Ingen fy-ord, jubel og slagsange? Fodboldens sjæl vil dø

16x9
Parken i København ligger øde hen. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

TV 2 SPORTs fodboldkommentator Flemming Toft deler sine tanker om det nærmest uundgåelige scenarie: Fodboldkampe uden tilskuere.

Et tomt stadion. Bænke, der skriger på at blive overmandet. Ingen slagsange, ingen fy-ord, ingen jubel, ingen buh-råb. Dommeren får en distanceret fred. Og den der med at løbe ned mod den rigtige ende, svinge med hånden, dirigere tusinde opvarmede stemmebånd og få det fuldendte hej-hej-hej…nix. Vi skal til stum-bold. Tidens tegn.

Udsigterne er ikke håndterlige. Samfundet er uden nutidig bagkant. Der er hele tiden mellemregninger, på følelser, på det sociale, på økonomien. Og på det sportslige. Men det er lige før, at det sportslige får en plads blandt nedrykkerne. For fodbolden byder på en vifte af enheder - fodbold er ikke “bare fodbold”. Det er meget mere.

Fodbolden mangler dens fans

Alle er ramt i disse dage. De aktive og klubberne. Det er en global fanskare, der tæller milliarder med tilknytning til, begejstring over og afhængighed af fodbold. Det er dem, der lever for lige netop deres klub eller nation. Dem, der er der i tykt og mindre tykt. Dem, der ikke behøver en personlig shopper - de er daglig klædt. Med eller uden maling i ansigtet. Dem, der får tatoveret, hvor de hører til. Dem, der lægger sjæl og penge i klubben.

Fan-klubberne er mere aktive end nogensinde før. Fordi fans betyder noget. Der er egne fora, som informerer og inddrager. De mødes i flok og lader kollektivet tale, råbe, skrige, synge - deltage. Engagementet har aldrig været større og mere intenst.

FCK's fans før Europa Leagues 1/16-finale mod Celtic.
FCK's fans før Europa Leagues 1/16-finale mod Celtic. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Det er dem, fodbolden mangler, når det hele kommer igang. En ting er, at vi i hverdagen skal holde afstand. Men sgu da ikke til fodbolden? Jo, sådan er det. Og mere end de to meter. Vi skal holde så meget afstand, at vi helt skal blive væk. Det giver formentlig sundhedsfaglig mening - men den menneskelige biodynamik er ikke enig. Vi søger per instinkt mod stadion.

Drømmen om bold er smadret

Den lille satans snylter, der er kommet langvejs fra med mod på at lege ondsindet globetrotter, har smadret det hele. Drømmen om mere bold, mere sang, mere fælleskab, mere klubsympati. Alt imens de, der styrer det med sundheden, uddeler stopkort til fodboldens ægte bænkevarmere.

Brøndbys fans må formentlig se langt efter at komme på stadion lige foreløbig.
Brøndbys fans må formentlig se langt efter at komme på stadion lige foreløbig. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Al snak lige nu går på det økonomiske i fodboldens verden. Naturligt nok. Hvad enten det er i den bredeste forstand eller de tungeste i branchen. Det er en kamp på det eksistentielle. Det handler om en fællesnævner. Det handler om overlevelse.

Ingen er enige om andet end at fordømme og nedkæmpe det parasit-helvede, der optræder på den internationale scene. Fodbolden lider, og det behandles lige så forskelligt som vores omgang med pandemien.

Forskellige scenarier fra land til land

I Frankrig har fodboldforbundet LFP som bedste scenarie at genstarte ligaen den 17. juni, hvis regeringen til den tid tillader kampe uden tilskuere.

Spillerne har via en afstemning ønsket et stop nu af sundhedsmæssige og sportslige årsager. For dem giver det ingen mening at spille - uden tilskuere.

Det bedste billede i Spanien er LaLiga-fortsættelse fra den 28. maj, men det virker urealistisk, siger spillerforeningen. Der blev trænet i nogle klubber, men i Real Madrid stoppede det omgående, da en af klubbens basket-spillere blev testet positiv - basket og fodbold deler mange træningsfaciliteter.

Serie A i Italien kører efter begyndelsen af juni som opstart - de mangler stadig 12 spillerunder. Men der er mange kritiske røster omkring en fortsættelse af ligaen. Brescia ligger lige nu til nedrykning, og den tager klubbens præsident Massimo Cellino gerne med, bare der ikke bliver spillet mere.

I Belgien havde man i første omgang slettet resten af sæsonen og erklæret Club Brügge som mestre. UEFA truede med sportslig og økonomisk knytnæve, og nu er belgierne atter i tænkeboksen. Holland har lige meldt ud, at de regner med at stoppe efter at regeringen har udvidet forbuddet mod større forsamlinger gældende til 1. september.

Hvad med Superligaen?

Danmark og Tyskland ser ud til at være længst fremme med forhåbninger om en genstart af Superligaen og Bundesligaen. Mange tyske klubber har aktiveret træningen i mindre grupper, og de 36 klubber i de to bedste rækker mødes nu for at fastslå, at en dato midt i maj er realistisk indtil sundhedsmyndighederne igen har talt. Det gør de den 30. april og vil her åbne for eventuelle kampe for lukkede døre.

Divisionsforeningen i Danmark har et ønske om samme tidsfastsættelse for grønt lys til Superligaen. Træningen er så småt igang i nogle klubber. Direktør Claus Thomsen ønsker, at man ikke betegner en superligakamp uden tilskuere for en forsamling, men for en arbejdsplads.

Globalt snakkes der om fodbold - uden tilskuere. Det har sat de krøllede hjerner i gang, og FC Midtjylland spiller ud med “Drive In Bold”. Så kommer du i din bil, ruller vinduet ned og får din stadionpølse, ruller op igen og dytter i dit tre-tonede horn alt efter stemningen.

Og efter kampen kommer spillerne ud på parkeringspladsen, svinger med hænderne og dirigerer de opvarmede bil-horn til et dyt-dyt-dyt, mens vinduesviskerne vinker tilbage.

Lønninger og transfersummer og den evige tale om økonomi har nået højder, som distancerer fodboldens top fra fundamentet, fansene. De - og vi - vil bare på stadion og holde med.

Uanset hvad bliver den fortsatte fodbold - forståeligt nok - uden den egentlige og ærlige basis - tilskuerne. De fans, der blæser vejrudsigterne en orkan og bare møder op i med- og modvind.

For dem, for os - er sommeren forbi, som C. V. Jørgensen har tekstet det. Den nærmest fløj afsted. “Tomhændet står du tilbage og kan slet ikke følge med”.

Fodboldens sjæl dør uden tilskuere.