Overblik: Konsekvenserne i fodboldverdenen er som en tordenbyge
TV 2 SPORTs fodboldkommentator Martin Gottschalk Aksglæde gør status over konsekvenserne, der har ramt fodboldverdenen efter udbruddet af covid-19.
Når det tordner, regner det ofte meget voldsomt.
Og så er det bedst at holde sig inden døre. Det har stort set hele verden også skulle efter udbruddet af virussen covid-19.
Følgerne har været mærkbare for det meste af samfundet, og også inden for fodboldens verden kan konsekvenserne beskrives som en tordenbyge, der med massiv - og nogle steder ødelæggende - kraft har påvirket sporten, udøverne og alle dens millioner af fans.
Hvilke konsekvenser har det så haft, at fodbolden er blevet tvunget i undtagelsestilstand?
I denne klumme vil jeg gøre en form for status over den skelsættende tid.
Det er hverken en kronologisk eller udtømmende gennemgang, men derimod små nedslag, der til sammen fortæller historien om et tordenskyl af udfordringer og dilemmaer i en forandret verden, siden Serie A som den første liga i Europa aflyste flere kampe i februar på grund af virusfrygt.
For overskuelighedens skyld er konsekvenserne delt op i tre hovedtemaer. Du skulle jo nødigt miste overblikket i uvejret.
- Menneskelige tab, udfordringer og omkostninger
- Den økonomiske blødning og krigen om lønkroner
- Kalenderkaos, kreative påfund og etiske dilemmaer
Alle er på en eller anden måde blevet ramt af udbruddet af covid-19. Enten direkte eller indirekte. Det er den åbenlyse konklusion.
Også for mig selv som fodboldkommentator, hvor mine ugentlige fodboldkampe forsvandt fra sende- og arbejdsplanen lige så hurtigt som en isvaffel, der bliver taget med ind i en sauna. Væk var det sjove. Også for alle fodboldfans, der skulle se på fra stuen eller stadion. Og væk var arbejdet for alt fra klodens største fodboldstjerner til de semiprofessionelle halv-amatører i de laverede divisioner. De skulle i stedet holde sig hjemme - arbejde hjemme.
På TV 2 SPORT har vi også lavet vores fodboldudsendelser fra privaten, hvor vi over Skype har fået en indsigt i spillernes forandrede hverdag. En hverdag med tab, udfordringer og omkostninger.
1. De menneskelige tab, udfordringer og omkostninger
I vores podcastudsendelser #Latinobold på TV 2 PLAY har vi fået et indblik i, hvordan spillere både har oplevet at komme tættere på og længere væk fra deres familie i denne særlige tid.
Den danske landsholds- og Valencia-spiller Daniel Wass har eksempelvis fortalt, hvordan han udover at passe sin træning derhjemme også er blevet udfordret af at skulle hjælpe sin ældste datter på ni år med skoleopgaver, hvor hun blandt andet bliver undervist i fire sprog samt matematik og videnskab.
Matti Lund Nielsen spiller til dagligt for den italienske klub Reggina i Serie C, og han kunne som følge af de strenge regler om karantæne og lukkede grænser ikke komme hjem til sønnen Alberts fødsel i Danmark. Den historie gjorde indtryk på mig – og nas på ham.
- Det gør rigtig ondt, at jeg ikke har kunne være der for min familie, men den situation, som vi står i lige nu, er forfærdelig for mange, og derfor er vi også nødt til at acceptere de regler, der er, fortalte Matti Lund Nielsen.
Pione Sisto blæste til gengæld på reglerne under den spanske nedlukning af landet, da Celta Vigo-danskeren kørte 26 timer og knap 3000 kilometer i bil fra Spanien til Danmark, hvorefter han modtog en skideballe af sin træner.
Desperationen har tydeligvis hersket rundt omkring.
Mens motivationen omvendt har været en større mangelvare. Også for dem, der har skulle vænne sig til det forsvundne fodboldfix.
Det talte jeg med FC Fredericias 1. Divisionsspiller Martin Mikkelsen om i en af vores fodboldudsendelser, hvor han var meget åbenhjertig.
- Jeg skal være ærlig at sige, at de første par uger var fantastiske, inden jeg sådan rigtig kunne overskue konsekvenserne af, hvad det var, der foregik, og hvor jeg stadig havde en fornemmelse af, at den næste kamp lå lige rundt om hjørnet. Men allerede i tredje uge begyndte det at blive meget unaturligt, da det begyndte at gå op for mig, hvad det var, der var ved at ske med verden.
- Jeg synes, at det bliver sværere og sværere at motivere mig til at holde den kørende, og det bliver mere og mere rastløst og tomt, sagde han og blev bakket op af Jens Bangsbo, der kunne relatere til problemstillingen på højeste niveau som assisterende træner i Serie A-klubben Atalanta:
- Det er mentalt meget belastende, som Martin beskriver det. Endnu mere i Italien, når man ikke engang kan få lov til at gå uden for sin dør. Det er noget, der tærer hårdt på spillerne. Det er der ingen tvivl om.
