En dyr underskrift: - Jeg tog en chance og skrev under uden at kende detaljerne

16x9
Mathias Thrane til højre i billedet er i kamp for OB mod Bjørn Paulsen og Esbjerg tilbage i 2016. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Den tidligere AaB- og OB-spiller Mathias Thrane fik sig noget af en uventet oplevelse, da han var pĂĄ jagt efter sin nye arbejdsgiver.

At jagte en ny kontrakt og et nyt job er aldrig nemt. Specielt ikke i fodboldverdenen, der er barsk og præget af kynisme.

Det har den tidligere Superliga-spiller Mathias Thrane oplevet på egen krop. Tiden efter kontraktudløbet med OB blev en turbulent tid, hvor den dynamiske midtbanemand endte med at skrive under på en kontrakt med en engelsk femtedivisionsklub.

En kontrakt, der blev underskrevet i pausen af en kamp og som bandt ham til Ebbsfleet United. Det betød, at han ikke kunne repræsentere andre hold resten af efterårssæsonen 2018. Opholdet i det engelske varede blot 14 dage, hvorfor Mathias Thrane ikke spillede en eneste officiel fodboldkamp resten af det år.

Jeg fik alt betalt og blev fortalt, at ejeren var en mellemøstlig oliesheik

Mathias Thrane

For at forstå, hvorfor Mathias Thrane endte i en lille London-klub i den femtebedste række, bliver vi nødt til at spole tiden tilbage.

Stod ikke i en megagod situation

Den tidligere Superliga-spiller havde kontraktudløb med OB i sommeren 2018, hvor han efterfølgende gik og ventede på det rigtige tilbud. Som sommeren gik, fik Mathias Thrane sagt nej til et konkret tilbud i håbet om, at han kunne fuldføre drømmen om et skifte til udlandet.

Inden opholdet i England havde den tidligere OB-spiller også været til prøvetræning i skotske Dundee, hvor han egentlig rejste til Skotland med troen på, at han skulle over og underskrive en kontrakt.

Et skifte, der faldt i vasken med begrundelsen om, ’at han ikke var i den nødvendige spillemæssige form’. Forhandlingerne med Dundee foregik lige inden udgangen af august, hvor transfervinduet lukker i.

- På det her tidspunkt ved jeg godt, at jeg ikke står i en megagod situation. Der er stadig lidt bolde i luften i Sverige og Norge, men det bliver desværre ikke til noget. Så da vi kom længere hen på efteråret, kunne jeg godt se, at jeg begyndte at blive desperat. Jeg havde ikke nogen indtægt, og jeg havde ikke noget job. Så der skulle til at ske noget.

Mathias Thrane jagter Esbjergs Jeppe Andersen i en Superliga-kamp i 2016.
Mathias Thrane jagter Esbjergs Jeppe Andersen i en Superliga-kamp i 2016. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

En lille London-klub med en oliesheik

Og der skete ogsĂĄ noget. Mathias Thranes onkel, der havde hjulpet ham med kontrakterne i blandt andet OB og AaB, arbejder som scout i franske Bordeaux.

Via en af onklens venner blev der etableret en forbindelse til den engelske femtedivisionsklub Ebbsfleet United.

- Da min kontrakt med OB udløb, havde jeg nok lidt andre planer, end at jeg skulle spille i den fembedste række i England. Men jeg var som sagt desperat i den her situation, og jeg tænkte bare, ’ved du hvad, jeg tager den oplevelse med’.

Mathias Thrane sprang ud i det og fløj til London, hvor han blev indlogeret på et fint hotel. Selvom det blot var en klub i Englands femtebedste række, manglede der ingenting, erindrer Mathias Thrane.

- Jeg fik alt betalt og blev fortalt, at ejeren var en mellemøstlig oliesheik. Han skulle have rigeligt med penge, og jeg fik at vide, at jeg kunne tjene op mod 2000 pund om ugen. Det svarer til 18.000 danske kroner, hvilket jo er mange penge om ugen.

Og der var en årsag til, der var penge i den lille London-klub. Klubben havde nemlig store planer. Planer, der lød på, at de ville spille sig i Premier League inden for 10 til 20 år.

Ebbsfleet United er dog ikke sĂĄ lille en klub, at der ikke er en fanskare.
Ebbsfleet United er dog ikke sĂĄ lille en klub, at der ikke er en fanskare. Foto: Carl De Souza / Scanpix Denmark

Skrev under i pausen

Hvis Mathias Thrane skulle blive en del af de store planer, krævede det, at han fik vist sig frem. Klubben, spilleragenten og hovedpersonen selv havde nemlig aftalt, at han ville få chancen i en træningskamp.

