Fodbold

Coronaligaen 2.0 bliver et maratonløb i en parallelverden

Covid-19 holder fortsat LaLiga i et jerngreb inden weekendens sæsonstart. Pandemien bliver den nye sæsons vigtigste spiller.

Onsdag eftermiddag var der både gode og dårlige nyheder i San Sebastián.

Den dårlige først: Med beklagelse kunne Real Sociedads angrebsprofil Willian José på sociale medier meddele, at han var testet positiv i den obligatoriske PCR-test for covid-19.

Forude venter nu en periode i isolation, og som konsekvens må La Real klare sig uden Willian José i søndagens sæsonpremiere i Valladolid.

Og så til den gode nyhed: Mikel Oyarzabals test var lykkeligvis negativ. Efter ti dages karantæne efter en positiv coronatest i slutningen af august fik landsholdsangriberen derfor lov til at genoptage træningen og forsøge at spille sig til en plads i søndagens startopstilling.

Velkommen til virkeligheden i 'coronaligaen' 2.0. Til en ny sæson i LaLiga med covid-19 som den uønskede hovedrolleindehaver – og det i en rolle som superskurk.

Lige nu er klubberne i gang med de sidste forberedelser inden sæsonstarten. Men mens de finpudser presspil og pasningsmønstre, kan de pludselig se spillere blive sendt i coronakarantæne, mens andre bliver sluppet fri igen.

Real Sociedad er en af de klubber, der har været hårdest ramt i opstarten til den nye sæson, men baskerne er langtfra de eneste. Forleden gjorde sportsavisen Marca op, at halvdelen af de klubber, der i denne weekend går i gang med sæsonen 2020/21, havde coronasmittede spillere i truppen. Nogle af dem var definitivt ude af betragtning til åbningsrunden, andre kunne måske nå at blive raskmeldte.

I coronaens jerngreb

Da LaLiga genstartede i juni i det genåbnede Spanien, var optimismen ellers stor. Mange begyndte hurtigt at tro på, at vi snart ville vende tilbage til normale tilstande, og at ringbindene med særlige coronaprotokoller inden længe kunne arkiveres.

Ja, faktisk var der dem, der troede på, at smittespredningen var så meget under kontrol, at der allerede kunne komme tilskuere på tribunerne i de sidste runder af 2019/20-sæsonen.

Det håb står nu tilbage som en naiv illusion. Og det samme gør forventningen om normale tilstande i den nye sæson.

Den første coronaliga blev ikke den sidste, og lige nu tyder alt på, at covid-19 vil sætte et endnu større aftryk på den anden coronaliga end på den første.

De færreste tør nu afvise, at hele sæsonen vil blive spillet uden fyldte stadioner. Også selvom Javier Tebas, præsidenten for ligaforeningen, forleden forsikrede om det modsatte efter at have kigget i sin personlige spåkugle:

”Vi vil få tilskuere på stadionerne, helt som før, i januar eller februar.”

Lige nu forekommer den spådom lovlig optimistisk i et Spanien, hvor smittetallet er stigende og har været det, stort set lige siden landet i juni gik ud af de tre måneders hård nedlukning.

Mere end en halv million spaniere er bekræftet smittet med coronavirus, og næsten 30.000 har mistet livet. Det daglige antal nye bekræftede smittede er i øjeblikket på højde med tallene fra slutningen af marts og april, hvor det stod værst til, men dødeligheden er dog langt lavere nu.

Smittespredningen gør det temmelig urealistisk at se tilskuere på stadionerne i den nærmeste fremtid.

Og bare det at få gennemført kampene er forbundet med enorme udfordringer.

Skrækeksemplet Fuenlabrada

I juli udviklede afslutningen på den næstbedste række sig til en farce, efter at Fuenlabrada blev ramt af et voldsomt smitteudbrud i spillertruppen. Det var det skrækscenarie, spansk fodbold havde frygtet – og det stod hurtigt klart, at beslutningstagerne ikke var godt nok forberedt på at håndtere det.

Til den nye sæson har klare retningslinjer derfor været efterspurgt, og de skulle nu være kommet:

Blandt mange andre coronaforanstaltninger fremgår det, at en klub kun kan få én kamp udsat på grund af coronasmittede spillere. Og det kan aldrig ske efter 30. spillerunde.

