Fodbold

Officielt: Koeman er ny Barcelona-træner

Ronald Koeman forlader jobbet som hollandsk landstræner og fortsætter som træner i Barcelona.

Som ventet bliver det Ronald Koeman, der overtager cheftrænerjobbet i FC Barcelona efter fyrede Quique Setién.

Det bekræfter den catalanske klub onsdag og slår samtidig fast, at Koeman har fået en kontrakt frem til 30. juni 2022.

Allerede tirsdag aften fortalte FC Barcelonas præsident, Josep Maria Bartomeu, i et interview med Barca TV, at hollænderen ville blive ny træner, hvis ikke noget gik galt.

Klubben har netop overstået en sæson uden et trofæ. Hvilket ikke er sket i 12 år.

Ronald Koeman har en fortid som spiller i FC Barcelona fra 1989-1995, hvor han var med til at vinde fire mesterskaber, en Europa Cup-titel og en pokaltitel.

Han var også assistenttræner i klubben fra 1998-2000.

Siden da har han været træner for ni klubber samt det hollandske landshold, som han var hos inden skiftet til FC Barcelona.

Bedste placering i PL

Han har som træner vundet tre hollandske mesterskaber, pokalturneringen i Holland og en spansk pokaltitel.

De seneste klubtrænerjobs var i England hos Southampton og Everton.

Mens han blev fyret i Everton, gjorde han det markant bedre i Southampton. Her skaffede han i sæsonen 2015/16 klubbens bedste placering nogensinde i Premier League med en sjetteplads samt klubrekord på 63 point. Desuden gav det en kvalifikation til Europa League-gruppespillet.

I sine to år i klubben blev han kåret til månedens manager i Premier League tre gange.

Tirsdag afskedigede FC Barcelona ligeledes sportsdirektør Eric Abidal, og ny mand på den post bliver Ramon Planes.

FC Barcelonas trænere siden 1987

  1. Luis Aragonés

    Træner for FC Barcelona: 23. september 1987 - 4. maj 1988

    Kampe: 38

    Pointgennemsnit: 1,45

  2. Johan Cruyff

    Træner for FC Barcelona: 5. maj 1988 - 1. marts 1991

    Kampe: 126

    Pointgennemsnit: 2,10

  3. Carles Rexach

    Træner for FC Barcelona: 1. marts 1991 - 12. april 1991

    Kampe: 8

    Pointgennemsnit: 2,13

  4. Johan Cruyff

    Træner for FC Barcelona: 12. april 1991 - 18. maj 1996

    Kampe: 274

    Pointgennemsnit: 1,90

  5. Carles Rexach

    Træner for FC Barcelona: 18. maj 1996 - 30. juni 1996

    Kampe: 2

    Pointgennemsnit: 2,00

  6. Sir Bobby Robson

    Træner for FC Barcelona: 14. juli 1996 - 30. juni 1997

    Kampe: 60

    Pointgennemsnit: 2,15

  7. Louis van Gaal

    Træner for FC Barcelona: 1. juli 1997 - 20. maj 2000

    Kampe: 170

    Pointgennemsnit: 1,88

  8. Lorenzo Serra Ferrer

    Træner for FC Barcelona: 1. juli 2000 - 23. april 2001

    Kampe: 51

    Pointgennemsnit: 1,75

  9. Carles Rexach

    Træner for FC Barcelona: 24. april 2001 - 30. juni 2002

    Kampe: 66

    Pointgennemsnit: 1,68

  10. Louis van Gaal

    Træner for FC Barcelona: 1. juli 2002 - 28. januar 2003

    Kampe: 30

    Pointgennemsnit: 1,77

  11. Antonio de la Cruz

    Træner for FC Barcelona: 29. januar 2003 - 2. februar 2003

    Kampe: 1

  12. Radomir Antic

    Træner for FC Barcelona: 2. februar 2003 - 30. juni 2003

    Kampe: 24

    Pointgennemsnit: 1,83

  13. Frank Rijkaard

    Træner for FC Barcelona: 1. juli 2003 - 30. juni 2008

    Kampe: 272

    Pointgennemsnit: 1,99

  14. Pep Guardiola

    Træner for FC Barcelona: 1. juli 2008 - 30. juni 2012

    Kampe: 247

    Pointgennemsnit: 2,36

  15. Tito Vilanova

    Træner for FC Barcelona: 1. juli 2012 - 18. december 2012

    Kampe: 27

    Pointgennemsnit: 2,63

  16. Jordi Roura

    Træner for FC Barcelona: 19. december 2012 - 5. januar 2013

    Kampe: 1

    Pointgennemsnit: 3,00

  17. Tito Vilanova

    Træner for FC Barcelona: 6. januar 2013 - 23. januar 2013

    Kampe: 5

    Pointgennemsnit: 2,00

  18. Jordi Roura

    Træner for FC Barcelona: 24. januar 2013 - 31. marts 2013

    Kampe: 7

    Pointgennemsnit: 2,29

  19. Tito Vilanova

    Træner for FC Barcelona: 1. april 2013 - 19. juli 2013

    Kampe: 13

    Pointgennemsnit: 2,08

  20. Gerardo Martino

    Træner for FC Barcelona: 23. juli 2013 - 17. maj 2014

    Kampe: 59

    Pointgennemsnit: 2,22

  21. Luis Enrique

    Træner for FC Barcelona: 1. juli 2014 - 30. juni 2017

    Kampe: 181

    Pointgennemsnit: 2,41

  22. Ernesto Valverde

    Træner for FC Barcelona: 1. juli 2017 - 13. januar 2020

    Kampe: 145

    Pointgennemsnit: 2,23

  23. Quique Setién

    Træner for FC Barcelona: 13. januar 2020 - 17. august 2020

    Kampe: 25

    Pointgennemsnit: 2,08

  24. Ronald Koeman

    Træner for FC Barcelona: 19. august 2020 - 30. juni 2022

    Kampe: 0

    Pointgennemsnit: -