Den stædige bankmand, der forførte Italien

16x9
Maurizio Sarri er fra Napoli. Nu står han over for sin tidligere klub. Foto: Miguel Medina / Ritzau Scanpix

I denne klumme skriver TV 2 SPORTs fodboldekspert Martin Mikkelsen om Maurizio Sarri, der er træner for Juventus.

For tre-fire år siden blev jeg forelsket. Det var kærlighed ved første blik. Jeg har set meget fodbold, men det der, det var nyt. Den syditalienske klub S.S.C. Napoli spillede fodbold, så englene sang. Levende, dynamisk, hurtigt - de flyttede bolden konstant og scorede mål på samlebånd.

Holdet rummede store fodboldhjerner som Marek Hamsik og Jorginho, kvikke og fantasifulde, offensive profiler som Lorenzo Insigne og Dries Mertens, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var den storrygende, træningsdragtklædte mand på sidelinjen, der var nøglefiguren i denne åbenbaring. I Italien blev stilen kendt som ‘Sarrismo’.

Maurizio Sarri er født i Napoli, men voksede op i Toscana. I de spæde voksenår arbejdede han som bankmand i Firenze og spillede fyraftensfodbold i små, lokale klubber. Han var til prøvetræning i Fiorentina, men fik aldrig en professionel kontrakt.

Fyraftenstræner i flere år

At kalde Sarris trænerkarriere for broget ville være en eklatant underdrivelse. Siden 1990 - året, hvor han som 31-årig fik sit første trænerjob - har han været træner for 20 forskellige klubber, hvoraf langt størstedelen af dem har befundet sig i de lavere divisioner i Italien. Det var da også først i 2002, at han kvittede sit job i banken og forfulgte trænerdrømmen på fuld tid.

I 2000 blev Sarri ansat som træner for Sansovino i den sjettebedste række i Italien (det, der svarer til Serie 1 i Danmark), og her tilegnede han sig øgenavnet ‘Mister 33’, fordi han angiveligt havde 33 forskellige variationer af offensive dødbolde.

I 2012 - efter en periode uden job - fik han chancen i Empoli i Serie B. I Empoli blev det et stort samtaleemne, at han brugte en drone i forbindelse med holdets træningssessioner. Dronen optog træningerne og gav forbedrede muligheder for analyse. På det tidspunkt var droner i forbindelse med fodboldtræninger ikke hverdagskost i Italien. Især ikke i den næstbedste række.

Her ses Maurizio Sarri i sin tid som Empoli-træner. Billedet er fra en udekamp mod Napoli i december 2014.
Her ses Maurizio Sarri i sin tid som Empoli-træner. Billedet er fra en udekamp mod Napoli i december 2014. Foto: Carlo Hermann / Scanpix Denmark

Sarri havde stor succes i Empoli, som han blandt andet førte til oprykning til Serie A, men det var alligevel en overraskelse for mange, at Napoli i 2015 tog chancen med den - i Serie A regi - uerfarne træner. 2014/15 sæsonen med Empoli var på det tidspunkt Sarris eneste i Serie A.

Opsigtsvækkende udstråling

Sarri blev betragtet som uværdig, og hans manglende erfaring fra højeste niveau kombineret med et upåfaldende og ydmygt ydre faldt ikke i napolitanernes smag. I august 2015 var det i Serie A kun Carpi, der havde solgt færre sæsonbilletter end Napoli, men fansene skulle snart lære, at hans fodboldstil stod i skærende kontrast til hans afslappede udstråling.

Efter en pointmæssig haltende start - et mønster, man har set i mange af Sarris klubber - så Napoli sig ikke tilbage i godt og vel tre sæsoner. De forførte ikke bare Italien men hele Europa med deres fantastiske fodboldspil. Spillerne stolede på ham og bragte hans drøm til live. Sarri skabte et system, som fik det bedste ud af spillerne.

Inden Sarri ankom til Napoli, havde Lorenzo Insigne eksempelvis aldrig scoret mere end fem mål i én Serie A-sæson, men i 2016/17-sæsonen scorede Insigne 18 gange. Dries Mertens havde været kantspiller i hele sin seniorkarriere, men da Sarri omskolede ham til frontangriber i sit 4-3-3 system, kvitterede belgieren med hele 46 mål i Serie A over de følgende to sæsoner.

