Fodbold

Eriksen var som forvandlet - kom pludselig i en 'rasende spurt'

TV 2 SPORTs eksperter giver efter hver spillerunde karakterer til danskerne i LaLiga og Serie A. Se dem herunder og afgiv din personlige karakter.

Karakterer er givet fra de eksperter, der har kommenteret kampene med dansk deltagelse.

Danskernes karakterbog

Karakterskalaen
  1. 6Høj klasse
  2. 5Klasse
  3. 4Over middel
  4. 3Middel
  5. 2Under middel
  6. 1Ikke så godt
  7. 0Dumpet
  8. UBUden for bedømmelse
  • Lasse Schöne

    Genoa

    Han havde det svært. Han havde ingen indflydelse og haltede efter hele 1. halvleg, hvor han også fik et gult kort, da Adrien Rabiot satte ham af. Han havde bolden få gange og skilte sig fornuftigt af med den. Han kæmpede, hvad han kunne for at stoppe Juventus, men de dominerede ekstremt. Man så ham næsten ikke, men jeg vil også sige, at han mangler nogle legekammerater på det Genoa-hold. Der er ikke mange gode fodboldspillere, så det er en ubarmhjertig tjans.

     

    Ekspert: Martin Mikkelsen

    Kamp: Genoa-Juventus (Serie A)

    2
    Din karakter
  • Lukas Lerager

    Genoa

    På trods af Juventus’ tre mål, der alle faldt i 2. halvleg, dominerede de mindre end i 1. halvleg. Genoa lavede et par fornuftige indskiftininger i Sarabia og Lerager. Han så skarp og fit ud og var meget komfortabel med bolden. Han virkede upåvirket af situationen i Genoa og spillede med stor selvtillid. Men Genoa var oppe imod et hold, der var meget bedre end dem selv. Det var svært for alle spillere at have en indflydelse, da de brugte hele kampen på at halse efter.

     

    Ekspert: Martin Mikkelsen

    Kamp: Genoa-Juventus (Serie A)

    3
    Din karakter
  • Martin Braithwaite

    FC Barcelona

    Martin Braithwaite kom ikke på banen og får dermed ikke nogen karakter.

     

    Kamp: FC Barcelona-Atletico Madrid (LaLiga)

    UB
    Din karakter
  • Pione Sisto

    Celta Vigo

    Pione Sisto var ikke i truppen til kampen og får dermed ikke nogen karakter.

     

    Kamp: Mallorca-Celta Vigo (LaLiga)

    UB
    Din karakter
  • Andreas Skov Olsen

    Bologna

    Andreas Skov Olsen var ikke i truppen til kampen og får dermed ikke nogen karakter.

     

    Kamp: Bologna-Cagliari (Serie A)

    UB
    Din karakter
  • Christian Eriksen (Rundens dansker)

    Inter

    Jeg synes faktisk, han starter dårligt. Han løb rundt i et sløjt tempo, og hver gang han forsøgte sig med en bare lidt svær aflevering, gik det galt. Måske var der for meget fokus på ham fra vores side, men jeg synes, jeg så en forvandling efter målet. Lige pludselig kom han i en rasende spurt, og han så mere afslappet ud med bolden. Han spillede mere frit og fandt nogle rigtig gode rum. Da han lavede assist, var hans bevægelse helt perfekt.

     

    Ekspert: Martin Mikkelsen

    Kamp: Inter-Brescia (Serie A)

    4
    Din karakter
  • Daniel Wass

    Valencia

    Daniel Wass fik kun ganske få minutter på banen og får dermed ikke nogen karakter. 

     

    Kamp: Valencia-Athletic Bilbao (LaLiga)

    UB
    Din karakter
  • Simon Kjær

    AC Milan

    Simon Kjær sad på bænken hele kampen og får dermed ikke nogen karakter.

     

    Kamp: SPAL-AC Milan (Serie A)

    UB
    Din karakter
  • Andreas Cornelius

    Parma

    Han fortjener et lille 4-tal. Han var stærk i de første 25 minutter, hvor han udover en assist var involveret i stort set alt Parmas spil på Veronas banehalvdel. Han var dog ikke stærk nok i duellerne imod Veronas bagkæde, hvilket gjorde det svært for Parma at løse det høje pres efter deres scoring til 0-1. Han var savnet i 2. halvleg, hvor det var tydeligt, de manglede ham, efter han blev skiftet ud. 

     

    Ekspert: Michael Rundager

    Kamp: Verona-Parma (Serie A)

    4
    Din karakter
  • Jens Stryger Larsen

    Udinese

    Han smider næsten ikke bolden væk, og defensivt står han solid. De få gange han er med off sker der lidt. Han smider den lige væk til sidst, inden han bliver udskiftet. Han lykkedes med sine ting og var aldrig i problemer defensivt. Men det var også et dårligt Roma-mandskab.

     

    Ekspert: Michael Rundager

    Kamp: Roma-Udinese (Serie A)

    4
    Din karakter