Fodbold

Jens Jønsson er en usædvanlig succeshistorie

​At Jens Jønsson skulle ende i LaLiga, lå ikke i kortene. Lørdag venter Real Madrid for danskeren, hvis start i Cádiz har været over al forventning.

TV 2 har besøgt Jens Jønsson i Cádiz. Mød den nye dansker i LaLiga i optakten til Real Madrid-Cádiz lørdag kl. 18.00 på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.

Det hænder, at jeg bliver spurgt om, hvilken fodboldkamp i det store udland der egentlig har været den største oplevelse i min tid som rejsende journalist og tv-kommentator.

Det spørgsmål vækker gode minder: om VM-finaler, Copa América-finaler og store pokalfinaler i England og Spanien. Om Ronaldinhos opvisning i El Clásico på Santiago Bernabéu i 2005 og om Lionel Messis hattrick samme sted i 2014. Og om skandalekampen, der aldrig blev spillet og netop derfor var et vigtigt stykke fodboldhistorie: Copa Libertadores-finalen mellem River Plate og Boca Juniors i 2018.

Men højt på listen over store øjenvidneoplevelser dukker der også et minde frem fra en kamp, som de fleste sikkert har glemt: Tyrkiets møde med Holland i en EM-kvalifikationskamp i Konya i 2015.

En danskers nylige indtog i LaLiga har givet den oplevelse fornyet relevans. Fordi jeg tror, at netop Konya fortæller noget om ham og hans succes.

Sammen med min kommentatorkollega Mikkel Bischoff havde jeg i september 2015 været på en kontrastfuld rundtur til vigtige EM-kvalifikationskampe i først Amsterdam og derefter Moskva inden den sidste og mest udfordrende etape. Efter en nat i en russisk lufthavn, en mellemlanding i Istanbul og en turbulent indenrigsflyvning nåede vi endelig frem til Anatoliens tørre luft og var lige så tæt på Syrien som på Europa. Vi drog ud til Konyas imponerende stadion, og jeg spurgte en af de lokale journalister, hvorfor den vigtige kamp egentlig var placeret herude i provinsen.

”Inde i Istanbul er de mere kritiske. Her i Konya er holdet sikker på en vild opbakning,” lød svaret.

Det havde han ret i.

Stadion var fyldt af 42.000 tilskuere, og kraften på tribunerne var uimodståelig. Det føltes, som om hele stadion bevægede sig, og det forekom uundgåeligt, at Tyrkiet ville vinde kampen mod Wesley Sneijders og Robin van Persies Holland. Det endte 3-0, og om natten var gaderne fyldt af biler med hornet i bund, hvor flag og lykkelige mennesker hang ud ad vinduerne.

Alle klichéer om tyrkernes passionerede forhold til fodbold blev bekræftet den aften, da Tyrkiet i Konya tog et stort skridt mod EM.

Og et år senere kom der så en dansk fodboldspiller til byen: Jens Jønsson, en 23-årig midtbanespiller fra AGF.

Jens Jønsson i en Superliga-kamp mod Viborg i 2015.

En sjælden succes

I 2015 havde Jønsson været del af det danske hold, der nåede semifinalen ved U/21-EM i Tjekkiet. I en spektakulær trup med spillere som Andreas Christensen, Yussuf Poulsen, Pierre-Emile Højbjerg, Viktor Fischer og Pione Sisto var Jens Jønsson den anonyme arbejdsmand på den defensive midtbane. Kritiske røster anså ham som et af de svagere led på det stærke hold, og der var ikke de samme forventninger om en stor karriere for AGF’eren, som tilfældet var for en række af de øvrige.

Og sådan lod det da også til at gå: Mens Pione Sisto i 2016 rejste til LaLiga, tog Jens Jønsson til den tyrkiske Süper Lig. Og ikke til en af de traditionelle storklubber i Istanbul. For Jønsson gik turen til Konyaspor.

Ikke alle forstod, hvad han ville der. Historien var rig på eksempler på danske spillere, der slukørede vendte næsen hjem efter et mislykket ophold i en fjern liga. Og efter mit eget besøg i Konya tænkte jeg også, at det ville kræve sit, hvis den unge Jønsson skulle falde til i byen, der havde givet mig den mest fremmedartede oplevelse i europæisk fodbold.

Men Jens Jønsson blev ikke den næste dansker, der kom hjem og fortalte frustrerede historier om, hvordan det ikke var gået som håbet, og at han savnede det trygge Danmark. At kulturen var fremmed for hans jyske sind, tog han med et skuldertræk. Når han en sjælden gang blev ringet op af et dansk medie, kunne han godt bekræfte fordomme om en kaotisk fodboldkultur, hvor lønnen ikke altid kom til tiden. Men det gik jo nok alligevel.

På banen blev han hurtigt fast mand for Konyaspor og løste sine opgaver på den centrale midtbane. I sin første sæson vandt han den tyrkiske pokalfinale, og i sine to første sæsoner spillede han Europa League-gruppespil. Jønsson var en stilfærdig succes i en liga, der i de sidste 20 år konstant har været rangeret over den danske.

Men set fra Danmark fandt Jønssons succes sted i det skjulte. År for år forsvandt han gradvist fra radaren.

Og derfor var det en overraskelse for de fleste, at Jens Jønsson efter fire år i Tyrkiet pludselig skrev kontrakt med en klub i LaLiga.

Lyngennembrud i Cádiz

Som 27-årig følte Jens Jønsson sig i sommer klar til karrierens næste skridt og valgte at lade sin kontrakt løbe ud. I slutningen af august kunne han derfor som transferfri skrive under på en toårig kontrakt med Cádiz Club de Fútbol, der var nyoprykker i Spaniens bedste række.

