Har en fornemmelse af, Eriksen og Hjulmand bliver et godt match
Ifølge Flemming Toft giver det først mening at have en holdning til landstræneren og hans arbejde om et halvt år.
'Fodbold er for folket'.
En slags mantra for den nye træner for fodboldlandsholdet, Kasper Hjulmand. Dermed rækker han ud til alle danskere med ambitionen om at levere et seværdigt og vindende produkt.
Han stod der for første gang, ansigt til ansigt med de udsendte medier, som ansvarlig for landets højest prioriterede samling.
Pæn i tøjet - uden sponsorrelaterede logoer for hverken bank eller spil. Overbevisende og informativ, med lynlåstrøje under jakken, åbenstående og befriende åbenmundet. Hjulmand argumenterede for sine valg og fravalg på en bund af saglige og faglige studier.
Hvis man siger, at han er enhver svigermors drøm, klaprer skuffen med floskler, men Hjulmand må betragtes som enhver fodboldelskers drøm. Fordi han er så dedikeret til en videre udvikling af spillere og spillet.
Selvfølgelig går han efter at vinde fodboldkampe, men han vil helst gøre det så sin måde. Med andre ord skal landsholdet have et Kasper Hjulmand-aftryk. Men det bliver ikke her og nu.
Omstændighederne har udsat det. Derfor valgte han 'det sikre' og skar kun ganske nænsomt i Hareide-truppen med de 35 kampe uden nederlag på stribe.
Kræver mange samlinger
I det kommende halve år er jeg sikker på, at vi vil se Hjulmands hjulspor. Der bliver lagt på i et passende tempo i en fodboldverden, der har ændret sig markant, siden Hjulmand blev valgt.
Dengang så han frem til at starte på en 'frisk' efter overstået EM-slutrunde (med Hareide). Så var der ligesom sat punktum ,og det hele ville mere handle om det forestående, end om det der var.
Men det, der var, er her stadig. Og selvom Kasper Hjulmand understregede på pressemødet, hvor han offentliggjorde sin første trup, at han overtog et meget stærkt landshold, så tilføjede han lidt senere: 'Jeg vil bygge videre fra et godt sted'.
Det er det, vi ser frem til. Kasper Hjulmands landshold. Men det kræver mange samlinger, mange snakke med spillerne, kampe og tid.
Det giver derfor mening først at have en mening om den nye landstræner og hans arbejde om et halvt år. Måske endda først efter EM-slutrunden i juni 2021.
Det er en kompleks situation for Kasper Hjulmand at skulle udtage spillere, der enten ikke træner, lige er begyndt på deres ligaer eller har spillet mange kampe på kort tid.
Har ikke hilst personligt
Han bekymrer sig også omkring spillernes mentale tilstand i disse coronatider, hvor nogle har været lukket inde med deres klubber i hotellejre. Hvilken tilstand er de i?
I det hele taget taler Hjulmand meget om at 'passe på spillerne'. Også for at holde deres arbejdsgivere, klubberne, i hånden. Derfor går han også meget op i, at en udvikling af hver enkelt skal ske i samspil med deres klubtrænere.
Hvis Robert Skov for eksempel nu fast skal spille venstre back i Hoffenheim, så vil den danske landstræner bygge videre på Skov som venstre back.
Han kerer sig om hver enkelt spiller. Mange af dem har han end ikke mødt ansigt-til-ansigt på grund af coronarestriktionerne. Med andre ord er de første albue-til-albue hilsner på næste mandag i Helsingør.
Davs, jeg hedder Kasper Hjulmand.
Mundfuld med synkebesvær
Christian Eriksen kender han, og det bliver helt naturligt det fortsatte omdrejningspunkt. Omgivelserne har noteret bekymringer omkring Eriksens manglende spilletid i Inter, men landsholdets stjerne udstråler fodbold-hjemvé, når farverne er rød-hvide - og landstræneren hedder Hjulmand.
Jeg har en fornemmelse af, at de to bliver et godt og vigtigt match. Fordi de begge ved, hvordan Eriksen - og dermed holdet - fungerer bedst. Det kan være Inters træner, Antonio Conte, kan tage ved lære.
Ser vi lidt frem, så hedder debutopgaverne for Kasper Hjulmand Belgien og England inden for tre dage i september. Verdensranglistens nummer et og fire. En mundfuld, der kan give synkebesvær. Men opgaver, der ikke piller ved Hjulmands appetit.
Han står for enden af buffeten og får mundvand ved tanken om den mægtigste fodboldpost, om kampe i Parken (selv uden tilskuere), om sit 'hjerteblod' landsholdet, om den videre udvikling og om at møde verdens bedste.
Landsholdet havde en pragmatiker i Åge Hareide, der lykkedes med det, han gik efter - et vinderhold. Hjulmand er mere udvikleren, som selvfølgelig også gerne vil vinde. Men det skal være på udviklingens fundament. En proces, der bliver spændende at følge drypvis.