Lorenzo Insigne og Dries Mertens fejrer en af deres mange Napoli-scoringer.
Lorenzo Insigne og Dries Mertens fejrer en af deres mange Napoli-scoringer. Foto: Alberto Pizzoli / Scanpix Denmark

Generelt handler Sarris filosofi mindre om driblinger, styrke og enkeltmandspræstationer, men mere om teamwork, forudseenhed og timing. Det handler om at desorientere, fiksere og aflede modstanderen gennem hurtig boldcirkulation, højintenst genpres og konstant bevægelse. En filosofi, der passer perfekt til små, styrkemæssigt svage, men intelligente spillere som Insigne, Mertens og Jorginho.

Om sin filosofi har Sarri udtalt, at den altoverskyggende grundsten er, at barnet, der bor i alle fodboldspillere, skal have det sjovt. Når spillerne har det sjovt, er de mest produktive. For at skabe den nødvendige timing og relation mellem spillerne er Sarris træninger ofte baseret på endeløse gentagelser. Han præger automatikken, så stilen bliver en vane. Spillerne skal kunne finde hinanden i søvne. Han gør det i højt tempo for at få den nødvendige frekvens, men i kort tid ad gangen for samtidig at undgå, at spillerne begynder at kede sig.

Kunne have arbejdet gratis

Maurizio Sarri er dedikeret, grundig og ikke mindst stædig. Han har altid gjort tingene på sin egen måde. Han tror på sin stil, uanset hvem han skal møde. Han er ikke uden pragmatik, men han nægter at acceptere præmissen om, at det lille hold ikke kan spille offensiv fodbold. Han er en ildsjæl og fodboldnørd af ypperste karat.

I sin tid i Empoli blev han spurgt, om han var træt af at være den dårligst betalte træner i Serie A, hvortil han svarede, at han var godt tilfreds, idet han blev betalt for at gøre noget, han alligevel ville have gjort gratis efter arbejde.

Marek Hamsik, den slovakiske legende, der var anfører for Sarris Napoli-hold, har udtalt, at Sarris besættelse af fodbold er sygelig, og at han er den træner, der har betydet mest for hans tekniske og taktiske udvikling som fodboldspiller.

Ingen 'Sarrismo' de seneste år

Når man dykker ned i historien om Sarri, er det generelt påfaldende, hvor stor ros han får fra de spillere, han har trænet: “Han gav mig lysten til fodbold tilbage”, “hans træninger har bemærkelsesværdig høj kvalitet”, “hvis du arbejder med Sarri, føler du, at du er på en anden planet”. Man oplever ofte, at spillere taler i respektfulde og høflige vendinger om deres tidligere trænere, men det her slår mig som noget ganske andet. Det er mit indtryk, at spillerne virkelig lærer noget af Sarri - at han åbner deres øjne og gør dem klogere på spillet. De virker nærmest taknemmelige.

I Sarris tid i Chelsea så man aldrig ‘Sarrismo’ i sin fuldendte form, og i Juventus er mit indtryk her halvvejs i sæsonen, at spillet langt fra sidder i skabet. De viser genialiteter i glimt, men Sarri har ikke knækket koden endnu. De vinder kampene, fordi vinderkulturen er så indgroet i holdet, og fordi de har Cristiano Ronaldo og Paulo Dybala til at afgøre kampene.

Maurizio Sarri kan takke Cristiano Ronaldo og Paulo Dybala for en hel del Juventus-point i denne sæson.
Maurizio Sarri kan takke Cristiano Ronaldo og Paulo Dybala for en hel del Juventus-point i denne sæson. Foto: Marco Bertorello / Ritzau Scanpix

Jeg vil på det kraftigste anbefale, at man går på YouTube og ser et par sammenklip fra Sarris tid i Napoli (eller Empoli), for de, der primært kender ham fra Chelsea og Juventus, har ikke set, hvad ‘Sarrismo’ virkelig er.

Søndag mødes Juventus og Napoli i Serie A. Et møde mellem Italiens ubestridte konger og de detroniserede førsteudfordrere fra de seneste mange sæsoner, men også et møde mellem Sarris nye, spirende projekt og de efterhånden sørgelige rester af hans tidligere.

Napolis nuværende anfører og tidligere stjernespiller under Sarri, Lorenzo Insigne, som også selv er indfødt napolitaner, har udtalt, at Sarris ansættelse i Juventus bliver betragtet som forræderi, og i Napoli tager de deres loyalitet alvorligt.

Sagt på en anden måde: Der er lagt i kakkelovnen.