Fodbold

Den glemte spiller blev Netflix-helt

Kevin Guthrie i rollen som Fergus Suter. Oliver Upton / Netflix

I den aktuelle Netflix-serie 'The English Game' har man gravet en skotte frem fra fra de fodboldhistoriske gemmer - her er historien om Fergus Suter.

- Han kom fra utroligt fattige kår i Glasgow, noget af det mest slummede og trange, man kan tænke sig. På den måde kan man vel sige, at han brugte banen til at få en form for frihed og plads, som han ikke havde, da han voksede op.

Ordene kommer fra den danske filminstruktør Birgitte Stærmose, der har instrueret de tre første afsnit i serien, og de er hendes syn på hovedkarakteren i den aktuelle Netflix-satsning The English Game.

En serie om fodboldens spæde begyndelse. En serie om transformationen fra et spil for de noble adelsmænd til betalte udøvere. Fra amatørernes idealer til professionalismens betaling af ydelser.

Men mest af alt en serie om en ukuelig skotte og det der i serien fremstår som datidens første superstjerne, Fergus Suter.

En mand, der i The English Game breder spillet ud, flytter fodbolden fra det oprindelige klumpspil i rugbyagtige klynger, og i stedet gør det til et spørgsmål om rum og plads. Og altså i Birgitte Stærmoses instruktørøjne i et forsøg på at lægge den dystre klaustrofobiske slum i Glasgow bag sig.

Revolutionerer spillet

Og som om det ikke var nok, at skotten fra Glasgow havde et andet syn på boldens bevægelse, så var han med til at ændre tilgangen til fodboldens udøvere.

For Suter sætter sig i serien op mod de noble gentlemen i FA – Det Engelske Fodboldforbund – og indrømmer, han tager imod betaling i en tid, hvor amatøridealet var den ypperste sandhed i sport og økonomisk modydelse nærmest en moralsk rutsjebane.

- Han revolutionerer spillet, klassestrukturerne og reglerne. Han er symbolet på den lille mand, der sejrer over dem, der har magten, forklarer Birgitte Stærmose.

Sådan er instruktørens syn på den lille skotte med den kraftige moustache. Det handler om dramaet, fortællingen, fremdriften i serien. Og det handler om at få manuskriptet til at hænge sammen. Sådan er det at lave drama.

Og katalysatoren for spillets forandring i Netflix-satsningen er Fergus Suter, som manuskriptforfatteren Julian Fellowes har gravet op fra de historiske arkiver.

For Fergus Suter er ikke udelukkende en karakter i en velproduceret serie på programmet hos en streaming-gigant. Og han er på ingen måde fiktiv.

Født i slummen

Fergus Suter har sin egen lille plads i fodboldhistorien og er en del af en fodboldrevolution, der kom fra Skotland af alle steder. En revolution, der ændrede spillet.

Og på det personlige plan var Fergus Suter en del af en strukturel ændring af fodbolden. Da han lod sig betale for sine evner på banen. Den lille skotte regnes nemlig som den første professionelle fodboldspiller nogensinde.

Han blev født i Glasgow i 1857. Født ind i jobbet som stenhugger, ligesom hans far. I usle kår i en storby, der var ved at blive kvalt i horrible forhold for den arbejdende klasse.

På en måde vokser knægten Suter op sideløbende med fodbolden, der får sit første regelsæt i 1863, da han er seks år gammel.

Og efter de første vaklende år, hvor fodbolden skal finde sine egne ben at stå på for at lægge afstand til den rugby, som den er vokset ud af, blomstrer spillet i Skotland. På en anden måde end i England.

Vi havde ingen fast løn, men det var indforstået, at vi kunne tale med kassereren ved lejlighed

Fergus Suter

Den engelske udgave har sin oprindelse på kostskolerne, og når den veluddannede overklasse tog spillet med videre i deres liv efter endt skoletid, så var det på idéen om en sund sjæl i et sundt legeme. Der var noget moralsk givtigt ved sport. Noget idealistisk. Og det skulle og måtte ikke forstyrres af noget så usselt som at tage imod penge for at spille det noble spil. Og klubbernes navne emmede af kostskole og dannelse; Old Etonians, Old Carthusians, Wanderers.

Desuden var fodbolden i England en fysisk udgave. Ikke ulig rugby, hvor man driblede – eller rettere løb – bolden frem i en klynge.

Det skotske pasningsspil

I Skotland derimod havde datidens gentlemen i klubben Queens Park udviklet deres egen form for spil. De var isoleret geografisk langt mod nord. Der var ingen modstandere i nærheden, de kunne måle sig op imod og blive påvirket af. I stedet trænede de og udviklede en helt anden tilgang til den unge sport, nemlig pasningsspillet. Uden man dog på nogen måde skal tro, det var en tidlig udgave af tiki-taka, der blev spillet mod nord på de britiske øer.

Udgaven blev for alvor kendt, da Skotland og England mødtes i den første landskamp mellem de to ærkerivaler i 1872. Det der regnes for den første landskamp nogensinde.

- Englænderne havde al fordelen i vægt, og de havde også fordelen i fart. Mens hjemmeholdets styrke var, at de spillede formidabelt godt sammen, skrev Glasgow Herald om kampen, der endte 0-0.

Pasningsspillet blev forfinet, og da skotske klubber tog mod syd og spillede opvisningskampe mod engelske klubber, stod det klart, at skotterne kunne noget, englænderne ikke ænsede.

