Fodbold

Messi udpeger en af sine favoritrekorder

Lionel Messi må have rekorden i at have slået flest rekorder. Nu udpeger han en af sine favoritter.

Det er ikke så sjældent, man ser ’Lionel Messi’ og ’rekord’ nævnt i samme sætning.

Boldekvilibristen med fast base i Barcelona har gennem halvandet årti markeret sig som en af klodens bedste fodboldspillere nogensinde. Tallene - eksempelvis de seks Ballon d'Or-priser - taler for sig selv, og man skal efterhånden lede for at finde en rekord, Lionel Messi ikke har slået.

På tærsklen til 2020 udpeger han en af de rekorder, han selv sætter mest pris på.

- Målrekorden i La Liga er både meget vigtig og meningsfuld for mig. Der har været mange spektakulære spillere i den liga, den bedste i verden, og at være den mest scorende spiller i La Liga er specielt. Det må være en af de bedste rekorder, jeg er indehaver af, siger Lionel Messi i et interview med La Liga.

Barcelona-anføreren har i alt scoret 432 mål 465 La Liga-kampe. Nummer to på listen er Cristiano Ronaldo med 311 mål i 292 kampe.

Seks gange er Lionel Messi endt som sæsonens mest scorende spiller i La Liga.

  • 2009/2010
  • 2011-2012
  • 2012/2013
  • 2016/2017
  • 2017/2018
  • 2018/2019

Alle målene har været stærkt medvirkende til, at han har vundet det spanske mesterskab ti gange.

Rundede årtiet af med endnu en milepæl

Lionel Messis seneste mål for Barcelona var ikke kun med til at udbygge hans scoringsrekord i den spanske liga. Målet var også med til at hjælpe ham rundt om en særlig milepæl for niende gang i karrieren. Målet var nemlig hans 50. scoring i kalenderåret 2019.

I alt har Lionel Messi spillet 705 kampe for FC Barcelona. Han har scoret 618 mål på tværs af alle turneringer, og så har han lavet 260 målgivende afleveringer. I gennemsnit er Lionel