Se Christian Eriksens vej fra Fynsmester til Inter-spiller
Her kan du se Christian Eriksens karriere fra ung dreng i Middelfart til skiftet til Inter i januar 2020.
Her er et lille udpluk af de billeder, du vil støde på undervejs i galleriet, som strækker sig fra 2004 til 2020. Foto: Scanpix, Inter En stolt Christian Eriksen med guldmedalje om halsen får sammen med resten af holdet taget et billede efter finalesejren i 2004. Foto: Jørgen Hansen / Fyens Der er ikke helt så meget kontrol over champagneflasken, som der er med en fodbold. Foto: Jørgen Hansen / Fyens Christian Eriksen får et nyt forsøg til at poppe champagnen. Læg i øvrigt mærke til barndomsvennen og den nuværende FC København-spiller Rasmus Falk (th.), der tager kærligt imod champagnedråberne. Foto: Jørgen Hansen / Fyens Christian Eriksen beviser, at han i hvert fald godt kan bunde hele børnechampagneflasken. Foto: Jørgen Hansen / Fyens I flotte McDonalds-trøjer er Christian Eriksen sammen med holdkammeraterne ved at præsentere en ny fodbold-DVD i 2005. Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk Længe inden Anders 'AC' Christiansen vandt mesterskabet med Malmö FF, driblede han rundt i Lyngbys ungdomsrækker. Han havde dog lidt besvær, når holdet mødte OB og en vis Christian Eriksen. Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk Håret sidder ikke helt så godt i U17-tiden som i dag. Men mål i støvlerne var der. Eriksen og Frederik Gytkjær blev de to målscorere, da Danmarks U17-landshold slog Sverige med 2-1 i en internordisk turnering i 2008. Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk Her er så startopstillingen mod Sverige. I øvrigt udvalgt af den daværende U17-landstræner Thomas Frank, som senere skulle blive træner i Brøndby. Udover Eriksen er blandt andet David Jensen, Mads Hvilsom og Daniel Norouzi med fra start. Og med Nicolai Boilesen som anfører. Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk I slutningen af 2008 får Christian Eriksen et skulderklap af den daværende A-landstræner Morten Olsen og resten af DBU. Han bliver kåret til årets U17-landsholdsspiller. Eriksens nuværende holdkammerat på landsholdet Mathias 'Zanka' Jørgensen bliver kåret som den bedste 19-spiller, mens Michael Lumb får prisen på U21-landsholdet. Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk I noget der ligner en XXL-trøje gør Christian Eriksen debut for Ajax. Martin Jol er manden, der tager det danske talent op fra U19-holdet, og giver ham debut den 17. januar 2010. Eriksen starter endda inde - lige bag en vis Luis Suarez. Foto: Per Kjærbye / Fodboldbilleder.dk Christian Eriksen lytter nøje efter Morten Olsens oplæg. Dagen efter gør han debut på landsholdet, da han bliver skiftet ind i stedet for Daniel Jensen. Danmark taber venskabskampen 1-2 til Østrig. Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk Normalt er det Christian Eriksen, der uddeler autografer, men ikke når det gælder Nephews Simon Kvamm. Denne gang stod den 18-årige stjerne klar med blok og tusch. Her under indspilningerne til Danmarks officielle VM-slagsang i 2010, 'The Danish Way To Rock'. Foto: Per Kjærbye / Fodboldbilleder.dk Christian Eriksen viser eleverne på sin gamle folkeskole, Lillebæltskolen, hvordan man kører stærkt i en 'Moon Car'. Foto: Per Kjærbye / Fodboldbilleder.dk Der bliver varmet op til VM i 2010 med frokost i det grønne. Eriksen har taget plads mellem solbrillebanden - aka Jon Dahl Tomasson og Jakob Poulsen. Daniel Agger og Jesper Christiansen lytter til Lars Jacobsens fortællinger. Foto: Per og Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk "Se, hvor lækre vi er." Eriksen og Lasse Schöne har brugt tiden sammen på landsholdet til at øve deres boyband-posering. Foto: Per Kjærbye / Fodboldbilleder.dk I sin anden sæson i Ajax vinder Christian Eriksen mesterskabet. Det fejrer han ved at flexe sine muskler, mens iskolde Amstel-øldåser ligger og venter. Foto: Orangepictures.nl Der er højt humør på bænken i U21-landsholdets venskabskamp mod Tyrkiet på Vejle Stadion. Fra venstre: Mikkel Andersen, Nicolai Boilesen, Nicklas Højlund, Nicolai Jørgensen, Christian Eriksen, Nicki Bille (tomålsskytte) og Mathias 'Zanka' Jørgensen (ét mål). Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk 16 børn fra DBU's fodboldskoler fik lov til at støde til landsholdslejren i 2011. Her kunne de blandt andet se Nicolai Jørgensen vise, hvordan man lettest stopper Christian Eriksen. Foto: Per Kjærbye / Fodboldbilleder.dk Lars Jacobsen, Jakob Poulsen, Lasse Schöne, Simon Busk Poulsen, Daniel Wass, Christian Eriksen og Kasper Schmeichel var trukket i joggingtøjet, da de skulle se, hvordan DBU klarede sig i en venskabskamp mod Presselandsholdet. Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk Christian Eriksen skifter i 2013 til engelske Tottenham og får debut i Premier League den 14. september. Han laver en assist i debuten og scorer sit første mål mellem jul og nytår. Foto: Glyn Kirk / Scanpix Denmark På træningslejren i solrige Marbella var der tid til at udveksle historier mellem Christian Eriksen, Lasse Schöne og Nicolai Jørgensen. Viktor Fischer sidder intenst og lytter med, mens Simon Makienok og Casper Sloth holder sig i baggrunden. Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk "Mama, we made it". Christian Eriksen og Rasmus Falk har det fedt med, at de begge nu har taget vejen fra Fynsmester til landsholdet. Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk Mens Emil Larsen og Peter Ankersen uden at fortrække en mine går forbi en dansk roligan med klaphat, kan Christian Eriksen ikke lade være med at sende et smil til ham. Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk 'Kaninører' bag en anden persons hoved bliver aldrig for gammel på billeder. Ikke når det er Andreas Bjelland og Christian Eriksen, som har spillet sammen på både ungdomslandsholdene og A-landsholdet. Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk 13 år efter han vandt Fynsmesterskabet, kunne han juble over at have kvalificeret sig til VM med Danmark. Via en stor indsats af ham selv, hvor han scorede hattrick i den afgørende playoff-kamp mod Irland. Foto: Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk Christian Eriksen vil ikke forlænge sin kontrakt med Tottenham, som udløber i sommeren 2020. I januar er et skifte til Inter tæt på, og det får Tottenham-fans til at buhe af danskeren. Foto: Adrian Dennis / Ritzau Scanpix Christian Eriksen er den 27. januar til lægetjek i Milano, hvor han bliver tiljublet af omkring 150 Inter-fans. Foto: Carlo Cozzoli / Ritzau Scanpix Den 28. januar bliver Christian Eriksen præsenteret som ny Inter-spiller. Han har skrevet under på en aftale med den italienske storklub gældende frem til 30. juni 2024. Foto: Inter