Fodbold

Atlético vinder topkamp 4-0

Med en storsejr over oprykkeren Cadiz rykker Atlético Madrid op på førstepladsen i LaLiga.

For første gang i seks kampe gik den nyudnævnte landsholdsspiller Jens Jønsson og Cadiz fra banen med et nederlag.

Lørdag tabte oprykkeren hele 4-0 ude mod Atlético Madrid. Det betyder, at Atlético erobrer LaLigas førsteplads i stedet for Cadiz, der var á point med det nye førerhold inden lørdagens kamp.

  • 1-0: Joao Felix (8. minut)
  • 2-0: Marcos Llorente (22. minut)
  • 3-0: Luis Suarez (51. minut)
  • 4-0: Joao Felix (90. minut)

Jens Jønsson, der er udtaget til de kommende landskampe mod Sverige, Island og Belgien, spillede de første 72 minutter af topkampen i Madrid.

Danskeren fik et gult kort efter en lille times spil. Det var hans første advarsel, siden han skiftede til Cadiz på en fri transfer fra tyrkiske Konyaspor i sommer.

Toppen af LaLiga

  1. Atléitco Madrid: 17 point, 7 kampe
  2. Real Sociedad: 17 point, 8 kampe
  3. Real Madrid: 16 point, 7 kampe
  4. Villarreal: 15 point, 8 kampe
  5. Granada: 14 point, 7 kampe
  6. Cadiz: 14 point, 9 kampe

LaLiga-klubberne har spillet et forskellig antal kampe, fordi flere hold fik forlænget deres sommerferie på grund af udsatte kampe i sidste sæson. Derudover spilles fem kampe søndag - se sendeplanen her.

Med 4-0 kan Atlético prala af lørdagens mest overbevisende sejr i LaLiga.

Det er klubbens største sejr siden slutningen af september, hvor Granada blev besejret 6-1 på Wanda Metropolitano.

Lørdagens LaLiga-resultater

  • Huesca – Eibar: 1-1
  • Barcelona – Betis: 5-2
  • Sevilla – Osasuna: 1-0
  • Atlético Madrid – Cadiz: 4-0