Real Madrid slår altid igen i den evige kamp om hovedstaden

16x9
Luka Modric og Koke hilser på hinanden under Madrid-derbyet. Foto: Oscar Del Pozo / Ritzau Scanpix

TV 2 SPORTs fodboldkommentator Morten Glinvad fortæller om, hvordan Madrid-derbyet ændrede karakter i 2010’erne.

Atlético rejste sig fra underdanigheden, men selv klubbens moderne storhedstid er præget af naboernes skygge.

Billedet kunne ikke v√¶re mere tydeligt end den novemberaften i 2011 p√• Santiago Bernab√©u: Atl√©tico havde nok pippet en smule i begyndelsen af opg√łret og bragt sig foran, men selvf√łlgelig kunne det ikke vare ved.

Cristiano Ronaldo scorede to gange, og √Āngel di Mar√≠a og Gonzalo Higua√≠n skrev sig ogs√• ind i historien over m√•lscorere i et Madrid-derby. Real Madrid var p√• sikker kurs mod endnu en sejr over Atl√©tico, og da var det, at hjemmepublikummet bag det ene m√•l fandt de forberedte bannere frem med den ultimative h√•n:

‚ÄĚSe busca rival digno para derby decente.‚ÄĚ Oversat til dansk: ‚ÄĚS√łges: En v√¶rdig rival til et ordentligt derby.‚ÄĚ

Det banner indkapslede alt ved forholdet mellem de to store klubber i den spanske hovedstad på det tidspunkt for otte år siden. Der var ikke blot tale om spontane spottende tilråb, da sejren var hjemme. Bannerne havde været forberedt på forhånd, og Real Madrid-tilhængernes enorme selvsikkerhed var til at forstå.

Banneret med den ultimative h√•n: ‚ÄĚS√łges: En v√¶rdig rival til et ordentligt derby.‚ÄĚ
Banneret med den ultimative h√•n: ‚ÄĚS√łges: En v√¶rdig rival til et ordentligt derby.‚ÄĚ Foto: Twitter

For p√• det tidspunkt forekom det helt urealistisk, at der ikke ville blive brug for bannerne i l√łbet af aftenen.

Klasseforskel i Madrid

Dengang i 2011 var der klasseforskel mellem klubberne. Real Madrid h√łrte til i kontinentets elite, mens det mest stabile ved Atl√©tico var klubbens manglende stabilitet og de gentagne nederlag til naboerne. Vi ventede stadig p√• den f√łrste Atl√©tico-sejr i et derbi madrile√Īo i det 21. √•rhundrede, og efterh√•nden havde opg√łrene mod Real Madrid udviklet sig til et reelt traume for Atl√©tico.

Og der var ikke engang nogen glæde at finde, når de i Atlético-lejren huskede tilbage på den seneste sejr over naboerne. Den fandt sted i oktober 1999, da hollænderen Jimmy Floyd Hasselbaink scorede to gange i Atléticos 3-1-sejr på Bernabéu. Hvad husker vi ellers fra den sæson? Nå, ja, Real Madrid vandt Champions League, og Atlético rykkede sensationelt ud af den bedste række.

En lignende tendens har gentaget sig i de senere √•r: Nok har Atl√©tico rejst sig og skabt et langt mere j√¶vnbyrdigt derby, end Real Madrid-tilh√¶ngerne inderst inde havde √łnsket sig dengang i 2011. Men alligevel har Real Madrid som regel h√¶vdet det historiske overtag i de st√łrste √łjeblikke. Der har ofte v√¶ret en syrlig bismag ved Atl√©ticos triumfer.

Vendepunktet i 2013

F√łrste gang jeg selv overv√¶rede et Madrid-derby, var i 2008, da jeg boede i den spanske hovedstad. Atl√©tico havde egentlig gang i en udm√¶rket s√¶son, og i dagene op til derbyet blev der som mange gange f√łr opbygget en stemning om, at nu skulle det v√¶re.

Denne gang ville forbandelsen blive brudt. Med spillere som Sergio Ag√ľero og Diego Forl√°n i spidsen beh√łvede Atl√©tico-tr√¶ner Javier Aguirre ikke sk√¶ve misundeligt mod sin kollega Bernd Schusters trup.

