Fodbolden bliver aldrig den samme igen

16x9
De tomme tribuner er symbolet pĂĄ den krisen, som fodboldens verden lige nu befinder sig i. Foto: Vincenzo Pinto / Ritzau Scanpix

KLUMME: Flemming Toft sætter ord på, hvilke konsekvenserne coronakrisen har på fodboldens verden. Og hvilke fodspor denne krise kan efterlade sig.

Det bliver aldrig som før.

Fodbolden kommer ikke til at ligne sig selv igen efter coronakrisen. Klubber vil bløde, nogle vil bukke under. Andre vil være tvunget til en helt anden økonomisk virkelighed. Man kan forudse, at fodbolden kommer mere ned i øjenhøjde.

De små klubber får det svært i deres regie. De lever af lokale sponsorstøtter og ganske vist beskedne, men nødvendige, entre-indtægter. Der kommer selvsagt ingen penge ind, når der ikke spilles. Og hvem tror, de ofte mindre, lokale støtter har råd til at prioritere fodboldklubben, når det handler om erhvervsmæssig - og måske menneskelig - overlevelse med deres forretninger.

Regeringernes hjælpepakker kan løfte noget hen ad vejen, men det egentlige grundlag synes at smuldre, og så vil det ikke kun være et spørgsmål om at bjerge livet sportsligt.

De danske superligaklubber - og Divisionsforeningen - holder vejret, for også her giver den økonomiske usikkerhed fremtidsrysten. Eftersigende giver TV-rettighederne, som er hos Nent Group og Discovery, mere end 300 millioner kroner per sæson - og bliver der skåret i det beløb, vil det kunne mærkes.

Samtidig mĂĄ det forventes, som pĂĄ den internationale front, at diverse sponsorkontrakter kommer til forhandling, nĂĄr der ikke er en vare pĂĄ hylderne.

Også her er entreindtægterne i absolut nul. Mange klubber har indtægtsnødvendige interesser ved siden af fodbolden, og nedlukninger her er yderligere medvirkende til smerten.

Tyske klubber i fare for total nedsmeltning

Klubberne i den internationale top er også hårdt ramte, også på fremtiden. For hvad betyder alt det her økonomisk. I øjeblikket har de selvsagt ingen entreindtægter, en mærkbar forringet merchandise-indtægt som for de fleste er en væsentlig indtægtskilde, intet salg af VIP-arrangementer, som også normalt spytter mange millioner i kassen og store TV-penge i den usikre kolonne.

Vi har slet ikke 20 klubber, hvis vi ikke kommer igang hurtigt

Christian Seifert, direktør for Bundesligaen

I Tyskland mister klubberne 370 millioner euro, hvis sæsonen ikke kan spilles færdig, ifølge Sport Bild. Mainz og Werder Bremen meldes i farezonen for den totale nedsmeltning. De fire største klubber er gået ind med en økonomisk håndsrækning.

Bayern München, der har giganterne Audi, Telekom, Adidas og Allianz som hovedsponsorer, Borussia Dortmund, der har kemi-giganten Evonik og teleselskabet 1 & 1 på brystet, RB Leipzig, der er styret af Red Bull og Bayer Leverkusen, der har forsikringsfirmaet Barmenia som økonomisk fundament, har doneret 20 millioner euro til de trængte klubber i Bundesligaen og 2. Bundesliga.

Og de er trængte i det tyske, hvis ikke fodbolden snart bliver genoptaget. Direktøren for Bundesligaen, DFL (Deutsche Fussball Liga), Christian Seifert siger ifølge AFP, at der skal spilles snarest - om det så bliver for lukkede døre.

- Vi diskuterer ikke længere, om der skal være 18 eller 20 hold i Bundesligaen fremover. Vi har slet ikke 20 klubber, hvis vi ikke kommer igang hurtigt. Flere klubber har skåret i lønningerne til spillerne på op til 20 procent.

Tribunerne er tomme i Premier League for tiden.
Tribunerne er tomme i Premier League for tiden. Foto: Tatyana Zenkovich / Ritzau Scanpix

En PL-sæson er en milliard værd

Premier League kan miste 762 millioner pund, hvis der ikke bliver spillet efter planen, og TV-kontrakterne med Sky Sports og BT Sport ifølge Daily Mail. Lige nu mener myndighederne, at der ikke kan spilles igen før i juli. Og sammenlægger man de fem største ligaer i England, Tyskland, Italien, Spanien og Frankrig har regnskabsgiganten KPMG kalkuleret med, at det vil koste mere end fire milliarder euro.

Som i andre lande snakker man i England om den uforløste sæson. Hvis den ikke bliver færdigspillet, skal Liverpool så kåres som mestre med deres markante føring i Premier League? Det er der delte meninger om - ikke mindst fordi man så også er nødt til at kigge på nedrykningen. Og hvad med oprykkerne fra Championsship? Og så videre ned gennem rækkerne.

