Fodbold

Enkelte havde svært ved at holde afstand - her er billederne fra Bundesliga-genstarten

Ikke alle holdt lige god afstand under de tyske kampe. Hertha Berlins belgiske forsvarsspiller Dedryck Boyata (tv.) taler med holdkammeraten Marko Grujic.  Thomas Kienzle / Ritzau Scanpix

Vi har samlet de bedste billeder af en længe ventet runde i tysk fodbold. Se dem her.

Bundesligaen blev lørdag genoptaget efter mere end to måneders pause.

Men selvom fans verden over igen kunne se fodbold fra en af Europas bedste ligaer, var alt ikke som det plejer. Spillerne måtte fejre målene med afstand, personer på bænken bar mundbind, og der var ingen tilskuere tilstede.

Se billederne af de særlige forhold herunder.

RB Leipzigs tyske træner Julian Nagelsmann gav interview iført mundbind.
Kampboldene blev sprittet af bøde før og under kampene. Her inden kampen mellem Dortmund og Schalke 04.
Fotograferne fik målt deres temperatur, inden de kunne komme ind på stadion.
Da kampene først blev fløjtet i gang, var der masser af nærkampe. Her mellem Hoffenheims Florian Grillitsch i blåt og Hertha Berlins Matheus Cunha.
Cheftrænerne fik lov til at være mundbindet foruden. Freiburgs Christian Streich benyttede det til at give sine spillere besked under kampen mod RB Leipzig.
Når spillerne havde brug for behandling, foregik det også med god afstand og mundbind.
Det blev naturligvis norske Erling Braut Haaland, der scorede det første Bundesliga-mål i mere end to måneder.
Dortmund-spillerne fejrede målet til 1-0 mod Schalke 04 med god afstand.
Ikke alle holdt lige god afstand under de tyske kampe. Hertha Berlins belgiske forsvarsspiller Dedryck Boyata (tv.) taler med holdkammeraten Marko Grujic.
Freiburg-spillerne fejrede målet til 1-0 mod RB Leipzig efter bogen med en albue-hilsen.
De tyske fans måtte ikke komme på stadion, men til gengæld kunne de se kampene på telefonen.
Spillerne på bænken skulle bære mundbind under kampen.
Også under kampene blev boldene sprittet af.

Udpluk af retninglinjer for Bundesligaen

  1. Ankomst til kamp

    Holdene skal ankomme på forskellige tidspunkter.

  2. Før kampen

    Spillerne skal undgå at være for længe i omklædningsrummet. Ifølge Den tyske ligaforening, DFL, skal det holdes til omkring en halv time. 

    Der vil ikke være nogen børn med til indløbet, ingen holdbilleder, maskotter og håndtryk.

  3. Scoring

    Ved scoringer skal jubel, high-fives og kram mellem spillerne undgås. DFL anbefaler i stedet fodjubel eller fejring med albuen. 

    Det er ikke tilladt at skabe en kunstig atmosfære gennem højtalerne - for eksempel jubel fra tilskuerne. Men der må gerne afspilles hymner og sange, når der bliver scoret.

    Papfigurer af fans på tribuerne, som i Gladbach eller tifoer er tilladt, hvis retningslinjerne for hygiene overholdes, når de laves.

  4. Udskiftninger

    Der bør foretages udskiftninger, uden spillerne klapper hinanden i hænderne. Det bør også undgås, at spillerne spytter.

  5. Mundbind

    Alle personer omkring udskiftningsområdet skal bære masker. Samtidig skal der være to til tre sæder mellem spillerne på bænken.

    En spiller, der varmer op, må undtagelsesvis fjerne sit mundbind. 

    Træneren kan fjerne mundbindet, hvis han skal råbe sine spillere op, men kun hvis han holder mindst halvanden meters afstand til alle andre mennesker. 

  6. Efter kampen

    Når dommeren fløjter kampen af, må spillerne ikke sige tak for kampen til dommere, medspillere eller modstandere ved at give hånden eller på anden måde have nær kontakt. Her kan en albuehilsen bruges. 

//BILD