Én mand skiller sig ud efter 30 onde år i Liverpool

16x9
Jürgen Klopp er manageren, der brød 30 års mesterskabsforbandelse i Liverpool. Foto: Phil Noble / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Det har været 30 onde år for Liverpool.

Det er så længe siden, at vi endnu ikke havde set den første hjemmeside på internettet. Liverpool FC's seneste mesterskab kom, før vi fik skrevet www - og længe før, vi fik smartphone på markedet.

Nu ringer en Premier League-titel ind ved Merseyside for første gang siden 1990 - dengang hed det First Division.

Det har været 30 onde år for en af de traditionsstærkeste og ellers mest vindende klubber i denne verden. Og en af de mest populære. Ved Merseyfloden, hvor fodbolden er noget, der er “indbygget i byens psyke”, som Arthur Hopcraft har beskrevet det i The Football Man.

Harry og hans søn stod hånd i hånd bag et rækværk på The Kop. Og de græd

En by, hvor fodbolden har været et lokalt bolværk mod virkningerne af den økonomiske depression i 20'erne og 30'erne - og i efterfølgende perioder - en vigtig del af genopretningen efter Anden Verdenskrig, en del af det ungdomsløft, populærkulturen serverede i 60'erne (med især The Beatles), en lokal kontrast til London-regeringens indblanden i 80'erne og som katalysator for den globale kultur, der præger byen nutidigt.

Fodbolden har aldrig sluppet sit tag i Liverpool og har stadig den største betydning, selvom de “ægte” fans er blevet færre på Anfield. Interessen er international, pengene er blevet større og endnu vigtigere. Den kommercielle overhånd har betydet stigende billetpriser og færre billetter i udbud til “den almindelige” fan.

Men det får ikke hjerteblodet til at størkne.

Jeg græd, da de græd

Det fortæller mig stadig hjerteskærende, da jeg med en fotograf var i Liverpool i 1995 for at lave en reportage før Brøndbys returkamp på Anfield i UEFA Cup’en. Vi tog afsæt i The Beatles, melodier og tekster med Liverpool-aftryk. Penny Lane, Strawberry Fields, Cavern Club, her-blev-de-født og så videre - og havde hyret Harry, en taxachauffør med virkelig lokalt kendskab.

Dagsrejsen rundt skulle slutte på Anfield, og Harry blev som inkarneret Liverpool-fan inviteret med. Han spurgte ydmygt, om hans søn også måtte opleve (det tomme) Anfield og hentede ham.

Flemming Toft besøgte i 1995 Liverpool, da klubben skulle møde Brøndby i UEFA Cup'en. Video: Bo Bentsen

Mens vi filmede på dette legendariske stadion, hvor historier og nostalgi drev som sved ned ad væggene i “The Bootroom” (trænernes hovedkvarter), stod Harry og hans søn hånd i hånd bag et rækværk på The Kop, denne ligeså legendariske tribune. Og de græd.

Hvorfor, spurgte jeg, da de kom ned på plænen.

“Fordi vi stod præcis der, hvor farfar - og hans far - havde stået lørdag efter lørdag i hele deres liv. Det fortalte jeg min søn - men jeg har ikke selv råd til at være en del af det."

Så græd jeg. Og fotografen.

Seneste mesterskab i skyggen af katastrofer

Liverpool FC har været min klub i England siden midt-60'erne - på grund af The Beatles. Vi har vel alle en reference til hvorfor…? Jeg havde som i slalom zigzagget mellem flere engelske klubtrøjer, men Paul, George, John og Ringo fik mig til Beatles-byen.

The Beatles: Paul McCartney, Ringo Starr, John Lennon og George Harrison.
The Beatles: Paul McCartney, Ringo Starr, John Lennon og George Harrison. Foto: Ukendt / Scanpix Danmark

Og jeg har fulgt Liverpool FC tæt siden. Med op- og nedture. Skåret i glimt fra den nyere historie - altså nedslag siden seneste mesterskab:

90'erne altså indledt med mesterskabet, men med sår, der stadig har svært ved at hele: Katastroferne på Heysel (1985) og Hillsborough (1989).

Jeg var selv til mesterholdenes finale (den senere Champions League) mellem Liverpool og Juventus. Et hegn, der lænede sig op ad den neutrale zone mellem de to fangrupper, blev væltet. Der opstod tumult, mens Juve-fans forsøgte at flygte, mure mellem sektionerne brasede sammen, og 39 blev trampet eller mast ihjel - de fleste italienere. Det skete før kickoff, og mens de døde - flere af dem børn og unge - blev lagt på jorden med klæder over ansigterne, besluttede UEFA at gennemføre finalen. Skandaløst. Juventus vandt i øvrigt.

