Revolutionen i Bergamo

16x9
Spillerne jubler over én af mange mål i sæsonen. Foto: Vincenzo Pinto / Ritzau Scanpix

KLUMME: Fodboldekspert Martin Mikkelsen analyserer her den italienske fodboldklub B.C. Atalanta, der er gået målamok.

1. marts 2020 vandt Atalanta 7-2 på udebane over Lecce i den italienske Serie A.

Det var tredje gang i indeværende sæson, at Atalanta scorede syv mål i én Serie A-kamp. De har lavet 70 mål i 25 kampe og er suverænt det mest scorende hold i ligaen. I Europas top-fem-ligaer er det kun Paris Saint-Germain og Bayern München, der kan hamle op med de tal.

Hvis det var et Football Manager-spil, skulle man tro, de havde brugt snydekoder. Atalantas bedrifter i 2019/20-sæsonen har været usædvanlige, men deres flittige målfrekvens og nuværende status som nummer fire i Serie A er ikke nogen overraskelse.

De seneste tre sæsoner i Serie A er klubben endt på henholdsvis fjerde-, syvende- og tredjepladsen - i seneste sæson var de desuden det mest scorende hold i ligaen. Atalanta er hverken historisk eller økonomisk en sværvægter i italiensk fodbold. De har ligaens 12. højste lønbudget - så man fristes til at spørge: Hvad foregår der egentlig?

Revolutionerende talentarbejde

Historien om dét Atalanta, vi kender i dag, tog sin begyndelse i 1990, da den italienske entreprenør og tidligere Atalanta-spiller, Antonio Percassi, overtog posten som præsident. Han ville revolutionere talentarbejdet i klubben og investerede kraftigt i træningsfaciliteter, rekruttering og yderligere uddannelse af klubbens ungdomstrænere.

Josip Ilicic var den store spiller, da Atalanta sendte Valencia ud af Champions League.
Josip Ilicic var den store spiller, da Atalanta sendte Valencia ud af Champions League. Foto: Handout / Ritzau Scanpix

Desuden headhuntede han nogle af landets førende eksperter på området til at bringe visionen til live. Siden har Atalanta vundet 20 ungdomstitler og indtager også førstepladsen i dette års udgave af 'Campionato Primavera' - de ældste ungdomsspilleres nationale liga.

I 2014 foretog CIES Football Observatory en undersøgelse, der viste, at Atalanta havde udviklet 25 spillere, der på det tidspunkt gjorde sig i Europas fem bedste ligaer - flest af alle italienske klubber - og i dag er Atalanta bredt anerkendt som en af de mest velfungerende og produktive talentfabrikker i Italien.

Investeringen i talentarbejdet har været en profitabel forretning. Fra nyere tid er Andrea Conti (AC Milan), Franck Kessié (AC Milan), Alessandro Bastoni (Inter) og Roberto Gagliardini (Inter) eksempler på spillere, der har fået deres fodboldopdragelse i Bergamo, er brudt igennem på førsteholdet og siden er blevet solgt videre til større klubber for et samlet beløb på godt og vel 100 millioner euro.

Atalanta er ikke kun eksperter i at udvikle talenterne, men også til at rekruttere og forløse dem. Legender som Filippo Inzaghi og Christian Vieri blev begge hentet til Atalanta i deres spæde seniorår og fik deres nationale gennembrud i Atalanta i midten af 90’erne, inden de blev solgt videre til Juventus med et års mellemrum. I nyere tid har historien gentaget sig med blandt andet Gianluca Mancini (Roma) og Leonardo Spinazzola (Juventus).

Og heri ligger netop strategiens begrænsning; Atalanta er et springbræt til større klubber, og dét skabte i mange år et middelmådigt loft for holdets niveau.

Én træner ændrede alt

Dette ændrede sig, da man i sommeren 2016 ansatte italienske Gian Piero Gasperini som træner. Gasperini har tilsyneladende været lige præcis den brik, der manglede for at forløse potentialet og fuldende Percassis mesterværk.

Atalanta tangerede klubrekorden for flest mål i en Serie A-kamp Video: Hans-Henrik Busk Stie

Udraderingen af Valencia med samlet 8-4 i ottendedelsfinalerne i Champions League placerede “springbrætsklubben” Atalanta blandt de otte sidste hold i verdens stærkeste klubturnering.

Gasperini og Atalanta praktiserer en kompromisløs, ultimativ og dynamisk udgave af 3-4-3-formationen. De går all in - især uden bold. I store perioder af kampene - uanset hvem de møder - praktiserer de et ubønhørligt helbanepres. I perioder ligner det mand-mand-markeringer af samtlige modstanderholdets markspillere. Pep Guardiola sammenlignede mødet med Gasperinis Atalanta i årets Champions League med en tur til tandlægen.

Stilen er ikke for alle

Atalanta har i mange tilfælde været dygtige til at integrere nye spillere på holdet, men stilen er ikke for alle. Det måtte danske Simon Kjær sande, da han efter bare seks kampe i Atalanta-trøjen blev sendt videre til Milan.

- Han kæmper med at tilpasse sig vores dynamiske måde at spille på, udtalte Gasperini i december, efter Simon Kjær var blevet udeladt fra kamptruppen.