Da Jønsson første gang poserede med sin nye trøje og udtalte klubbens slogan ”La lucha no se negocia” (at kæmpe er ikke til forhandling), var der blot to en halv uge til sæsonpremieren i LaLiga, og opstarten blev ikke den nemmeste. Jønsson måtte testes for Covid-19 og afvente resultaterne, før han fik lov til at deltage i træningen og træningskampene. Og han nåede ikke at veksle mange ord med sin nye træner, Álvaro Cervera, før samme Cervera blev sendt i isolation, efter at han var blevet testet positiv for Covid-19.

Jens Jønsson blev præsenteret i Cádiz 25. august.

I spansk fodbold var Jens Jønsson et komplet ubeskrevet blad, som Cádiz-tilhængerne ikke modtog med andet end et afventende skuldertræk. Tiden måtte vise, om denne ukendte dansker virkelig kunne tilføre Cádiz noget i comebacket i LaLiga efter 14 års fravær.

Som ventet startede Jønsson på bænken i premieren mod Osasuna, men allerede efter 20 minutters spil af anden halvleg blev han skiftet ind, selvom han åbenlyst ikke var i topform endnu.

En uge senere var Jønsson i Cádiz’ startopstilling, og der har han befundet sig lige siden. Inden landskampspausen spillede han mod Granada for første gang alle 90 minutter som tegn på, at grundformen nu er ved at være på plads.

En modnet spiller

Vi fodboldjournalister og -kommentatorer giver gerne udtryk for at vide en masse om det meste og have styr på alverdens spillere, klubber og ligaer. Men selvfølgelig er der grænser for, hvor meget man kan følge med i, og når det gælder Jens Jønsson fodboldmæssige udvikling i Konyaspor, må jeg blankt erkende, at jeg ikke kan erindre at have set en eneste kamp med ham i de fire år i Tyrkiet.

Så hvor jeg normalt ville have en eller anden forhåndsforestilling om, hvordan det vil komme til at gå en ny dansker i LaLiga, følte jeg mig på bar bund inden Jønssons entré. Mit billede af ham var formet af minderne fra de unge år i AGF og på U/21-landsholdet: som en solid og fysisk stærk arbejdsmand på midtbanen. Med forholdsvis begrænsede evner med bolden og lidt tung i vendingerne.

Men i sine første kampe i Cádiz har Jens Jønsson vist, at han har udviklet sig og har flere facetter i sit spil end i ungdommen. Han har været rolig og sikker i pasningsspillet og har opvejet den manglende hurtighed med en fortrinlig evne til at placere sig og læse spillet, så han ikke er kommet på hælene over for de hurtige teknikere i LaLiga.

Det har gjort ham til en vigtig brik på det Cádiz-hold, der har fået en fornuftig sæsonstart med syv point i fem kampe med 1-0-sejren i Bilbao over Athletic som det store højdepunkt.

Jønssons holdkammerat Ivan Alejo (tv) fejrer scoringen i 1-1-kampen mod Granada.

Jønsson optræder som regel som en af de to defensive midtbanespillere i Cádiz’ 4-2-3-1-formation, men han er ikke i så udpræget grad den defensive 6’er på midtbanen, som jeg havde forventet. Ofte er det ham, der støder med frem og forsøger at udnytte sin stærke fysik oppe omkring modstanderens felt.

Jens Jønssons voksende betydning blev understreget i den seneste kamp mod Granada, hvor Cádiz havde det svært i første halvleg. Det fik træner Cervera til at ændre på holdet og formationen i pausen, så Cádiz gik over til en 4-4-2. Men den midtbanespiller, der blev skiftet ud, var ikke nytilkomne Jens Jønsson; det var i stedet anføreren José Mari, der har været i klubben siden 2016.

Test mod Real Madrid

Den disposition fortalte meget om den status, Jens Jønsson allerede har opnået i Cádiz. Ganske uimponeret er han trådt ind i en af verdens bedste ligaer uden at virke overmatchet og uden at være hæmmet af at være blevet del af en udpræget spansktalende trup i en lille klub i det sydlige Andalusien, hvor kun placeringen på jordklodens breddegrader har noget tilfælles med den klub, han kom fra.

Men netop det med tilpasningsevnen bør vel ikke overraske os, når det gælder Jens Jønsson. For når han med succes kunne tage skridtet til det fjerne Konya og skabe sig en fin karriere i Tyrkiet, kan han selvfølgelig også falde til i Spanien.

Og tilmed lader evnerne på banen til at have udviklet sig, så han også fodboldmæssigt kan begå sig.

Lørdag aften venter nu den sværeste modstander af dem alle, når Cádiz skal på besøg hos Real Madrid. For mestrene er kampen blot et lille bump på vejen inden Champions League-starten og næste uges Clásico. For Jens Jønsson er det et højdepunkt i karrieren at stå over for Toni Kroos, Luka Modrić og Karim Benzema.

Karim Benzema og Toni Kroos bliver danskerens næste udfordring.

En form for kulmination på en karriere, der kun kan indgyde respekt. Flid, professionalisme og en stærk mentalitet har givet Jens Jønsson en status, som lige nu overgår flere af de spillere, han stod i skyggen af på U/21-landsholdet under EM i 2015.

Og hvem ved, om det snart bliver til endnu mere? Efter hans seneste kamp mod Granada ville det i hvert fald ikke have overrasket mig, hvis landstræner Kasper Hjulmand havde efterudtaget Jens Jønsson til sin trup som erstatning for Christian Nørgaard, der samme dag var blevet skadet.

Det skete ikke. Men fortsætter Jens Jønsson, som han er startet i LaLiga, kan han hurtigt blive aktuel for Hjulmand - og dermed nå endnu længere i en karriere, hvor Anatolien viste sig at ligge på vejen til LaLiga.