Hillsborough fire år senere, 96 Liverpool-fans blev mast ihjel og 400 kvæstede, da en massiv tilskuertilstrømning til FA Cup-semifinalen mod Nottingham Forest endte i totalt kaos. Politiet er senere blev “dømt” for “uagtsomt manddrab”, fordi de håndterede det sikkerhedsmæssige uansvarligt. Men de to episoder gør hjerteskærende ondt i Liverpools historie. Klubben blev udelukket i en årrække fra europæiske turneringer efter Heysel, og det blev obligatorisk med siddepladser på alle stadions efter Hillsborough.

Tragedien pĂĄ Hillsborough fylder stadig enormt meget i Liverpools bevidsthed.
Tragedien pĂĄ Hillsborough fylder stadig enormt meget i Liverpools bevidsthed. Foto: Paul Ellis / Scanpix Denmark

De sportslige nedslag var løftet med tre FA Cup-titler i 1992, 2001 og 2006, det fantastiske comeback i Champions League-finalen 2005, hvor AC Milan førte 3-0 efter 1. halvleg, men hvor Liverpool kom uimodståeligt tilbage og fik udlignet og endte med at triumfere efter straffespark.

Resultaterne strĂĄler om kap med Klopps personlighed

Og sĂĄ en ny Champions League-triumf i 2019 med sejr over Tottenham pĂĄ mĂĄl af Salah og Origi.

Tæt på to gange

Det gjorde ondt i 2014, da vejen til mesterskabet var banet i april efter 16 kampe på stribe uden nederlag. Liverpool havde spændt ben for Manchester City med fire kampe igen og skulle “bare” have et pænt resultat mod Chelsea på Anfield. 0-0 ind i overtiden, da en af klubhistoriens største, Steven Gerrard, lavede sit livs kiks. Han var bagerste mand ikke langt fra midterlinjen, da en tværaflevering fra Mamadou Sokho røg under Gerrards fod. Han forsøgte at rette fejlen, men gled, og så stormede Chelseas Demba Ba solo mod Liverpool-målet og scorede. Det blev 2-0 sekunder senere - Liverpool mistede mesterskabet til City.

Og så sidste sæson, hvor Liverpool blot tabte en enkelt kamp gennem hele sæsonen, lavede 97 point, men blev toer efter Manchester City.

Mesterskabet løfter Liverpool som by - og fodboldby. Premier League-titlen betyder langt mere end Champions League-trofæet. Fordi det er engelsk. Som den legendariske manager Bill Shankly sagde det: Det engelske mesterskab er “bread and butter”. Det har været en suveræn og uregerlig sæson, der på mange måder fylder historiebøgerne. Flot og varieret fodbold, som har begejstret. Selv uden tilskuere har man mærket den stemning, der gør Anfield (og Liverpool) til noget ganske særligt.

Manchester Citys nederlag til Chelsea betyder, at Liverpool vinder Premier League uden at spille - og med rekordmange runder tilbage.

Én mand skiller sig ud

Superlativerne flyver gennem luften i disse dage, men Ă©n mand skiller sig ud, selvom han langt mere er til kollektivet end den enerverende selfie-verden. JĂĽrgen Klopp, tyskeren fra Schwarzwald, der gjorde sĂĄ meget godt med Borussia Dortmund, inden han blev manager i Liverpool i 2015.

Resultaterne stråler om kap med hans personlighed. Han er som skræddersyet til Liverpool - og omvendt. Et enestående match. Han er manden, som selv ikke-fodboldelskere holder af. Med sin ligefremme stil, sit intelligente væsen og sit samfundssind, der af politiske iagttagere betegnes som til venstre i salen.

Jurgen Klopp med sit karakteristiske smil under en omfavnelse af mĂĄlmand Alisson Becker.
Jurgen Klopp med sit karakteristiske smil under en omfavnelse af mĂĄlmand Alisson Becker. Foto: Phil Noble / Ritzau Scanpix

Klopp har ikke alene ført Liverpool til en smittende - og vindende - stil. Han er socialt engageret, besøger syge børn på lokale hospitaler, han udtaler foragt for individuelle sygeforsikringer - “det er velfærdssamfundets pligt” - han taler højt imod Brexit, han vedkender sig sit politiske ståsted: “Jeg vil aldrig stemme på et parti, der lover topskattelettelser”. Han omfavner sine spillere på en engageret måde - og de omfavner ham, sammen med hele byen.

“Vi fik ikke alene en god fodboldtræner, men en politisk leder, der har forstået at fremhæve byens og borgernes værdier”, som det blev sagt i radio-podcasten The Anfield Wrap.

Jürgen Klopp - en anderledes fodboldmand. Manden med de røde meninger, en farve der matcher klubtrøjerne. Nu er han og Liverpool for alvor kørt over for grønt.