Barcelonas værste fjende er klubben selv

16x9
Lionel Messi har været en omtalt herre de seneste par dage. Foto: Lluis Gene / Ritzau Scanpix

TV 2 SPORTs fodboldkommentator Morten Glinvad analyserer dramaet i Catalonien.

Der verbale krig mellem Éric Abidal og Lionel Messi er den foreløbige kulmination på et forløb, hvor FC Barcelonas egen ledelse har ageret som en flok pyromaner med planer om at brænde klubben ned indefra.

”Tsunami” skrev Sport. ”Messi mod Abidal” lød det i El Mundo Deportivo. ”Messis knytnæveslag” stod der i Marca.

Forsiderne på onsdagens spanske sportsaviser var ikke til at tage fejl af: En flodbølge af elendighed skyllede ind over FC Barcelona, og i disse dage venter vi på at finde ud, hvor meget af inventaret på Camp Nou der står tilbage, når bølgerne har lagt sig, og vandet efterhånden er sivet ned i sprækkerne.

FC Barcelonas historie er rig på dramaer og selvdestruktion, og det er ikke nyt, at klubben kan være sin egen værste fjende. Men de seneste dages begivenheder er alligevel blandt de mest spektakulære kapitler i klubbens nyere historie.

At selveste Lionel Messi, den sky superstjerne, som sjældent beskyldes for at tale med for store ord, går offentligt i rette med manden med ansvaret for den sportslige sammensætning af førsteholdstruppen, er uhørt. At offeret for Messis udbrud samtidig er den Éric Abidal, der var Messis holdkammerat gennem seks år, gør kun sæbeoperaen endnu mere opsigtsvækkende.

NĂĄr Messi bliver sur

Det hele startede, da Éric Abidal i tirsdags satte sig ned med journalister fra El Mundo Deportivo og Sport, de to store catalanske sportsdagblade. Der var nok at tale om; som secretario técnico har Abidal været en af de hovedansvarlige for de i forvejen dramatiske hændelser i FC Barcelona i den seneste tid.

Allerede inden de to interview havde nået aviskioskerne onsdag morgen, var dele af indholdet lagt ud på de to sportsavisers hjemmesider. Og det var opsigtsvækkende: Abidal leverede den ene overskrift efter den anden. Han kritiserede den nu fyrede træner Ernesto Valverde for holdets dårlige spil. Han mente at have konstateret, at flere spillere ikke arbejdede hårdt nok, og at de ikke længere bakkede træneren op.

Han afslørede, at ledelsen allerede efter den målløse Clásico i december var begyndt at forberede et trænerskifte. Og han afviste at have givet klubbens gamle midtbanestrateg Xavi et reelt tilbud om at blive ny træner, sådan som det ellers har været den almene opfattelse.

Messi røg til tasterne

Abidals udsagn fik Lionel Messi til tasterne. Tirsdag aften lagde han et indlæg på Instagram, hvor han kritiserede Abidal for hans ytringer:

”De ansvarlige for den sportslige ledelse bør tage ansvaret på sig og stå på mål for deres beslutninger. Når man taler om spillere, bør man sætte navn på, for ellers sviner man alle til og giver næring til usande rygter,” skrev Messi blandt andet.

Lionel Messi er ikke tilfreds med Eric Abidals udtalelser.
Lionel Messi er ikke tilfreds med Eric Abidals udtalelser. Foto: Scanpix/Lionel Messi

Det var det stærkeste angreb mod sin egen ledelse, Messi nogensinde har sat ind i offentligheden. Fronterne var trukket op, og hele onsdagen svælgede medierne i dramaet og de mulige konsekvenser. At se Messi angribe Abidal offentligt var i sig selv en historie.

Men der var meget mere i det end det: Det handlede om FC Barcelonas ledelsesmæssige krise og identitetsmæssige forfald – og om, at Messi meget vel kan have mistet troen på sin egen klub.

Messis ultimatum

Den aktuelle uro blev indledt af fyringen af træner Ernesto Valverde og ansættelsen af Cruyff-disciplen Quique Setién som afløser midt i januar. Men hvad ledelsen dengang præsenterede som en løsning på spillemæssige problemer, har i stedet udløst en krise, som egentlig ikke var der.

På fyringstidspunktet lå Barcelona nummer et i La Liga, og i det Supercopa-nederlag til Atlético Madrid, der udløste Valverdes fyring, havde Barcelona spillet noget af sæsonens bedste fodbold.

Alligevel begyndte ledelsen i fuld offentlighed at rette henvendelse til mulige kandidater til trænerjobbet. Det var et dilettantisk forløb, og behandlingen af Valverde har næppe imponeret spillerne. Indtil Abidals interview har opfattelsen været, at Valverde netop havde spillerne bag sig, og at et af problemerne snarere var, at spillerne havde fået for stor magt og frihed.

