Fodbold

Lasse Schöne udgår med skade i Genoa-sejr

Den danske landsholdsspiller måtte lade sig udskifte i Genoas hjemmekamp mod Cagliari.

Lasse Schöne startede på banen i Serie A-kampen mod Cagliari, men den danske landsholdsspiller fik ikke spillet kampen til ende.

Efter 50 minutters spil satte Lasse Schöne sig ned på græsset og tog sig til venstre ben, hvor smerterne var så store, at han efterfølgende måtte lade sig udskifte.

Genoas træner, Davide Nicola, sendte i stedet den danske højreback Peter Ankersen på banen.

Twitter bekræftede den italienske klub i deres liveopdatering fra kampen, at den danske midtbanespiller udgik med en skade - dog uden at nævne, hvad der var galt.

33-årige Schöne udgik ved stillingen 1-0 til Genoa, og den stilling holdt kampen ud. Rutinerede Goran Pandev blev kampens eneste målscorer.

Lasse Schöne har spillet i Genoa siden sommeren 2019, hvor han kom til fra den hollandske storklub Ajax Amsterdam.

I Genoa har den danske landsholdsspiller fået spilletid i 20 ud af de 23 kampe, der indtil nu er spillet i den italienske Serie A.

Trods søndagens sejr er Genoa fortsat at finde under nedrykningsstregen, hvor de har tre point op til Lecce på 17.-pladsen.

Genoa hentede en 1-0-sejr på hjemmebane imod Caglaria i en kamp, hvor Lasse Schöne forlod banen med en skade. Video: TV 2 SPORT