Wass savner hverdagen: - Du sidder bare på en kondicykel og ved ikke, hvor længe du skal sidde der
Daniel Wass må ikke forlade sit hjem, så han forsøger i stedet at få en dagligdag uden fodbolden til at fungere.
Der er dårligt vejr i Valencia.
At solen for en sjælden gangs skyld ikke skinner i Spaniens tredjestørste by, burde ikke berøre Daniel Wass.
For faktisk skulle han slet ikke have været i Spanien lige nu. Han burde for tiden være samlet med det danske landshold til to kampe mod Færøerne og England.
Men intet er, som det plejer at være.
Daniel Wass er fanget derhjemme, ikke på grund af vejret, men fordi han og resten af familien har udgangsforbud. Derfor optræder han nu i højere grad som folkeskolelærer end fodboldspiller.
- Specielt min ældste pige på ni år har utroligt meget at lave i skolen. Jeg skal undervise hende i fire sprog, matematik, science - og jeg ved ikke hvad. Det tager næsten hele dagen, og så skal jeg selvfølgelig også træne, siger Daniel Wass i TV 2 SPORTs nye fodboldpodcast.
Her kommer Valencia-spilleren - sammen med ekspert Mads Junker og fodboldkommentator Henrik Fallesen - også med et bud på, om spansk fodbold er ved at miste herredømmet i Europa, og så svarer Wass på, hvorvidt det værste er et besøg hos tandlægen eller at møde Getafe.
For når han ikke underviser døtrene, forsøger han at holde fodboldformen ved lige. Men det er ikke nemt, når ens træningsområde begrænser sig til hus og have.
Det bliver til øvelser med elastik, kegler og en masse ture på en motionscykel. Ellers må husmuren agere Kévin Gameiro, ligesom de to døtre må give den som Daniel Parejo eller Carlos Soler.
- Jeg kan stå og spille lidt op ad en mur med mig selv eller spille lidt med børnene, men meget mere bliver det ikke til. Jeg kan jo ikke stå og lægge halvtliggende afleveringer op i brystet på en angriber, siger Wass med et af de grin, der måske ikke er helt så mange af i den nye hverdag.
Har jeg mistet noget?
For udover den normale træning, savner landsholdsspilleren det sociale liv fra fodboldbanen. Godt nok snakker Valencia-spillerne sammen over Skype hver tredje dag, men det er kun en lille trøst.
- Vi får lige grinet lidt sammen. Og det synes jeg også er vigtigt, at vi får ’set’ hinanden og lavet de jokes, vi plejer at lave. Men vi har ikke den hverdag, hvor man lige kan klaske en spiller i røven og sige godt spillet. Det savner man. Man savner at være ude på banen og hygge sig, siger Daniel Wass.
De seneste uger op til et totalt udgangsforbud i Spanien, begyndte den normale hverdag allerede at skride.
Godt nok spillede Valencia mod Atalanta i Milano, dagen før de i Italien registrerede deres første corona-smittede.
Et opgør, der siden er blevet kaldet en ’biologisk bombe’. Daniel Wass’ og holdkammeraterne har da også diskuteret, hvorvidt den kamp overhovedet burde være spillet.
Men det blev den – ligesom returopgøret, hvor Valencia, denne gang foran tomme tribuner, ikke kunne forhindre et exit fra Champions League. Det var 10. marts.
Siden har Daniel Wass ikke spillet kamp.
- Det er mentalt hårdt. For spørgsmålet er jo også, om man har mistet noget? Det ved man ikke, før man kommer ud på banen igen, får rørt bolden og løbet de kilometer, du skal. Hvor meget mister jeg ved at sidde hjemme og ikke kunne gå ud for en dør?
Mentalt hårdt
For der er ikke meget andet at gøre end at vente og forsøge at holde sig klar.
- Det værste er jo, at du ikke har en slutdato. Du sidder bare på en kondicykel og ved ikke hvor længe, du skal sidde der. Det kan være to uger, en måned eller halvanden. Det er mentalt hårdt, at du ikke ved, hvornår det slutter, siger Wass.
Podcasten kan findes på TV 2 PLAY og kan med fordel ses eller høres, mens vi venter på, at det lysner.