Offensivt vil Atalanta gerne lave gennembrud over kanterne. De overbefolker siderne, overbebyrder og overrumpler på den måde modstandernes backs og søger enten gennembrud eller hurtigt sideskift. Kombineret med et genpres, der sidder lige i skabet, maser og kvæler Atalanta deres modstandere.

Atalanta er dygtige i deres positioneringer på banen og generelt stærke i boldbesiddelse, men de er først og fremmest målsøgende. Man har aldrig fornemmelsen af, at de tager “pauser” med bolden. Boldmassage er ikke en del af Gasperinis metodik.

Hans højde og monotone udtryk giver ham en intimiderende, nærmest frygtindgydende arrogance

Martin Mikkelsen om Josip Ilicic

Atalanta har desuden vist sig ualmindeligt stærke på kontra. I perioder af kampene har de ikke noget imod at falde længere tilbage på banen og lukrere på omstillinger. De er taktisk fleksible med og uden bold. Nøglen er, at det til enhver tid virker afstemt. Man ser aldrig én presse alene, eller at forsvarskæden og angriberne kommer for langt fra hinanden og efterlader for store rum for midtbanespillerne. Fluiditet gennem disciplin - en moderne fortolkning af totalfodbolden.

Har frihed til at forme holdet

Det paradoksale ved Atalantas succes i denne sæson er, at holdet ikke indeholder en eneste spiller af egen avl. Enkelte talenter er blevet introduceret i løbet af sæsonen, men det er et hold, der er sat sammen af spillere udefra. De seneste års salg af klubbens største talenter har givet Gasperini økonomisk frihed til at forme det hold, vi ser i dag.

Atalanta-spillerne inden kampen mod Valencia.
Atalanta-spillerne inden kampen mod Valencia. Foto: Lazaro Dela Pena For Uefa / Ritzau Scanpix

Og netop rekrutteringen af spillere de seneste sæsoner er endnu et imponerende aspekt af succeshistorien om Atalanta. De to wingbacks, Hans Hateboer og Robin Gosens, blev hentet til klubben i 2017 fra henholdsvis Groningen og Heracles for en samlet sum på omkring to millioner euro - et symbolsk beløb i dagens inflaterede fodboldmarked. Hateboer er i dag hollandsk landsholdsspiller, og Gosens har lavet syv mål i Serie A i denne sæson. Godt set.

Atalantas rekrutteringsproces er så imponerende, at man kunne have dem mistænkt for at bruge ufine metoder i jagten på de rigtige profiler. Eksempelvis kunne de kreative omdrejningspunkter på holdet, Papu Gómez og Josip Ilicic, som duo snildt minde om et par superskurke rekrutteret direkte fra 007’s ærkefjende SPECTRE -Gómez som skakmesteren, der iscenesætter angrebene og Ilicic som hitman, der eksekverer dem.

Ilicic giver mig associationer til den stereotype fremstilling af den afhoppede KGB-agent, der tjener til føden som lejesoldat i Italien. Hans højde og monotone udtryk giver ham en intimiderende, nærmest frygtindgydende arrogance, og når han er bedst, tangerer hans udførelse det overlegne - i perioder har han fået Serie A til at ligne en børnefødselsdag, hvor han konkurrerer mod gæsterne i baghaven. Jeg anbefaler en YouTube-kompilation af slovenerens mål i denne sæson - man tror ikke sine egne øjne.

Han vil have mere og mere

Atalantas succes er bemærkelsesværdig, men ikke tilfældig. Antonio Percassi så rigtigt, da han i starten af 90’erne tog de første spadestik til det storslåede ungdomsakademi, som i dag er grundstenen i klubbens identitet og en af nøglerne bag den sportslige succes.

Atalanta gør deres til, at sådanne utidssvarende formodninger manes til jorden én gang for alle

Martin Mikkelsen

Ydermere har Percassi vist sig som en atypisk italiensk fodboldpræsident, idet han har prædiket kontinuitet og tålmodighed i organisationen, hvilket har givet optimale betingelser for geniet Gasperini. Og Gasperini har utvivlsomt været en nøglefigur i klubbens forvandling.

Han har gjort op med lille-klub-mentaliteten og indgyder sult og ærgerrighed i sine spillere, som midtbanespilleren Marten De Roon for nylig åbnede op for i et interview med italienske medier.

- He asks more and more of everyone, he still does it. He says to us: ‘We can improve technically, tactically and physically.’ He changed the mentality at the club. He wants to go to Turin when facing Juventus to win, not for a draw.”

På Atalantas akademi, Zingonia, er nøgleordene teknik og fluiditet - de vil fostre teknisk stærke og intelligente fodboldspillere. Kombineret med en progressiv tankegang på direktionsgangen og Gasperinis pro aktive filosofi symboliserer Atalanta i dag et moderne oprør mod de klassiske, defensive italienske fodbolddyder, der havde sine rødder i Catenaccio filosofien.

Italiensk fodbold har i mange år kæmpet mod fortidens skygger, idet mange (fortsat) virker til at have en forudindtaget overbevisning om, at italiensk fodbold er defensivt og kedeligt. I den henseende må man sige, at Atalanta gør deres til, at sådanne utidssvarende formodninger manes til jorden én gang for alle. Grazie mille.

Forza Atalanta!