Der var dog bare lige et men. Det fandt han ud af dagen forinden, hvor han var med agenten ude og se førsteholdets kamp.

- Jeg fik besked om, de havde den her træningskamp, hvor de gerne ville se mig spille. I pausen bliver jeg så fortalt af direktøren og agenten, at det åbenbart ikke er en træningskamp. Det var en cupkamp for de lavere klubber, som de normalt bruger som en træningsturnering. Problemet er bare, man skal være registreret, så hvis jeg skulle spille, blev jeg nødt til at underskrive en kontrakt. Jeg stod så i pausen af den her kamp og tænkte, at jeg var voksen nok til at tage en beslutning. Så jeg tog en chance og skrev under uden at kende til detaljerne. Det var udelukkende for at få tilladelse til at spille kampen.

Det var en korttidskontrakt, hvor begge parter var enige om, at den kunne annulleres igen. Thrane fik nemlig også beskeden om, at det ikke ville betyde noget for, om han kunne spille for andre klubber resten af den sæson.

Træneren sagde til mig, at han troede, at jeg skulle hjem efter kampen, der blev spillet fem dage forinden

Mathias Thrane

'Lange bolde til en tyk angriber, der vejer 100 kilo'

Kalenderen sagde på daværende tidspunkt september, så Mathias Thrane var godt klar over, at der skulle tages et sats. Alternativet var barndomsklubben HIK i den danske 2. division, men som han selv fortæller, ’så var det jo mange penge, man kunne tjene i England, selvom det var i den femtebedste række’.

Spillestilen kom dog meget bag pĂĄ danskeren, da han endelig kom i aktion.

- Det er bare lange bolde op til en angriber, der vejer 100 kilo og er lidt for tyk. De her kampe består af seks-syv ungdomsspillere, hvor resten så er fra førsteholdet. Og de har en lidt anden tilgang til spillere, der er til prøvetræning. Jeg spillede i hvert fald med to af de ældre gutter inde på midtbanen, og det var ikke meget, de spillede mig i løbet af den kamp. Så det var lidt svære odds, men samtidigt vil jeg så også sige, at jeg ikke ligefrem formidlede bolden særlig godt, når jeg endelig fik den.

- Så efter kampen troede jeg egentlig, at det var dét. Men da jeg kom hjem på hotellet, fik jeg så et opkald fra agenten, der fortalte, de havde forlænget mit ophold i seks dage. Så jeg tænkte, at jeg måtte have gjort et eller andet, der kunne noget.

Mathias Thrane trænede derfor med i klubben de næste fem dage, men det var ikke mange informationer, han fik fra klubben. Fornemmelsen sagde, at han ikke var købt.

Ebbsfleet Uniteds hjemmebane.
Ebbsfleet Uniteds hjemmebane. Foto: Ebbsfleet United.

'Træneren troede, jeg var taget hjem'

Thrane prøvede flere gange at kontakte agenten for at høre, om han bare kunne tage hjem til Danmark. Han fik bare aldrig fat i ham. Så til den efterfølgende mandagstræning kunne danskeren møde ind og få den besked, der allerede lå i kortene.

- Træneren sagde til mig, at han troede, at jeg skulle hjem efter kampen, der blev spillet fem dage forinden. Så det viste sig, at det var klubben, der havde forlænget mig. Det var ikke træneren, der havde givet udtryk for, at han ville se mere til mig.Træneren mente ikke, jeg var i god nok fysisk form, men det vidste de jo på forhånd, for jeg havde ikke spillet i fire måneder.

Afslutningen på det, der skulle have været et engelsk eventyr, blev ikke som forventet. Og det blev endnu værre. På vej hjem til Danmark undersøgte Thrane, hvor han stod rent registreringsmæssigt.

- Efterfølgende tog jeg fat i Spillerforeningen for at høre, hvor jeg stod. Og jeg fik så den besked, at jeg havde spillet en officiel kamp, og at man kun må repræsentere én klub på et halvt år.

Den kaotiske oplevelse i London betød derfor, at Thrane måtte nøjes med at træne med i HIK, hvor han fik lov til at spille lidt træningskampe i resten af 2018.

En træningskamp mod Nykøbing Falster blev dog afgørende for, at han i dag er på kontrakt på Falster.