Milan og jeg smeltede sammen – og lige dér blev min kærlighed til italiensk fodbold født

16x9
Frank Rijkaard, Marco van Basten og Ruud Gullit havde en stor del af æren for Milans succes. Foto: Ritzau Scanpix

I denne klumme skriver TV 2 SPORTs fodboldekspert Martin Mikkelsen om sin kærlighed til AC Milan, Marco van Basten og Championship Manager.

I starten af 90’erne begyndte min interesse for den store fodboldverden at spire.

Mit tidligste minde er fra EM-finalen i 1992. Jeg var seks år. Vi havde flyttet det lille fjernsyn ud i indkørslen, og naboerne var på besøg. Jeg fløj rundt på rulleskøjter og fulgte kun sporadisk med i kampen, men jeg kan huske stemningen og sangene. Og den blå himmel.

For mig er det en rejse tilbage til barndommen og de gemte minder

Martin Mikkelsen, fodboldekspert TV 2 SPORT om igen at spille managerspil

Ved VM i USA i 1994 holdt vi - min far og jeg - med Brasilien. Jeg husker især finalen mellem Brasilien og Italien og min fars insisterende stemme: “Kom nu, kør, nu er Maldini væk”.

Min stigende interesse for verden uden for førte mig paradoksalt nok ind i fantasiens univers med computerspillet 'Championship Manager 2 96/97'. Jeg kan ikke rigtig huske, hvor jeg fik spillet fra. En dag var det der bare. I den udgave, jeg havde, var det kun den italienske Serie A, man kunne spille i.

Jeg var altid Milan. De var bedst. De havde en stjernespækket trup med legender som Franco Baresi, Paolo Maldini og Roberto Baggio. Min favorit på holdet var dog liberianske George Weah, som lige havde vundet Ballon d’Or. Jeg spillede uafbrudt i flere år. AC Milan og jeg smeltede sammen, og lige dér ved den stationære PC i rækkehuset i Vejlby Risskov blev min kærlighed til italiensk fodbold født.

Følelserne var autentiske, og nærværet var altomsluttende. I mine drømme ser jeg stadig den røde og sorte farve blinke i midten af billedet, fordi jeg har scoret.

'Som entreprenør var Berlusconi et geni'

Formningen af mit Milan - 96/97-holdet - tog sin begyndelse i februar 1986, da mediekongen Silvio Berlusconi købte klubben. Med sit mafioso-lignende udtryk og flamboyante stil var han en rockstjerne på ledelsesgangene.

Der er aldrig nogen, der har lignet en skurk så meget som Berlusconi, men det var ikke pomadehår og hvidt tandsæt det hele. Alt, hvad Berlusconi rørte ved, blev til guld. Som entreprenør var han et geni.

Silvio Berlusconi købte AC Milan i 1986.
Silvio Berlusconi købte AC Milan i 1986. Foto: Alessandro Garofalo / Scanpix Denmark

I 86/87-sæsonen så Berlusconi sit Milan-hold tabe to gange i Coppa Italia til Parma fra Serie B.

Træneren for Parma hed Arrigo Sacchi, og fra starten af 87/88-sæsonen stod Sacchi i spidsen for Milan. Arrigo Sacchi, der i mange år havde arbejdet som skosælger, havde aldrig selv spillet professionel fodbold, og indledningsvis mødte ansættelsen stor kritik, hvilket affødte det i dag ikoniske Sacchi-citat:

- I never realised that to become a jockey you needed to be a horse first.

Men Berlusconi så rigtigt med Sacchi. I sin første sæson i spidsen for Rossoneri førte han holdet til den første Serie A-titel i ni sæsoner, og de efterfølgende to sæsoner vandt de back to back-sejre i Mesterholdenes Europa Cup - datidens Champions League.

Hvis Sacchis Milan var et storslået kunstværk, var Capellos Milan en unedbrydelig dræbermaskine

Martin Mikkelsen, fodboldekspert TV 2 SPORT

Sacchi var en af pionererne inden for totalfodbold

Især måden, de vandt på, imponerede. Sacchis Milan var en holistisk organisme med flydende bevægelser og forrygende angrebsspil, og Sacchi anses i dag for at være en af pionererne inden for fortolkningen af totalfodbold. Beherskelse af totalfodboldens kunst forudsætter først og fremmest spilintelligens, og det er ikke tilfældigt, at så mange spillere fra dét hold siden er gået trænervejen.

Frank Rijkaard, Carlo Ancelotti, Roberto Donadoni, Ruud Gullit og Marco van Basten har alle haft trænerjobs på de øverste hylder i fodboldeuropa, efter deres aktive karrierer sluttede. Det var et hold af tænkere.

Da Arrigo Sacchi i 1991 overtog posten som italiensk landstræner, blev nøglerne til kongedømmet overdraget til Fabio Capello, og hvis Sacchis Milan var et storslået kunstværk, var Capellos Milan en unedbrydelig dræbermaskine.

Fabio Capello overtog AC Milan i 1991.
Fabio Capello overtog AC Milan i 1991. Foto: Paco Serinelli / Scanpix Denmark

I Capellos fem sæsoner i spidsen for Rossoneri vandt de fire Serie A-titler. Den mest bemærkelsesværdige af dem kom i 93/94-sæsonen, hvor holdet kun indkasserede 15 mål i sæsonens 34 kampe.

Bagkæden med Mauro Tassotti, Franco Baresi, Alessandro Costacurta og Paolo Maldini fortjener en betegnelse, der er niveauet over legendarisk. Desuden nåede holdet fra 1993-1995 frem til tre Champions League-finaler på stribe, og 4-0-sejren over Johan Cruyffs Dream Team fra FC Barcelona i ’94-udgaven står stadig som den største magtdemonstration i turneringens finalehistorie.

