Fodbold

Dortmund-duo topper liste: - Haalands værdi er dømt til at vokse

Erling Braut Haaland og Jadon Sancho er ifølge CIES de to dyreste spillere født i år 2000 eller senere. Sascha Schuermann / Ritzau Scanpix

Dortmund-spillerne Jadon Sancho og Erling Haaland topper en ny liste fra CIES over de meste værdifulde fodboldspillere født i år 2000 eller senere.

Borussia Dortmund sidder inde med to fodboldspillere, der til sammen er mere end to milliarder kroner værd.

I hvert fald hvis man skal tro det internationale center for sportsstudier, CIES Football Observatory, der mandag har udgivet en rapport over de mest værdifulde fodboldspillere født i år 2000 eller senere fra de fem største ligaer i verden.

Engelske Jadon Sancho topper listen, mens det norske stjerneskud Erling Haaland ligger nummer to. I rapporten lyder det, at 'Sanchos værdi formentlig har nået toppen, mens Haalands værdi er dømt til at vokse'.

En vurdering TV 2 SPORTs fodboldekspert Mads Junker i høj grad deler.

- Haaland ligner en spiller, der har hele pakken i en uhyre tidlig alder. Fysik, teknik, koldblodighed, god spilforståelse og en sund blanding af selvtillid og ydmyghed.

- Jeg er sikker på, han kommer videre i karrieren til en af de store adresser. Dortmund er jo normalt en affyringsrampe for rigtig mange talentfulde spillere, siger Mads Junker og henviser til spillere som Pierre-Emerick Aubameyang, Ousmane Dembele og Ilkay Gündogan.

Domineret af engelske spillere

CIES har udarbejdet listen på baggrund af en algoritme, hvor spillernes kontraktlængde, alder, landsholdsstatus, karrierefremgang, præstationer, klubbens økonomiske og sportslige niveau samt inflationen er blandt parametrene.

England er med fire spillere den nation, der har flest spillere repræsenteret i top-10. Og det er ikke noget tilfælde, mener Mads Junker.

- England vandt U17 og U20-VM i 2017. Førstnævnte med Phil Foden som turneringens bedste spiller og Rhian Brewster som topscorer, så det er ikke umiddelbart overraskende, at de har flest spillere i top-10, når vi snakker de dyreste unge spillere i 2020.

Listen fra CIES Football Observatory indeholder 50 spillere, og herunder kan du se hvilke spillere, der har klemt sig ind i top-10:

De mest værdifulde spillere født i år 2000 eller senere

  1. Jadon Sancho

    Jadon Sancho.

    Værdi: 198,5 millioner euros (1,5 millarder danske kroner)

    Klub: Borussia Dortmund

    Nationalitet: England

    Årgang: 2000

    Kontraktudløb: 2022

  2. Erling Haaland

    Erling Braut Haaland.

    Værdi: 101 millioner euros (755 millioner danske kroner)

    Klub: Borussia Dortmund

    Nationalitet: Norge

    Årgang: 2000

    Kontraktudløb: 2024

  3. Rodrygo

    Rodrygo.

    Værdi: 88,9 millioner euros (665 millioner danske kroner)

    Klub: Real Madrid

    Nationalitet: Brasilien

    Årgang: 2001

    Kontraktudløb: 2025

  4. Vinicius Júnior

    Vinicius Junior.

    Værdi: 73,9 millioner euros (552 millioner danske kroner)

    Klub: Real Madrid

    Nationalitet: Brasilien

    Årgang: 2000

    Kontraktudløb: 2025

  5. Callum Hudson-Odoi

    Callum Hudson-Odoi.

    Værdi: 72,3 millioner euros (540 millioner danske kroner)

    Klub: Chelsea

    Nationalitet: England

    Årgang: 2000

    Kontraktudløb: 2024

  6. Ferran Torres

    Ferran Torres.

    Værdi: 55,2 millioner euros (412 millioner danske kroner)

    Klub: Valencia

    Nationalitet: Spanien

    Årgang: 2000

    Kontraktudløb: 2021

  7. Eduardo Camavinga

    Eduardo Camavinga.

    Værdi: 53 millioner euros (396 millioner danske kroner)

    Klub: Rennes

    Nationalitet: Frankrig

    Årgang: 2002

    Kontraktudløb: 2022

  8. Mason Greenwood

    Mason Greenwood.

    Værdi: 50,6 millioner euros (378 millioner danske kroner)

    Klub: Manchester United

    Nationalitet: England

    Årgang: 2001

    Kontraktudløb: 2024

  9. Phil Foden

    Phil Foden.

    Værdi: 50,4 millioner euros (377 millioner danske kroner)

    Klub: Manchester City

    Nationalitet: England

    Årgang: 2000

    Kontraktudløb: 2024

  10. Moise Kean

    Moise Kean.

    Værdi: 46 millioner euros (344 millioner danske kroner)

    Klub: Everton

    Nationalitet: Italien

    Årgang: 2000

    Kontraktudløb: 2024

Kilde: CIES Football Observatory