Braithwaite tror på rødbedesaft, Gud – og sig selv

16x9
Martin Braithwaite fik cirka 20 minutter på banen i sin debut for FC Barcelona. Foto: Albert Gea / Ritzau Scanpix

Flemming Toft har fulgt Martin Braithwaites første dage i Barcelona. Her skriver han om danskerens første tid i en af verdens største klubber.

Han tror på rødbedesaft, Gud - og sig selv. Efter førstedagen på Camp Nou er der mange andre, der tror på Martin Braithwaite.

En på mange måder vanvittig første optræden i FC Barcelona efter en turbulent uge og blot en enkelt træningstime med verdens bedste spiller og de andre.

20 minutter er som catalansk tapas, du bliver fristet til at synes om, men du bliver ikke mæt. Og 20 minutter var, hvad han fik, ham danskeren, som de ikke helt har styr på, når det gælder efternavnet, og som den ellers så forretningsmæssigt kompetente “Barca-shop” ikke havde gjort trøjeklar til dagen. Jeg fik den første officielle med navn og nummer, lige kommet ud af ovnen, få timer før han selv løb ind på banen.

Mødt med chok

Så kort spilletid og så stor afsmitning. For de 20 minutter blev mere end en præsentation af ham den nye i klassen - det blev et samtaleemne med uddeling af roser, kritikken blev kvalt, spekulationer løftet til…hvor er Braithwaive nu i brutto-hierakiet, når der skal vælges startopstilling næste gang.

Ugen bød på nærmest en chokreaktion, da FC Barcelona rakte ud efter danskeren fra Leganés. Storklubben kom med en sygemelding på Dembélé, fik så ifølge loven ret til at betale sig ud af den øjeblikkelige krise, selvom transfervinduet var smækket i. Der var fem på ønskelisten, men FC Barcelonas træner, Quique Setién havde øjet rettet mod Martin Braithwaite.

Den langt mindre omegnsklub, Leganés, kunne kun se til, da mastodonten fra Barcelona pegede på danskeren. Okay, de fik 18 millioner euro, men penge ind, sportslig overlevelse ud. Formentlig.

Braithwaite-købet blev mødt med chok og kritiske røster, ikke mod danskeren personligt, men mod ledelsen i FC Barcelona. “Hvad skal vi med en ret ukendt spiller til så mange penge, når økonomien i forvejen er truet - og ham danskeren ikke kan spille i Champions League?”

Efter reglerne må en transfer-person udenfor vinduet kun spille liga-kampe. Og de mange anslag mod handelen blev fulgt op af undren over, at der nu skulle en spiller uden et “navn” til en klub, der oser af kendisser med stjerner på spilletrøjen.

Overhaler Eriksen

Klubberne, FC Barcelona og Leganés, blev enige, selvom de var uenige. De 18 milloner euro blev overført fra bank til bank og pludselig havde dansk fodbold endnu en spiller i FC Barcelona. Allan Simonsen og Michael Laudrup var dem med gennemslagskraft fra fortiden.

TV 2 tog opstilling i Barcelona og ventede på den historisk største transfer i nyere tid med dansk islæt. Christian Eriksen er større end Martin Braithwaite, men FC Barcelona er pænt meget større end Inter - derfor var det her et særligt skifte.

Christian Eriksen må i det stille undre sig. Ikke for at sammenligne de to som spillertyper, men Eriksen meldte offentligt ud, at han gerne ville til enten Real Madrid eller FC Barcelona. Det kom han ikke. Det gjorde Braithwaite.

Lionel Messi afsluttede Martin Braithwaites indlæg til 4-0 mod Eibar. Video: Louise Lind

Onsdag var der ok fra både FC Barcelona og Leganés. Torsdag blev pengene overført, Braithwaite (og familie) klemte sig ind i et privatfly, der landene i en privat lufthavn. Det tog tid, inden de ramte udgangen, derefter direkte til Hospital de Barcelona og et knap to timers tjek.

Så kørte den sorte bil med de tonede ruder bagi videre til Ciutat Esportiva, som er FC Barcelonas træningsdomæne, og et yderligere tjek hos klubbens læge.

