FC Barcelonas overlevelse - Messi og fire danskere må 70 procent ned i løn

16x9
Lionel Messi står for den største lønseddel i Barcelona. Foto: Albert Gea / Ritzau Scanpix

KLUMME: Flemming Toft sætter ord på den økonomiske situation i Barcelona, som er under hårdt pres i forbindelse med corona-krisen.

Den internationale fodbold kan blive smadret, mens en hel verden kæmper corona-kampen.

Det kan virke sekundært - og det er det - men ikke desto mindre omfavner fodbolden den samme verden i en grad som intet andet. Og derfor forholder mange sig også til fodboldens økonomiske trængsler, og fremtid, som til så meget andet, der venter på den anden side.

Storklubben over dem alle, FC Barcelona, ser ud over afgrundens kant, og ledelsen har derfor bedt alle ansatte gå 70 procent ned i løn. Det gælder Lionel Messi, det gælder samtlige spillere i fodbold-, basket-, futsal-, hockey- og håndbolddelen og blandt dem er fire danskere: Martin Braithwaite, Kevin Møller, Lasse Andersson og Casper U. Mortensen. De tre sidstnævnte fra FC Barcelona Handbol.

Kampen om fodboldmagten tager til. Det gælder overlevelse

Flemming Toft

Præsident i modvind

FC Barcelona er tynget af en gæld, der inden corona-krisen var bekymrende. Nu er der yderligere lagt ved til bålet, fordi indtægter i milliardklassen udebliver med lukningen af La Liga og de internationale turneringer. Ingen indtægter på Camp Nou, ingen indtægter fra VIP-boksene og diverse sponsorer, ingen indtægter fra Barca-museet (som normalt er en turistmagnet), ingen indtægter fra merchandise, ingen tv-penge.

Som første nødhandling lagde præsidenten Bartomeu, der også kæmper for sit præsident-liv, forslaget om 70 procents lønnedgang ud til den kvindelige fodbolddel af FC Barcelona. Den håndtering har naturligvis medført stærk kritik. I forvejen er ligestillingsdebatten i idrætten generel - i fodbolden især og også i Barcelona - noget nær sit højeste.

Bartomeu skyndte sig derfor at supplere med, at alle andre i klubben "naturligvis" også skulle med i lønreduceringen. I øvrigt ville det ikke give økonomisk mening kun at inddrage fodboldkvinderne. Det er hos mændene, de mange penge er fordelt.

Messi og co. har ikke accepteret udspillet

Nu er Lionel Messi, som talsmand for den mandlige fodboldel, kaldt til forhandlingsbordet. Fodboldspillerne står for 60 procent af al lønudbetaling i FC Barcelona, som har et samlet lønbudget på 1,047 millarder euro (knap otte millarder kroner, red.).

Der bliver ikke highfives mellem Lionel Messi og Martin Braithwaite på banen lige foreløbigt.
Der bliver ikke highfives mellem Lionel Messi og Martin Braithwaite på banen lige foreløbigt. Foto: Albert Gea / Ritzau Scanpix

Lionel Messi donerede i øvrigt tirsdag en million euro til Hospital Clínic de Barcelona og et lignende hospital i sit fødeland Argentina. Og samtidig indløb der et tilsvarende beløb fra Manchester Citys Pep Guardiola, der er catalansk født. Også Cristiano Ronaldo og hans agent har sendt donationer af sted til hospitaler i Lissabon og Porto.

Spillerne har endnu ikke accepteret Barcelona-ledelsens udspil, men Messi har tidligere udtalt, at han gerne går ned i løn under denne krise. Men de 70 procent skal til forhandling. Barcelona-ledelsen har taget kontakt til La Liga og de europæiske klubbers organisation ECA. I Tyskland er man stort set enige om, at samtlige spillere går 20 procent ned i løn, så længe dette corona-helvede står på.

Og lignende tiltag er der i mange andre fodboldlande. Dels for at markere en støtte til den globale kamp mod covid-19, men også for at smide en redningskrans ud til fodbolden og dens fremtid.

Slut med medlemsbestemmelse?

De to spanske storklubber, FC Barcelona og Real Madrid, er de to eneste blandt de helt store, der har medlemsbestemmelse. Nu frygter man for, om dette særlige demokrati, som er stort set fremmed i fodboldverdenen, går tabt, når en ny hverdag melder sig. Så kan det blive økonomisk nødvendigt, også for de to klubber, at aflevere al magt til en storsponsor eller rigmand.

Det hele startede med den russiske mangemilliardær, Roman Abramovich, der købte sig til suverænitet i engelske Chelsea i 2003, og siden er de største klubber overtaget af magtfulde pengemænd. Glazer-familien i Manchester United, Stanley Kroenke i Arsenal, King Power Thai-familien i Leicester City og Sheik Mansour I Manchester City - for blot at nævne nogle.

I Paris Saint-Germain har en emir-søn fra Qatar, sheik Tamim Bin Hamad Al Thani, købt sig til magten, AC Milan har fortrinsvis amerikanske ejere, Inter er på kinesiske hænder (70 procent), og i det hele taget er kineserne styrket i kampen om fodboldmagten i klubberne. Fire af de største forretningsmænd har taget kontrol over 20 europæiske klubber.

I Tyskland er Bayern München 75 procent medlemsejet, mens tyske firmaer som Adidas, Audi og forsikringsgiganten Allianz ejer resten. Og så er der altså de særlige modeller i Barcelona og Real Madrid - modeller, som nu er i fare for at blive forhenværende. De har hver cirka 140.000 medlemmer, hvis stemmer forstummer, hvis klubberne på grund af den øjeblikkeligt krise er nødt til at redde sig via udenlandske, økonomiske giganter.

Kampen om fodboldmagten tager til. Det gælder overlevelse.