På det slidte Vicente Calderón ved bredden af Manzanares-floden indfandt hjemmeholdets tilskuere sig og larmede og hyldede sig selv og Atlléticos identitet: Det her var fortællingen om den autentiske arbejderklub, der repræsenterede folket mod overklassens dekadente Real Madrid.

Og hvad skete der så, da kampen blev sat i gang?

Efter 36 sekunder scorede Ra√ļl for Real Madrid. N√¶rmest inden det var begyndt, vidste alle, at det var overst√•et. S√•dan en start kunne Atl√©tico umuligt komme sig over. Al den tro, spillere og tilh√¶ngere havde fors√łgt at opbygge, var v√¶k. Lige inden pausen scorede Ruud van Nistelrooy kampens andet m√•l, og i anden halvleg kunne Real Madrid spadsere endnu en derby-sejr hjem uden at f√• sved p√• panden.

Sådan fortsatte det år efter år, og derfor var banneret i 2011 så logisk og sigende.

En vis Diego Simeone

Men en m√•ned efter skete der noget: Ved juletid i 2011 fyrede Atl√©tico cheftr√¶ner Gregorio Manzano som konsekvens af en elendig f√łrste halvdel af s√¶sonen, hvor holdet rodede rundt nede p√• tiendepladsen i La Liga og var blevet sl√•et ud af Copa del Rey af Albacete fra den tredjebedste r√¶kke. Som afl√łser ansatte klubben sin gamle midtbanegeneral. En vis Diego Simeone.

Til at begynde med √¶ndrede Simeones ans√¶ttelse ikke det store p√• derby-historien. Han tabte sine tre f√łrste kampe mod Real Madrid, og da 2011/12-s√¶sonen var ovre, sluttede Atl√©tico p√• femtepladsen hele 44 point efter Jos√© Mourinhos Real Madrid, der vandt mesterskabet med historiske 100 point.

Diego Simeone dirigerer sit mandskab i Super Cup-finalen mellem Real Madrid og Atletico Madrid.
Diego Simeone dirigerer sit mandskab i Super Cup-finalen mellem Real Madrid og Atletico Madrid. Foto: Giuseppe Cacace / Ritzau Scanpix

Men i den f√łlgende s√¶son kom Atl√©tico t√¶ttere p√•, selvom Real Madrid fortsatte med at vinde lokalopg√łrene i ligaen. De 44 points forskel fra den foreg√•ende s√¶son blev reduceret til 9. Og efter at Mourinho havde vundet sine otte f√łrste lokalopg√łr som Real Madrid-tr√¶ner, gik det galt i det niende.

Og det i selveste pokalfinalen, som tilmed blev spillet på Real Madrids hjemmebane Santiago Bernabéu. Halvandet år efter at Real Madrids tilhængere havde efterlyst en værdig derbymodstander, havde de fået det. Og mere til.

Atl√©ticos heroiske 2-1-sejr efter forl√¶nget spilletid blev afslutningen for Mourinho i Real Madrid og gennembruddet for Simeone i Atl√©tico. Efter n√¶sten 14 √•r uden en derbysejr i 25 fors√łg var det endelig lykkedes. Siden den aften i maj 2013 har historien om lokalopg√łrene v√¶ret en anden.

Den evige skygge

Ensidig Real Madrid-dominans er blevet erstattet af ind√¶dt j√¶vnbyrdighed. 28 gange har de to hold st√•et over for hinanden i betydende kampe siden pokalfinalen i 2013, og ser man p√• resultaterne efter ordin√¶r spilletid, har Atl√©tico et lille overtag med syv sejre mod Real Madrids seks, mens det hele 15 gange er endt uafgjort, blandt andet i alle fem finaler mellem de to hold i 2010‚Äôerne. En forbl√łffende kontrast til 00‚Äôernes enorme Real Madrid-dominans.