Rundt regnet betyder en op- og nedrykning til og fra Premier League i tørre tal en milliard kroner. Det er ikke til en skrivebordsafgørelse og et pennestrøg.

Foreløbig er al fodbold i England suspenderet til udgangen af april, og al ikke liga- og kvindebold er helt annulleret for denne sæsons vedkommende. I de øverste rækker vil man have sæsonen afgjort inden 30. juni for ikke at skabe ekstra unødigt kaos omkring transfervinduet og de mange spillerkontrakter, der typisk udløber med udgangen af juni.

Men sent søndag aften kom det frem, at topfodbolden tidligst kan spilles fra 1. juli, hvis der overhovedet kan spilles - og i givet fald skal afgøres på fire uger. Der resterer ni runder - det giver kampe hver tredje dag.

Nu er Premier League der med en “løsning”, der bæres frem af frustrationer og frygt for fremtiden. De vil spille hurtigst for lukkede døre uanset sundhedsforløbet i Storbritannien. Og de vil mindste risikoen, siger de, ved at lade spillere, trænere og andet nødvendigt personale isolere sig på hoteller mellem træning og kampe, så de holder eventuel smittefare i “egne rækker”.

Der kan i bedste - eller værste - fald blive tale om ligafodbold hen over hele sommeren

Flemming Toft

Et presset Europa

I Spanien mener det spanske medie AS, at La Liga og den næstbedste række mister 550 millioner euro på en ikke færdigspillet sæson, og firmaet bag TV-rettighederne, Telefonica, har rygtet forhandlinger omkring de mange penge, de har betalt for at videreformidle kampe. De har betalt tre milliarder euro for tre sæsoner.

Der er iværksat nogle hjælpepakker, hvor de mest betrængte klubber i de to øverste ligaer kan låne op til 20 millioner euro mod en tilbagebetaling i op til fem-seks år. I nogle klubber har spillerne accepteret en væsentlig lønnedgang. I FC Barcelona er man gået 70 procent ned.

I Frankrig har Canal+ foreløbig indefrosset 110 millioner euro, som skulle falde 1. april som anden del af TV-rettighederne.

Og på det europæiske topplan har TV-rettighedshaverne til UEFA's klubturneringer Champions League og Europa League ifølge L’Equipe sat advokater til at undersøge, om der kan gøres krav på en refusion af det beløb, der blev betalt som den såkaldte anden sæson-del i januar - det beløb lyder på 350 millioner euro.

Overalt venter man på, hvornår og om ligaerne kan blive færdigspillet. Klubberne, fodbolden er afhængig af, at det sker. Der kan i bedste - eller værste - fald blive tale om ligafodbold hen over hele sommeren. Måske med kampe for klubberne hver anden eller tredje dag. Og hvad så med næste sæson? Hvornår kan den så komme igang?

UEFAs præsident, Aleksander Ceferin, mener, at det er tid til at kigge på, hvordan fodboldsæsonerne i Europa eventuelt kan afsluttes. (Arkivfoto)
UEFAs præsident, Aleksander Ceferin, mener, at det er tid til at kigge på, hvordan fodboldsæsonerne i Europa eventuelt kan afsluttes. (Arkivfoto) Foto: Yves Herman / Ritzau Scanpix

Største udfordring for industrien nogensinde

Dertil kommer spørgsmålet om køb og salg af spillere - en væsentlig del af fodboldforretningerne. FIFA har åbnet for et mere åbent vindue - altså en længere periode for handler, som normalt er på fire uger. Det ser ud til at løftes til 16 uger. Det giver klubberne mere tid, men også mere kaos.

UEFA har meldt ud, at de er klar til at give de respektive ligaer muligheden for at spille færdig i august, så de kan overholde diverse TV-aftaler.

- Det her er den værste og største udfordring fodbolden og hele vores industri nogensinde har oplevet, siger den magtfulde Andrea Agnelli på de europæiske klubbers vegne - han er desuden præsident i Juventus.

Han har sendt et brev til de cirka 200 klubber, der er under European Club Association, og slutter det ifølge New York Times af med denne hilsen: 'Det her er en reel eksistentiel trussel'. Som med en stemme siger de nationale forbund, klubberne og spillernes globale organisation, Fifpro, at det vigtigste er at komme igang for lukkede døre.

- Ingen af ​​os ved, hvornår vores liv vil være normalt igen - men det at sætte 50.000 mennesker ind på et stadion, vil ikke være det første, vi gør, siger Jonas Baer-Hoffman, der er generalsekretær i den internationale spillerforening.

Uanset hvad, så vil vi se et forandret, globalt fodboldmiljø med langt færre penge i omløb. Transferbeløb, der kommer ned på en langt mere jordnær størrelse, spillere der kommer til at tjene væsentlig mindre end i dag og TV-rettigheder, der vil fjerne sig fra det astronomiske. Alt det hænger sammen - og på den måde kan fodbolden igen nærme sig den ganske almindelig fan. Forhåbentlig. For så er der da kommet lidt godt ud af den kvælende krise.