Og hvor der normalt skal være mindst syv spillere fra førsteholdstruppen på banen i en kamp i LaLiga, bliver tallet nu nedsat til fem. Med andre ord kan det komme på tale, at et coronaramt hold stiller med et halvt ungdomshold i en LaLiga-kamp. Og kan man slet ikke stille hold og har brugt den enlige ”coronalivline” i form af en udsættelse, bliver man taberdømt.

Sidste sæsons tiltag med fem tilladte udskiftninger og kamptrupper på 23 spillere vil også være gældende i den nye sæson. Alle klubber er desuden blevet pålagt at kunne tage en alternativ hjemmebane i brug, hvis hjembyen skulle være så coronaramt, at en kamp ikke kan gennemføres der.

Pandemisk fodbold

Dette er den nye normalitet for ”el fútbol pandémico”, hvor én ting synes at være hovedprincip: Kampene skal gennemføres – og det næsten for enhver pris.

Alle forstår de uoverskuelige økonomiske konsekvenser ved at lukke ligaen ned, men hvor man i sommer havde et håb om, at der ville være tale om en kortvarig og isoleret periode på fem uger, som alle i fællesskab måtte kæmpe sig igennem, er der nu tale om en fastlåst tilstand uden en klart defineret afslutning.

Spørgsmålet er, hvordan det kommer til at gå.

I sommer behandlede klubberne i høj grad coronaligaen som en slutrunde, og spillertrupperne var meget isolerede fra omverdenen for at undgå smitte. Men spillerne kan ikke i månedsvis leve lige så isoleret. I opstarten til sæsonen har vi allerede set, hvordan den ene positive coronatest efter den anden er blevet registreret. Og sådan vil det givetvis fortsætte.

I den pandemiske fodboldverden skal vi derfor vænne os til ikke blot at studere skades- og karantænelister inden en spillerunde; det er også nødvendigt at granske coronasmittelisten for at finde ud af, hvilke spillere der som Willian José i denne uge er sendt i coronakarantæne.

Amputeret sæsonstart

Premiererunden i denne weekend skiller sig ikke kun ud på grund af de tomme tribuner; den gør det også ved, at hele seks af holdene slet ikke skal i aktion.

På grund af deres europæiske kampe i august træder Barcelona, Real Madrid, Atlético Madrid, Sevilla og Getafe først ind i anden eller tredje spillerunde, og det samme gælder Elche, der spillede oprykningskampe langt ind i august.

Vi må derfor vente med at finde ud af, hvordan Ronald Koeman vil præge Barcelona, hvilken rolle Martin Ødegaard vil få i Real Madrid, om Ivan Rakitič er en fuldgod afløser for Éver Banega i Sevilla, og om João Félix i sin anden sæson i Atlético kan indfri sit potentiale.

Den amputerede sæsonstart uden storklubberne vil skabe en skæv tabel, der i mange måneder vil være en påmindelse om sæsonens særlige karakter. For først i det nye år er der plads i kalenderen til at afvikle de i alt seks udsatte kampe fra de to første spillerunder.

Den sportslige del har fyldt langt mindre end normalt i optakten, men midt i en omskiftelig tid står det foreløbig klart, at sæsonen 2020/21 alligevel ikke bliver den første i LaLiga post-Messi, efter at argentineren modvilligt har accepteret at blive i et FC Barcelona, hvis ledelse han ikke stoler på.

Messis tilstedeværelse giver en grad af normalitet i spansk fodbold. Og det samme oplevede vi onsdag aften, da det evige slagsmål om spilletidspunkter fik et nyt kapitel: Bare to dage inden den planlagte sæsonstart fredag aften i Granada blev det meddelt, at det omdiskuterede forbud mod fredags- og mandagskampe igen er gældende, efter at det midlertidigt var suspenderet i juni og juli.

Ligaforeningen mente, at forbuddet stadig måtte være suspenderet, når nu der fortsat ikke er tilskuere på tribunerne. Men fodboldforbundets turneringskomité sagde nej – og dermed blev Granada-Athletic rykket fra fredag til lørdag med 45 timers varsel.

En grotesk farce – men alligevel lidt betryggende.

For at magthaverne slås om spilletidspunkter, er næsten det mest normale ved version to af den spanske coronaliga.