- Det var ikke en god dag for fodbolden, siger Klopp

I februar blev Manchester City udelukket fra europæiske klubturneringer i to år efter brud på Financial Fair Play-regler. Mandag blev den dom omstødt.

Manchester City er garanteret andenpladsen i Premier League med tre kampe tilbage af sæsonen, og det er normalt lig med Champions League-deltagelse i næste sæson.

Dog var det først mandag, klubben fik bekræftet, at de må deltage i den europæiske turnering. Her gav den internationale sportsdomstol (CAS) nemlig klubben medhold i en sag om økonomisk fairplay (Financial Fairplay).

I februar blev klubben ellers dømt skyldig af UEFA i at have forfalsket sponsorindtægter og fik en bøde på 30 millioner euro og to års udelukkelse fra europæisk fodbold. Den dom blev mandag omstødt af CAS, så klubben nu frit kan spille i Europa, mens bøden blev sat ned til 10 millioner euro.

Mens Manchester-klubben naturligvis glæder sig over beslutningen, tordner flere cheftrænere i engelske topklubber imod dommen.

- Hvis ikke Manchester City er skyldige, er det en skændsel at blive straffet med en bøde på nogle millioner. Hvis du ikke er skyldig, bliver du ikke straffet. På den anden side: Hvis du er skyldig, skulle du blive udelukket. Under alle omstændigheder er det en katastrofe, siger Tottenham-træner José Mourinho ifølge Sky Sports.

José (Mourinho, red.) og de andre trænere skal vide, at vi er beskadigede, vi skulle blive undskyldt til

Pep Guardiola, Manchester City-træner

OgsĂĄ hos de forsvarende Champions League-mestre og nykĂĄrede Premier League-vindere, Liverpool, er utilfredsheden til stede.

- Jeg synes ikke, det var en god dag for fodbolden i går (mandag, red.), siger Jürgen Klopp ifølge Independent.

Her tilføjer han, at han er stor tilhænger af Financial Fair Play og deres arbejde, fordi det gavner klubberne og fodbolden i helhed.

- Hvis du går ned ad vejen, hvor ingen bekymrer sig, og de rigeste kan gøre, hvad de vil, ville det blive meget svært at skabe konkurrence.

De fire øverste hold i Premier League kvalificerer sig til Champions League. Mens både Liverpool og Manchester City er klar til den prestigefulde turnering, kæmper Chelsea, Leicester, Manchester United og Wolves fortsat om de resterende to pladser.

Financial Fair Playsca

  • UEFA indførte begrebet i 2010, for at bekæmpe stigende gæld blandt fodboldklubber. Hele grundidĂ©en er, at klubberne ikke mĂĄ bruge flere penge, end de tjener.
  • Der sættes en grænse, for hvad en klubs gæld maksimalt mĂĄ være pĂĄ over en flerĂĄrig periode (tre eller fire ĂĄr).
  • En klub skal selv tjene sig ud af de negative tal. Det betyder, at kapitaltilførsel fra eksempelvis en rigmand uden tilsvarende modydelser i form af aktier eller andre værdier ikke er tilladt.
  • En klub mĂĄ ikke skylde penge til ansatte, skattevæsenet eller en anden klub for handler, der er over et ĂĄr gamle.

​Kilde: Ritzau

- Vi skulle blive undskyldt til

Imens Jürgen Klopp kalder det en dårlig dag, mener Manchester City-træner Pep Guardiola modsat, at det var ’en god dag for fodbolden’.

Den spanske træner giver da heller ikke meget for de andre træneres kritik af den nye dom.

- José (Mourinho, red.) og de andre trænere skal vide, at vi er beskadigede, vi skulle blive undskyldt til.

- Jeg ved, at det er ubehageligt for topklubber som Liverpool, United og Arsenal, at vi er her, men de skal forstå, at vi fortjener at være sammen med dem og kæmpe for de bedrifter, de har opnået i fortiden, siger Pep Guardiola i Daily Mail.

Episoden, som Manchester City i første omgang blev kendt skyldig i, skete i perioden 2012-2016.

Her havde klubben angiveligt ikke informeret UEFA korrekt i forhold til trøje- og stadionsponsoren Etihad. Sponsoren betalte ikke det beløb, som Manchester City havde opgivet – det gjorde selskabet Abu Dhabi United Group derimod.

CAS ændrede dog straffen fra UEFA, eftersom de ikke kunne finde beviser for, at klubben prøvede at omgå reglerne.