Milan sender milliondonation: Vil hjælpe ramte af coronavirus

16x9
Simon Kjær var ikke med i weekendens nederlag til Lasse Schöne og Genoa. Foto: Marco Bertorello / Ritzau Scanpix

AC Milan har doneret 250.000 euro til det lokale nødhjælpsfirma i Lombardiet, der tager sig af de mennesker, der er indlagt på grund af coronavirus.

Udbruddet af coronavirus har haft fatale konsekvenser i Italien, hvor næsten 500 mennesker har mistet livet.

Landet er det absolut hårdest ramte i Europa, hvorfor det danske udenrigsministerium fraråder alle former for rejser til seks italienske regioner.

Det store udbrud har resulteret i flere udsatte Serie A-kampe, og de kampe, der er blevet afviklet, har været for tomme tribuner. Nu har landets premierminister bekræftet, at al sport i landet bliver aflyst frem til 3. april.

Nu har den traditionsrige italienske klub AC Milan besluttet sig for at få gjort noget ved udbruddet, der især hærger i Lombardiet. Her har klubben doneret 250.000 euro (knap 2 millioner danske kroner, red.) til det regionale nødhjælpsfirma.

- Der er ting i livet, der er vigtigere end fodbold. På et tidspunkt, hvor vi alle sammen er nødt til at tage os af de mest sårbare, skal vi handle med det største ansvar.

- Vores kæres sundhed og sikkerhed er vores højeste prioritet. Milan er mere end en fodboldklub. Det er et samfund af mennesker, der passer på hinanden, og vi repræsenterer også den store by Milano rundt om i verden, siger Milan-CEO Ivan Gazidis til klubbens hjemmeside.

Klubben har samtidigt meldt ud, at de vil refundere alle dem, der har vist deres kærlighed til klubben ved at udstede refusion til annullerede eller udsatte kampe.

Meldingen fra Simon Kjærs klub kommer i kølvandet på weekendens hjemmebanenederlag til danskerklubben Genoa, som blev spillet for tomme tribuner. Her var Lasse Schöne med en elegant assist med til at sænke Milanoklubben.

Lasse Schöne stod for en assist, da Genoa slog AC Milan med 2-1. Video: Jonas Kjærsgaard

Angriber sender coronahilsen

Serie A trodsede i weekenden anbefalingen om at udsætte alle kampene.

I stedet blev rundens kampe afviklet for tomme tribuner, og det har kastet mange reaktioner af sig. Én af dem kom i rundens sidste kamp, der blev spillet mandag aften mellem Sassoulo og Brescia.

- Alt bliver fint. Bliv hjemme, lyder budskabet fra Francesco Caputo.
- Alt bliver fint. Bliv hjemme, lyder budskabet fra Francesco Caputo. Foto: TV 2 SPORT

Sassuolo-angriberen Franceso Caputo scorede kampens første mål, og her udnyttede den italienske angriber sin jubelscene til at sende en besked til alle italienere.

- Andrá Tutto Bene #restate acasa - Alt bliver fint. Bliv hjemme, stod der på et skilt, som Francesco Caputo viste til kameraets linse.

Det er et budskab om, at italienerne skal overholde anbefalingerne om at blive indenfor, for så skal tilstandene nok blive bedre i landet.

Francesco Caputo scorede Sassuolos første mål imod Brescia, og herefter sendte han en særlig hilsen til Italien, der er hårdt ramt af coronavirussen. Video: TV 2 SPORT