Fergus Suter, som han så ud, da han var på fodboldspillets top i 1880'erne.

Fergus Suter var også med på ture syd for grænsen. Stenhuggeren var nu også fodboldspiller i sin sparsomme fritid og spillede for Glasgow-klubben Partick. Og nytårsdag 1876 var han med sin klub i Lancashire for at møde Darwen Cricket and Football Club.

Men det var ikke her, at unge Suters fodboldskæbne blev beseglet. For han skulle hjem igen til jobbet som stenhugger i Glasgows trange gyder.

Tvunget mod fodboldlivet

Det var først to år senere i forbindelse med et bank-krak, at skotten søgte mod syd med sine støvler over skulderen.

City of Glasgow Bank gik nedenom og hjem, og det sendte chokbølger igennem det skotske samfund. 80 procent af bankens aktionærer gik bankerot, og en af dem var Fergus Suters arbejdsgiver. Resultatet var, at entreprenøren lukkede alle sine byggeprojekter, og den 21-årige Suter stod tilbage med fattigdommen som den mest oplagte fremtidsudsigt.

Derfor skrev Fergus Suter et brev til Darwen for at høre, om der var mulighed for en ung mand med gode evner på fodboldbanen.

Og det var lige præcis det, der var. For i England havde man fået øjnene op for de skotske spilleres kvaliteter. Deres tilgang til spillet var anderledes, og de kunne instruere deres holdkammerater til en anden udgave af fodbolden end klumpspillet og den møvende fremdrift med bolden.

Faktisk kom skotske spillere og deres forandring af spillet i så høj kurs, at man siden kaldte dem for de skotske professorer, fordi de docerede pasningsspillets fordele for deres engelske elever.

Fergus Suter tog turen til Darwen. For at blive stenhugger og for at spille fodbold. Men det stod hurtigt klart, at han godt kunne lægge hammeren fra sig. Fodbold var hans levevej – også selvom spillet kun var forbeholdt amatører.

- Han arbejdede kun i den profession i en uge eller to. Derefter spillede han kun fodbold, og på trods af at det var år før professionalismen blev legaliseret, så manglede han aldrig penge, skrev Lancashire Daily Post i 1902 i en artikel om Suter.

- Vi havde ingen fast løn, men det var indforstået, at vi kunne tale med kassereren ved lejlighed. Det var muligt, vi kunne gå tre uger uden noget, og så bede om ti pund. Vi havde aldrig problemer, sagde Suter selv i samme artikel.

Ti pund – i en tid hvor ugelønnen for en almindelig arbejder lå på under to pund.

Ulovligt professionelle

Fergus Suter var professionel fodboldspiller i en tid, hvor det ikke var tilladt. Og så var han god. Han havde en 'evne til at visualisere og kontrollere tempoet i en kamp', som der står i bogen Underdogs om FA Cuppens første helte.

Han var ifølge optegnelserne den første professionelle spiller i en lind strøm af spillere, der blev hyret af klubber med udgangspunktet i arbejderklassen i håbet om at byde de gamle kostskoleklubber op til dans.

For de noble gentlemen skulle ikke bekymre sig synderligt om at have til dagen og vejen. De kunne møde op friske, velnærede og veludhvilede til kampene. Og kunne dominere dem med deres fysiske overlegenhed.

Han elektrificerede simpelthen spillere og tilskuere

En tilskuer i 1878

Anderledes stod det til i de nordlige klubber, der var opstået omkring den spirende industri i byer som Blackburn, Preston, Sheffield.

Eller som karakteren Fergus Suter siger i The English Game, da han konfronterer overklassen, der sad til højbords i fodboldforbundet:

- I arbejder måske, men I brækker ikke ryggen. I er ikke udmattede, før I påbegynder en kamp. Ser De det ikke? Vi kan ikke træne. Vi kan ikke hvile. Vi kan ikke forbedre os, hvis vi ikke får løn.

Kun en enkelt ligakamp

Fergus Suter nåede at være med, da professionalismen blev indført i 1885. Han var på det første hold fra nord, der nåede en FA Cup-finale, da han spillede for Blackburn Rovers i 1882. Han var ikke, som det ellers er vist i serien, med på det første hold fra nord, der vandt det estimerede trofæ. Det var i 1883 og Blackburn Olympic, der triumferede. Men han vandt finalen tre gange i træk fra 1884-86.

Hvad den skotske påvirkning af spillet angår, så blev den for alvor tydelig, da Preston North End vandt den engelske liga i den første sæson, efter man havde skabt en engelsk liga. I sæsonen 1888-89 vandt holdet fra Lancashire The Double uden at tabe en eneste kamp. Mere end halvdelen af Preston-mandskabet, der fik tilnavnet The Invincibles, var skotter.

De skotske professorer havde for alvor holdt deres indtog, men Fergus Suters dage var forbi.

Kun en enkelt kamp i den nye engelske liga blev det til, da han stod i målet som afløser for en skadet holdkammerat. I stedet blev fokus rettet mod rollen som hotelbestyrer.

I 1916 i en alder af 58 år og efter flere års dårligt helbred afgik Fergus Suter ved døden som følge af cancer. Glemt over tid, men vakt til live af Netflix, og med evner som gjorde en forskel for dem, der oplevede ham på banen, da han var på sit ypperste.

Eller som en tilskuer gav udtryk for efter en kamp mellem Darwen og Accrington i 1878:

- Han elektrificerede simpelthen spillere og tilskuere med elementer i spillet, som de aldrig tidligere havde drømt om.