme endnu længere op skal man også bruge armene, men det gør Ronaldo faktisk ikke i denne her situation. Han løfter dem op til vandret. Hvis han havde brugt dem noget mere, kunne han have hoppet endnu højere, end han gør nu.

Synsbedrag

- Han er ikke længere tid i luften. Tyngdepunktet bevæger sig hele tiden opad, indtil det når et toppunkt, og derefter begynder det at falde. Det er synsbedrag, at det ser ud, som om han svæver. Han hopper bare højt og har derfor en lang svævefase. Der er aldrig nogen, der hopper op og så er på toppen i et sekund, inden de falder ned. Det er et peak og så ned igen.