Den hvide kittel og spejlet i panden blev erstattet af jakkesæt, da han skrev under på kontrakten, der angiveligt mere end fordobler hans årsløn, som var 14 millioner kroner netto i Leganés, og som sikrer ham til sommeren 2024.

Iskold

“Han har vundet i lotteriet” som Michael Laudrup sagde det. Men tilhængerne, kritikerne mente ikke det var en vindersag for FC Barcelona. Martin Braithwaite var ligeglad. Han troede på det der var sket, han troede på sig selv.

Det er en overdimensioneret kolbøtte for knægten fra den lokale klub i Sædding-Guldager

Flemming Toft

Samme aften, mens blækket skulle tørre på kontrakten, blev han i et orkestreret arrangement bedt om at jonglere med en bold på Camp Nou for øjnene af medierne. Og bagefter var det ansigt til ansigt med dem der roser, kritiserer og analyserer.

Martin Braithwaite blev officielt præsenteret i FC Barcelona onsdag aften. Se højdepunkterne i videoen. Video: TV 2 SPORT

Martin Braithwaite var iskold, nærmest FC Barcelona-arrogant uden at det behøver at være nedsættende. Han havde rank ryg, et ansigt uden afleveringer, han var fattet. En mand med overskud.

Han lod sig ikke påvirke af den nye virkelighed. I Leganés kunne han slentre på den eneste gågade i det, mange kalder sovebyen, han kunne sidde med en kop et eller andet på en café uden fremmed indblanding, han kunne være sig selv.

I Barcelona passer de på ham på en særlig måde. Han er en del af en verdensfavnende fodbold-forretning. De 10-11.000 på Estadio Municipal de Butarque i Leganés er byttet ud med 100.000 på Camp Nou. Verdens øjne følger ham, for FC Barcelona er et globalt foretagende med 300 millioner følgere på de sociale medier. De har verdens største fodboldbudget, de har 160.000 medlemmer, der er med til at bestemme i klubben, de har verdens bedste fodboldspiller blandt de meget prominente ansatte. Det er en overdimensioneret kolbøtte for knægten fra den lokale klub i Sædding-Guldager.

Men han lader sig ikke påvirke. For han har Gud og sig selv med - som han siger det. Det giver tro og ro. Han har hele tiden vidst, hvad han ville - og kunne. Bjerge skulle bestiges - med hjælp og selvhjælp.

Han tog fredag i hånden og hilste på hver enkelt af sine nye klubkammerater til den første træning. De gav ham den rituelle velkomst, hvor han løb spidsrod gennem de øvriges løftede arme, og så fik han småtæv undervejs. Velkommen.

Og bagefter var der ansigt-til-ansigt møde med først de catalanske medier, og dem fra Asien, og så de danske udsendte. Igen en iskold Braithwaite, der dog på dansk indrømmede, at han havde løjet overfor sine forældre og sin hustru, at han var midt i en drøm, han altid havde haft, at han vidste det ville ende godt og at han var i væsentlig kontakt til Gud.

Assist med enorm betydning

Så blev han udtaget til truppen mod Eibar efter blot en enkelt træning. Bænken var hans, kampen var Messi’s (fire mål), indtil det blev Braithwaives. 20 minutter, med i to mål, en antydning af fremdrift og antrit, hvilket var populært hos de kritiske fans, der længe har efterlyst mere initiativ på banen.

Assisten til Messi har nok større betydning end hvis Braithwaite selv havde scoret i den kamp. Det gav en krammer fra den mest betydningsfulde i FC Barcelona - en assist og krammer der huskes.

20 minutter er ikke nok til at vurdere og spå om fremtiden i FC Barcelona. Det placerer ham ikke på samme side som Allan Simonsen og Michael Laudrup, slet ikke. Men han fik skabt en god historie på en lille uge. Nu kan de sige hans navn nogenlunde forståeligt, nu ved de hvem han er. Nu skal de finde ud af, hvornår han skal med fra start.

Og tilbage til rødbede-saften. Han er den eneste i landsholdstruppen, der får et glas af den grøntsag før og efter kampene. Han tror på den farvede bede, han tror på at bede. Han tror på sig selv.