At lægge sig ud med Lionel Messi plejer sjældent at være vejen til et langt liv i FC Barcelona. Messis spillemæssige betydning er så stor, at alle i klubben nærmest udviser berøringsangst over for ham. Så længe Messi er glad, skal det nok gå, har tankegangen været. Under Valverde gav den to mesterskaber.

Abidal kender naturligvis alt til Messis position, og spørgsmålet er, hvad han egentlig havde som formål med sine udtalelser. Abidal fik i sommer øget sine beføjelser på det sportslige område, da Pep Segura stoppede som direktør, men ligefrem at titulere ham som sportsdirektør vil ikke være korrekt.

Krisemøde

Dertil er der for mange mænd involveret, når der skal tages beslutninger, og nogen overordnet strategi er ikke til at få øje på.

Onsdag var der krisemøde mellem Abidal og præsident Josep Maria Bartomeu, hvor franskmanden i første omgang fik lov til at beholde sit job.

Men roen har ikke lagt sig og gør det næppe foreløbig. Frygten går på, at Messis irritation over udviklingen vil få ham til at overveje fremtiden. Hans kontrakt giver ham frihed til at forlade FC Barcelona efter sæsonen.

Eric Abidal og Lionel Messi spillede sammen i FC Barcelona i en periode.
Eric Abidal og Lionel Messi spillede sammen i FC Barcelona i en periode. Foto: Gustau Nacarino / Ritzau Scanpix

”Dette er mit hjem, jeg ønsker ikke at rejse, men jeg vil vinde,” sagde han i efteråret til Sport i et af sine sjældne interview. Det var nemt at tolke som et ultimatum mod den ledelse, der havde forsømt at købe Neymar tilbage: Enten bygger i et ordentligt hold, så jeg kan vinde Champions League. Eller også er jeg væk herfra.

Mislykket angriberjagt

Siden dengang er situationen kun blevet værre. Når Messi nu skriver, at den sportslige ledelse må stå på mål for sine handlinger, kan han henvise til januars transfermarked, der umuligt kan have overbevist Messi om, at klubben har en klar plan for fremtiden.

Først jagtede man i fuld offentlighed en angriber som afløser for den skadede Luis Suárez. Men til sidst droppede man angriberjagten og satte sin lid til, at Ousmane Dembélé ville vise sig fra sin bedste side, når han blev klar efter en skade.

Franskmanden havde dog dårligt sat fødderne på træningsbanen, før han igen blev muskelskadet. Ærgerligt for ham, men at klubben lagde alle æg i den ustabile og ofte skadede Dembélés kurv, forekom som et voldsomt sats.

Nu har hans nye skade åbnet for, at Barcelona må hente en erstatning uden for transfervinduet, hvilket de tilsyneladende har tænkt sig at gøre. Men forudsætningerne er langt dårligere end for en uge siden.

I stedet skilte Barcelona sig i løbet af januar af med fire spillere uden at erstatte dem og efterlod den nye træner Quique Setién med en uhørt smal trup inden mesterskabsduellen med Real Madrid og jagten på Champions League-trofæet.

Mytteriet pĂĄ HesperĂ­a

Der er nok at skændes om, og mange søger at vaske hænder og fralægge sig ansvaret.

Slingrekursen understreger de gentagne forandringer i klubbens ledelse, og at det er et åbent spørgsmål, hvem der bestemmer hvad. Samtidig er magtens mænd ved at positionere sig frem mod det præsidentvalg i 2021, der næppe kommer til at gå stille af.

Lige nu spekuleres der i, at valget kan blive fremrykket til denne sommer, da den nuværende situation er uholdbar.

Det aktuelle drama minder om, hvordan magtkampe og intriger altid har været del af tilværelsen på Camp Nou. Et af de store dramaer i klubhistorien var det såkaldte ”mytteri på Hespería” i 1988, hvor spillere og trænere på Hespería-hotellet gik til angreb på den daværende præsident Josep Lluis Núñez.

Få dage efter blev Johan Cruyff ansat som ny træner, og også hollænderens afsked otte år senere var præget af intriger i kulissen.

Den seneste krise, der kan sammenlignes med den nuværende, så vi i begyndelsen af 2015, da Luis Enrique i sin første sæson som træner var tæt på en fyreseddel efter et nederlag i San Sebastián til Real Sociedad.

Dengang overlevede Luis Enrique, og syndebuk blev i stedet den daværende sportsdirektør Andoni Zubizarreta.

Til trøst for Barcelonas tilhængere, der lige nu kan have svært ved at se de store perspektiver i resten af denne sæson, kan det dog være værd at minde om, hvordan det endte dengang: Da vandt Barcelona el Triplete, mesterskab, pokal og Champions League få måneder senere. Men dengang havde Messi heller ikke brokket sig på Instagram.

Du kan se Lionel Messi og FC Barcelona pĂĄ TV 2 PLAY og TV 2 SPORT X.