Landsholdsfodbolden bliver aldrig den samme
KLUMME: Flemming Toft kigger på den fremtid, der venter for det danske herrelandshold.
Så blev det endeligt. Som ventet, men nu fastslået.
Åge Hareide er færdig som dansk landstræner - før tid. Først blev han gået af DBU, og onsdag aften blev han gået af UEFA, da de satte endegyldigt punktum for flere landskampe i denne sæson.
Der skulle have været en EM-slutrunde, som ville være hans sortie. Det kunne der ikke vaccineres imod, og derfor bliver EM nu under den nye træner Kasper Hjulmand. Men inden var der planlagt kampe mod Norge og Sverige. De er slettet af listen - og det samme er Hareide.
Der er delte meninger om hans tid som landsholdschef. Ingen kan sjusse sig udenom en ganske pæn statistik, der i tørre tal siger 34 kampe på stribe - de 34 seneste - uden nederlag i Hareide-regi.
Så kan der komme spillets kvalitetsmæssige output i diskussion, men den slags er jo subjektivt. Er det flot at spille seværdigt - og tabe? Eller er det flot ikke at tabe fodboldkampe?
Selvfølgelig vil alle vi fodboldelskere have kombinationen flot og seværdig bold og sejre. Det går vi så meget op i, at vi ind imellem glemmer at tage materialets muligheder med i ligningen. På den konto synes jeg Hareide har lykkedes.
Hjulmands start bliver interessant
Det blev til to slutrundekvalifikationer, opstrakte arme og et anstrengt forhold til dele af pressen. Men til gengæld en nær forbindelse til spillerne. De kender gamet, de græder ikke, men tårer kan være tørre.
Alle er enige om, at Åge Hareide ikke får den afsked, han havde fortjent. Vi må ganske enkelt ikke være så mange samlet. Derfor aflysningen. Men derfor kan man da godt anerkende bundlinjen.
Og så skal vi se fremefter, selvom styrken i linserne har svært ved at stille skarpt. Men når coronaen overgiver sig, er det tid til Hjulmand og co. Det bliver helt vildt interessant, at se hvordan han vil gribe starten an.
For nok er det en ny tid, som DBU har ønsket og som den gennem sympatiske og fodboldvisionære Hjulmand kommer med. Men han stormer lige ind i en tid 'på den anden side' med spillere, som ikke ved, hvor de er. Formentlig i hverken fysisk eller mental topform efter en mega lang pause med uvished.
Ny anfører?
Han får ikke, som i klubmæssig regi, tid til at kæle for enkeltheder og gentagelser, for som landstræner er det her og nu. Han får ikke tid til at skabe et landshold, han skal finjustere. Hjulmands første landsholdsudtagelse - sidst i august efter planen - vil blive interessant nærlæsning.
Hvor bliver der skiftet ud? Kan man se en fremtidstegning? Får landsholdet ny anfører?
Det sidste bliver ret spændende, for meget ofte får et (lands)hold ny anfører med en ny træner. Vil Hjulmand have en anfører, han selv har valgt? Det betyder ikke nødvendigvis, at Simon Kjær er ude, men det vil i givet fald rykke rundt på hierarkiet.
Også noget en ny landstræner skal præge. Hareide gjorde det ved at have tæt kontakt - med beføjelser - til Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Christian Eriksen og til tider Thomas Delaney (og William Kvist). Hvad gør Hjulmand?
Forleden skrev jeg med baggrund i coronaens dominans, at fodbolden aldrig ville blive den samme “på den anden side”.
Økonomiske og planlægningsmæssige konsekvenser vil præge fremtidsbilledet. Jeg tror heller ikke, at landsholdsfodbolden vil blive den samme 'på den anden side' af Hareide. Kasper Hjulmand kommer med en anden tilgang. Det bliver spændende, om han har tid til at få sin filosofi ført ud.