GO'

Anonymt brev sætter tabu på dagsordenen: - Uanset seksualitet skal man føle sig tryg på banen

En stor del af problemet i at forene fodbold og homoseksualitet ligger i fankulturen, lyder det fra ekspert.

Da Peter Mejlvang som 16-årig stoppede i sin bornholmske fodboldklub, fortalte han sine kammerater, at han stoppede, fordi han ville fokusere på skolen.

Men det var løgn.

- Det var den undskyldning, jeg brugte. Men i virkeligheden stoppede jeg på grund af angsten for, at de ville finde ud af, at jeg var homoseksuel, siger han.

For Peter Mejlvang var det umuligt at forene fodbolden og jargonen på banen med sin seksualitet. Og hans indre kamp er en, som fodbolden længe har døjet med.

Nu er tabuet omkring homoseksualitet endnu en gang kommet på dagsordenen i form af en anonym Premier League-spillers brev:

- Jeg er homoseksuel. Men kun min familie og en udvalgt gruppe af mine venner ved det, skriver den anonyme spiller i brevet, der er blevet offentliggjort i de britiske medier.

Usynligheden forstærker problemet

At der i 2020 ikke er plads til, at en mand kan være homoseksuel og spille fodbold på højt plan, skyldes ifølge Bjarke Oxlund, antropolog på Københavns Universitet, at ord som "svans" og "bøsserøv" er legitime skældsord - både i omklædningsrummet, på banen og på tribunerne.

- Der er et kæmpestort problem. Og fansiden fylder rigtig meget, siger Bjarke Oxlund i 'Go' morgen Danmark'.

Jargonen efterlader dilemmaet om at være åben om sin seksualitet hos den enkelte spiller – hvad enten det er en ungdomsspiller på Bornholm eller en professionel i Premier League, fortæller Bjarke Oxlund.

- Indtil videre virker det til, at det for stort set alle er for omkostningsfuldt. Det bliver for voldsomt på de sociale medier og på lægterne til, at man vil risikere at stå frem, siger han.

Selvom mit hjerte ofte fortæller mig, at jeg bør stå frem, fortæller mit hoved mig altid det samme: ”Hvorfor risikere det hele?”

Uddrag af det anonyme brev

At ingen står frem, forstærker problemet og den homofobiske tone, fordi det er nemmere at råbe ureflekterede kommentarer, når der ikke er nogen direkte modtagere.

- Man løber jo ikke rundt med et stort skilt, hvor der står, at man er homoseksuel. Der er det for eksempel noget andet med racisme, hvor en stor del af spillerne i topfodbold er sorte, siger Bjarke Oxlund.

Fodboldverdenen har de seneste 30 år haft et stort opgør med netop racismen, og ifølge Bjarke Oxlund er det et eksempel på, at det kan lade sig gøre at ændre kulturen blandt spillere og fans.

Men det kræver "en grundlæggende indsats", mener han.

Det påvirker mit mentale helbred mere og mere. Jeg føler mig fanget

Uddrag af det anonyme brev

Den eneste Premier Leauge-spiller, der sprang ud

Brevet fremhæver, hvordan den tidligere Hull-spiller Thomas Beattie for mindre end en måned siden sprang ud som homoseksuel. Men det fremhæver også, at han først gjorde det, efter at fodboldstøvlerne var lagt på hylden.

Der er kun én spiller, der er stået offentligt frem som homoseksuel, mens han spillede i Premier League.

Justin Fashanu spillede for 22 klubber i løbet af sin karriere.

Justin Fashanu var den første sorte fodboldspiller, der blev solgt for over 1 million pund, og 22. oktober 1990 gjorde han noget, der hverken før eller siden er set i engelsk topfodbold: Han sprang ud.

Sandheden er, at jeg ikke tror, at fodbolden er klar til, at en spiller springer ud

Uddrag af det anonyme brev

I årene efter blev han blev gradvist udstødt af fodboldens verden, fik smadret sin karriere og beskyldt for voldtægt af en 17-årig dreng. Historien om Justin Fashanu ender ulykkeligt – i 1998 tog han sit eget liv i en garage i London.

- Alt gik godt i begyndelsen af mit liv, men efterhånden blev jeg svigtet. Det er svært at være bøsse og kendt, stod der i Justin Fashanus afskedsbrev.

Den tidligere engelske landsholdsspiller, Justin Fashanu, begraves efter at have begået selvmord. Han var af amerikansk politi anklaget for at have forgrebet sig på en 17-årig dreng.

Bødestraffe og indsats på børnehold

Selvom der stadig ikke er andre topspillere, der er sprunget ud siden Justin Fashanu, er der sket noget de seneste 30 år, mener Bjarke Oxlund.

DBU, der tidligere entydigt proklamerede, at der "ingen problemer var med homofobi i fodboldmiljøet", har i dag kampagner, får landets yngste fodboldspillere til at spille med regnbuebind og regnbuebolde og giver bøder til klubber, hvis fans synger homofobiske slagsange.

Senest har sangteksten "bøsserne i grønt" kostet FC Midtjylland 40.000 kroner i bøde.

Min plan er at trække mig tilbage tidligt og springe ud. Måske smider jeg flere lukrative år væk. Men det er ubetaleligt at få ro i sindet

Uddrag af det anonyme brev

Selvom der er fokus på at komme homofobien til livs, er der et stykke vej endnu. En DBU-undersøgelse fra februar i år viste, at næsten halvdelen af de homoseksuelle spillere føler sig krænket. Bjarke Oxlund er dog fortrøstningsfuld.

- Jeg tror, at når vi ser 10-15 år frem, så har du ikke en superligaklub, hvor der ikke er en homoseksuel spiller, siger han.

Plads til fight uden eksklusion

Det ville have gjort en stor forskel for Peter Mejlvangs 16-årige jeg, hvis flere professionelle spillere var sprunget ud.

- Der var ingen at spejle sig i, så jeg følte mig alene. Det ville nok også være nemmere for mine holdkammerater at forstå, at homoseksuelle også kan spille fodbold, siger han.

Peter Mejlvang i en Pan-fodboldtrøje. I dag spiller han i klubben, fordi der er plads til, at han kan være sig selv.

I dag spiller han igen og er en del af Pan Fodbold, en homoseksuel fodboldklub.

- Der kan jeg fokusere 100 procent på det, jeg elsker: at spille fodbold, siger han.

Jeg vil ikke leve sådan her for evigt

Uddrag af det anonyme brev

Peter Mejlvang anerkender, at der skal være plads til at gå til stålet, fighte og lave sjov, når man spiller fodbold. Men der skal samtidig være plads til alle.

- Uanset hvilken farve eller seksualitet man har, skal man føle sig tryg på banen, siger han.

Se hele indslaget om fodbold og homofobi i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.