I den kamp scorede jugoslaviske Dejan Savicevic et drømmemål, da han på elegant vis løftede bolden ind over Barcelona-målmand Andoni Zubizarreta. Det var et helt særligt mål, og Savicevic er en overset perle i Milans stjerneparade af spillere op gennem 90’erne. Da Fabio Capello i 2017 udtog sin all time-startellever af spillere, han har trænet, var der tvivl om blandt andet Fernando Redondo, Ruud Gullit og Francesco Totti, men ikke Dejan Savicevic.

Hollandsk succestrio

En stor del af æren for Milans succes under både Arrigo Sacchi og Fabio Capello skal utvivlsomt tilskrives den hollandske trio Marco van Basten, Ruud Gullit og Frank Rijkaard. Tre spillere, der alle havde fået deres fodboldopdragelse i en tid, hvor Rinus Michels og Johan Cruyffs idéer om totalfodbold havde slået rødder i den hollandske fodboldkultur.

Det er ikke tilfældigt, at Sacchi byggede holdet op omkring de tre spillere. For at sætte de tre hollænderes spillemæssige niveau lidt i perspektiv skal det noteres, at de i 1988 sluttede som henholdsvis nummer et, to og tre i Ballon d’Or-afstemningen.

Historien om Marco van Basten er ligeså fantastisk, som den er tragisk. Han var legemliggørelsen af den hollandske filosofi; teknik, intelligens og elegance. Desuden havde han som tidligere elitegymnast en formidabel balance og springkraft.

Sandheden er, at Van Basten var før min tid. Minderne om ham er andres. Men myten om ham hjemsøger mig

Martin Mikkelsen, fodboldekspert TV 2 SPORT

Og så var han en målmaskine. I sine seks sæsoner i Ajax scorede han 128 mål i 133 ligakampe. I sin tid som Milan-spiller vandt han Ballon d’Or tre gange. Kun overgået af Diego Maradona i ’86 er Van Basten også manden bag slutrundehistoriens mest ikoniske mål; flugteren i EM-finalen i 1988 er svær at begribe, uanset hvor mange gange man ser den.

I Champions League-finalen i 1993 spillede Van Basten dét, der skulle vise sig at blive karrierens sidste kamp. Han var kun 28 år. En drilsk ankelskade holdt ham på sidelinjen i både 93/94- og 94/95-sæsonen, og i august 1995 måtte han kapitulere og indstille karrieren. Hvis man er til nostalgisk følelsesporno, kan jeg anbefale en tur på YouTube for at se billeder fra den dag i 1995, da Van Basten var inde og sige farvel til et fyldt San Siro med en grædende Fabio Capello på bænken.

'Myten om Van Basten hjemsøger mig'

Sandheden er, at Van Basten var før min tid. Minderne om ham er andres. Men myten om ham hjemsøger mig. Det piner mig, at jeg aldrig nåede at opleve ham rigtigt. Capello har udtalt, at Van Basten er den bedste angriber, han nogensinde har trænet. Og han har trods alt trænet nogle hæderlige eksemplarer gennem tiderne - med blandt andet Ronaldo i Real Madrid og Gabriel Batistuta i Roma.

I sin tid som Juventus-træner i midten af 00’erne viste Capello videoer af Van Basten til en ung Zlatan Ibrahimovic for at forbedre svenskerens timing og bevægelser i feltet, for i den disciplin var Van Basten uden sidestykke.

Ironisk nok var mit Milan-hold fra 96/97-sæsonen en fiasko i den virkelige verden. Fabio Capello drog til Real Madrid, og selvom Sacchi midtvejs i sæsonen vendte tilbage, var festen slut. Hollænderne var væk, Tassotti og Baresi var blevet for gamle, begge spillere stoppede deres aktive karrierer efter 96/97-sæsonen, og Roberto Baggio fandt aldrig melodien i Milan.

Holdet sluttede som nummer 11 i Serie A og blev elimineret fra Champions League allerede i gruppespillet. Det var slutningen på en æra. Juventus - med de unge stjerneskud Alessandro Del Piero og Zinedine Zidane i spidsen - tog sig af Scudettoen, og Filippo Inzaghi gjorde med sine 24 mål for Atalanta krav på Capocannoniere-trofæet.

SĂĄdan sĂĄ Milans hold ud i computerspillet 'Championship Manager 2 96/97'.
SĂĄdan sĂĄ Milans hold ud i computerspillet 'Championship Manager 2 96/97'. Foto: Martin Mikkelsen

'Tabte jeg kampen, stod min verden i flammer'

Ikke desto mindre var den italienske Serie A blevet min hjemmebane. Og managerspillet har jeg aldrig lagt fra mig - tværtimod.

I gymnasietiden, når besættelsen var mest ekstrem, kunne jeg nå at cykle hjem, spille én kamp, og akkurat nå tilbage igen på de 30 minutter en pause varede. Tabte jeg kampen, stod min verden i flammer. Der findes ikke en mere effektiv stimulans for indebrændthed end at stoppe et managerspil ovenpå et nederlag.

Det er stadig oftest Italien, det foregår i. Under Corona-karantænen har jeg blandt andet haft spil med Fiorentina, Palermo og Milan. Football Manager, som det hedder i dag, er en detaljerig simulation af den store fodboldverden, hvor man kan nørde taktik og opdatere sig på de største talenter, men for mig er det også en rejse tilbage til barndommen og de gemte minder.

AC Milan er ikke, hvad de har været, men for mig vil I Rossoneri altid klinge af storhed.