Og hos nogle spillere er den mentale belastning blevet så stor, at det er alarmerende. Den Internationale Spillerforening (FIFPro) foretog et internationalt studie på tværs af 16 lande, der viste, at antallet af både kvindelige og mandlige spillere med symptomer på depression var blevet fordoblet under coronakrisen.
Fodboldverdenen har også lidt menneskelige tab efter virusudbruddet.
Den tidligere spanske landsholdsspiller José Luis Capón og Leeds-legenden Norman Hunter er blandt andet døde af coronavirussen, mens også Marseilles tidligere præsident, Pape Diouf, og Real Madrids tidligere præsident, Lorenzo Sanz, mistede livet efter at være blevet smittet.
2. Den økonomiske blødning og krigen om lønkroner
De økonomiske tab har også været mærkbare. Fodboldklubberne og ligaerne har derfor slået alarm. For uden fodboldkampe, ingen indtægter.
Den bedste spanske fodboldrække La Ligas præsident, Javier Tebas, proklamerede i april, at ligaen på to måneder har mistet 25 procent af sin årlige indtjening, og hvis sæsonen skulle blive afblæst fuldstændig, vil der være et tab på omkring en milliard euro. Det er et svimlende beløb. Og et åbent sår.
Derfor bløder klubberne også penge.
De bruger lønnedgang hos klubbens ansatte som en form for akut bandage. Martin Braithwaite og resten af verdensstjernerne i FC Barcelona er eksempelvis gået 70 procent ned i løn. Og de har yderligere forsikret personalet omkring klubben, at de kan få deres fulde løn.
Men det er bestemt ikke foregået i fred og fordragelighed. For samtidig med spillernes udmelding sendte Lionel Messi en stikpille til de folk i den kaosramte klub, der ifølge verdensstjernen forsøgte at fremstille spillerne som grådige.
Og det er ikke kun i Spanien, at der har været skærmydsler om lønnedgang.
I England blev landets sundhedsminister, Matt Hancock, kritiseret fra flere fronter, da han udtalte, at Premier Leagues spillere burde gå ned i løn for at bidrage til landet under coronakrisen.
Det blev opfattet som en hetz. Også af Jonas Lössl, der til dagligt spiller i Huddersfield på leje fra Premier League-klubben Everton.
- Jeg synes ikke, at det hænger sammen at gå direkte efter en afgrænset del af det økonomiske system, som i forvejen er rigtig god for den engelske økonomi. Der har du nogle andre midler, du bruger som minister og som stat, udtalte den danske målmand blandt andet til Eurosport.
Premier League-spillerne oprettede i stedet deres egen fond, der skulle hjælpe sundhedsvæsenet med økonomisk støtte. Og generelt har der været mange initiativer fra klubber og spillere, der har ønsket at bidrage til samfundet via forskellige indsamlingsprojekter.
Italienske klubber som Atalanta, Inter og AC Milan har doneret tusindvis af euro til lokale hospitaler, nødhjælpsfirmaer og sundhedsvæsenet. Også fodboldstjerner som Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og Robert Lewandowski har med milliondonationer af egen lomme støttet kampen mod coronavirus.
Det kan man kun bifalde.
Den tidligere tyske landsholdsspiller Mesut Özil plejer normalt også at modtage applaus for sin generøsitet, da han er kendt for at have betalt for tusindvis af børneoperationer og nødhjælp til flygtningelejre. Under coronakrisen er han dog kommet i vælten i den engelske presse for det negative, da de kunne berette, at Arsenal-profilen var en af klubbens tre spillere, der havde afvist at acceptere en øjeblikkelig lønnedgang, da han efter sigende ønsker at afvente krisens indvirkning på klubbens økonomi.
Klubberne ser dog ud til at blive påvirket allerede på den korte bane.
Ser man på det kommende transfervindue til sommer, vil aktiviteten i hvert fald blive anderledes, vurderer Manchester Uniteds næstformand og direktør, Ed Woodward.
- Ingen bør gøre sig andre illusioner, end at coronapandemien vil give store udfordringer for alle i fodbolden, og det kan være, at det ikke bliver "business as usual" for nogen, inklusive os selv, på transfermarkedet til sommer, siger han til The Guardian.
3. Kalenderkaos, kreative påfund og etiske dilemmaer
Der er heller ikke meget, der er, som det plejer i forhold til afviklingen af fodboldkampe. Alle turneringer trak i håndbremsen, og det store overblik over udsatte begivenheder kan du få her. Det er efterhånden blevet en lang liste.
Fællesnævneren er, at alle de suspenderede kampe har en pris.
Udskydelsen af EM til 2021 kostede Åge Hareide muligheden for at føre sit i 34 landskampe ubesejrede landshold til slutrunden til sommer, hvor det hele skulle kulminere. Det endte i stedet meget uforløst.