Derbis madrile√Īos siden Copa del Rey-finalen i 2013 (efter ordin√¶r spilletid):

Real Madrid
VS
Atlético Madrid
La Liga-sejre
2
4
Copa del Rey-sejre
2
1
Supercopa-sejre
0
1
Champions League-sejre
2
1
Super Cup-sejre
0
0
Sejre i alt
6
7

Et billede p√• forvandlingen s√• jeg selv p√• Vicente Calder√≥n i begyndelsen af 2015. Jeg var p√• stadion som kommentator og overv√¶rede Atl√©tico overmatche naboerne med en respektindgydende pr√¶station. P√• vej ud af stadion blev jeg bremset af en enorm k√łdrand af Atl√©tico-tilh√¶ngere, der havde skabt en prop ved en af udgangene.

Tilhængere tog billeder af måltavlen

Da jeg til sidst nåede frem, forstod jeg hvorfor: Tilhængerne stod med deres mobiltelefoner og tog billeder af måltavlen på Vicente Calderón. Ud for Atlético stod der ’4’. Ud for Real Madrid stod der ’0’. Det billede var værd at tage med hjem. Tidligere i den sæson havde Atlético desuden besejret Real Madrid i både den spanske Supercopa og i Copa del Rey.

Men igen kom det med bismagen til udtryk: Atl√©tico fik ikke lov til at nyde sejren ret lang tid. Et par m√•neder senere stod de to klubber igen over for hinanden, denne gang i kvartfinalen i Champions League. Og her endte Real Madrid med den samlede sejr, da Javier Hern√°ndez i slutningen af returkampen scorede det eneste m√•l i de to t√¶tte kvartfinaleopg√łr. Real Madrid havde f√•et det sidste ord og vundet det vigtigste af de hele otte indbyrdes opg√łr i den s√¶son.

Endnu mere udtalt var det den foreg√•ende s√¶son, hvor Real Madrids hvide skygge kom til at pr√¶ge den st√łrste triumf i Atl√©ticos nyere historie. P√• sidste spilledag vandt los colchoneros i 2014 sensationelt mesterskabet efter en decideret finale mod Barcelona. Det var en vidunderlig aften for Atl√©tico.

Under normale omst√¶ndigheder ville klubben og dens tilh√¶ngere have fejret det f√łrste mesterskab siden 1996 hele sommeren. Nu n√•ede de knap nok at t√łmme en flaske champagne, inden de skulle fokusere p√• den store Champions League-finale, der ventede blot en uge senere. Modstanderen i den var ‚Äď naturligvis ‚Äď Real Madrid.

En sportslig tragedie

Finalen i Lissabon endte som en af de st√łrste sportslige tragedier i Atl√©ticos historie. I tredje minuts overtid udlignede Sergio Ramos, og i den forl√¶ngede spilletid gik de tr√¶tte Atl√©tico-spillere ned og tabte 4-1.

Stadig var mesterskabet i sig selv en utrolig bedrift, men efter Champions League-finalen gav det ikke rigtig mening at genoptage fejringen af den hjemlige triumf. Set i bakspejlet havde det næsten været bedre, hvis Atlético slet ikke havde været i den Champions League-finale.

Efter finalen i 2014 fulgte kvartfinalem√łdet i 2015, en ny finale i 2016 (Real Madrid vandt efter straffesparkskonkurrence, da Atl√©ticos Juanfran br√¶ndte som den eneste) og en semifinale i 2017 (Real Madrid gik videre efter et Cristiano Ronaldo-hattrick i den f√łrste kamp).

2010‚Äôerne blev p√• den m√•de nok √•rtiet, hvor Atl√©tico rejste sig fra elendigheden og gav den spanske hovedstad et ordentligt derby og i nogle √•r gjorde Madrid til hele Europas fodboldhovedstad. Men det blev ogs√• √•rtiet, hvor Real Madrid fire √•r i tr√¶k besejrede Atl√©tico i Champions League ‚Äď og hvor to af sejrene fandt sted i selve finalen.

Selv Atl√©ticos moderne storhedstid er dermed pr√¶get af definerende nederlag til Real Madrid i de allermest afg√łrende √łjeblikke. Og det indkapsler i virkeligheden meget godt essensen af et af de st√łrste lokalopg√łr i europ√¶isk fodbold. Atl√©ticos Real Madrid-forbandelse lever videre. Bare p√• en anden m√•de end f√łr.