Og det udsatte EM kan endda også føre til, at Danmark mister sine hjemmekampe i Parken næste sommer, har Dansk Boldspil-Union meddelt.
Fodbolden i Danmark er fortsat udskudt på ubestemt tid, mens Belgien tygger på en fuldstændig aflysning af sæsonen.
Holland har til gengæld allerede taget konsekvensen og afblæst landets to bedste fodboldrækker uden en kåring af mester og op- eller nedrykkere, mens flere klubber også føler sig snydt i forhold til tildelingen af billetterne til europæisk fodbold. Det har medført reaktioner som ’den største skændsel i hollandsk sport’ og trusler om en retssag mod fodboldforbundet.
Det illustrerer fint det dilemma, ligaerne står med verden over.
Jeg har tidligere beskrevet de kæmpe store udfordringer, som blandt andet Premier League står med, hvis sæsonen ikke kan færdiggøres. For er Liverpools første mesterskab i 30 år i fare, selv om traditionsklubben har et rekordstort forspring på 25 point?
De fleste ligaer ønsker ikke at antænde det bål af frustration, det vil medføre, og de satser derfor på at kunne færdiggøre sæsonerne. Dertil virker de økonomiske konsekvenser ved en aflysning også til at være uoverskueligt store. Det gør kun fremtiden endnu mere uvis.
Det virker dog allerede til at være sikkert, at hvis sæsonerne bliver genoptaget, bliver det uden tilskuere på stadion.
Det har til gengæld fået kreativiteten til at blomstre. FC Midtjylland har eksempelvis trukket overskrifter verden over med sin lancering af drive-in-fodbold, hvor tilskuere skal overvære kampene på storskærm fra parkeringspladsen i deres biler, mens Hvidovre har taget idéen et skridt videre og tilbudt at kunne køre bilen ind på selve stadion til deres kampe.
Spørgsmålet er så bare, om fodbolden også bliver genoptaget i Danmark og i de store europæiske ligaer? Og hvordan gøres det på en sundhedsmæssig forsvarlig måde for spillerne?
Bundesligaen har varslet en genstart af sæsonen i Tyskland i maj, hvor eksperter har anbefalet spillere og dommere at bære tætsiddende ansigtsmasker. Det vil godt nok være et bizart billede.
I det hele taget bevæger fodboldklubberne sig på ukendt grund i forhold til afvikling af kampe under en pandemi.
- Der er et enormt logistisk, medicinsk og videnskabeligt spørgsmål om testning og protokoller, men også et socialt spørgsmål, siger Jonas Baer-Hoffmann, der er generelsekræter i Den Internationale Spillerforening (FIFPRO), og han stiller samtidig det interessante spørgsmål:
- Sender vi det rigtige signal til samfundet, og er vi med til at opfordre til en sund tilbagevenden til det normale liv, eller sender vi et dårligt signal om, at fodboldens verden er underlagt andre regler end resten af verden?
Det etiske dilemma er allestedsnærværende i denne tid. Der har været rygter om spillerstrejke i Spanien, da spillerne frygter smittespredning, da fodbold er en kontaktsport.
FC Sevilla-spilleren Suso er eksempelvis bekymret. Hans kone er gravid og har termin med deres barn inden for de næste to måneder.
- Hvis jeg tager til træning og tager virussen med hjem og spreder den, vil jeg aldrig kunne tilgive mig selv. Hvis der bare er en procents risiko, er det bedst ikke at fortsætte, har den spanske fodboldspiller sagt ifølge Marca.
Parret har i forvejen en søn sammen, og Suso har flere gange på de sociale medier opfordret folk til at blive hjemme.
La Ligas præsident, Javier Tebas, har advaret om, at hold kan blive straffet, hvis de nægter at spille. Udfordringen bliver dog, at spillere stadig kan blive ramt af smitten, når sæsonen er blevet genoptaget. Og hvad gør man så?
Geoffrey Dreher har en professortitel ved Johns Hopkins University, som under coronakrisen overvåger smitteudviklingen på verdensplan.
Han stiller også spørgsmål til håndteringen af de store udfordringer i en opstart omgivet af coronapandemien:
- Hvis smitten rammer et udehold, som skal rejse, hvordan kommer de så hjem? Vil jeg være okay med at spille, hvis min holdkammerat bliver smittet?
Det er som om, at der ikke findes gode løsninger.
Det handler nok mere om at finde den mindst dårlige. Det er den udfordring forbund, ligaer og spillere står med midt i uvejret. Og så er det jo ofte svært at se igennem en tordenbyge, så længe den raser.
Så det kan være, at de største konsekvenser først vil vise sig med tiden, når det hele er stilnet af. Jeg glæder mig i hvert fald til den dag, hvor tordenskraldet forvinder i et fjernt ekko.