Fodbold

Hjulmand er et guldæg for fodbold-Danmark

Landstræner Kasper Hjulmand til fodboldlandsholdets træning torsdag. Thomas Sjørup / Ritzau Scanpix

Han var der uden at være til stede. Det er en særlig kvalitet. Selvom landstræner Kasper Hjulmand er mere til stede end de fleste, når han er der.

Kasper Hjulmand sad på et hotelværelse i det nordsjællandske, mens hans ompolstrede landshold vandt 2-0 over Sverige - fysisk isoleret, men hans fodboldhjerte og -hjerne lod sig ikke afsondre.

Med sejren er landsholdet sporet ind på en vinderkultur, der i et par år var funderet på Hareide-byggemateriale, og som nu med Hjulmand-design har fem kampe på stribe uden nederlag, de fire vundne - og ingen mål scoret imod.

Nu er Kasper Hjulmand jo ikke hele årsagen, men han har implementeret nogle ting omkring sammenhæng, mere boldbesiddelse, presspil og varierende systemer, der har givet landsholdet et Hjulmand-udtryk, og han har realiseret noget talent, der viser sig brugbart.

I begyndelsen var det drypvis, det der med talenterne, men mod Sverige kom de i bundter af flere udefrakommende årsager. 15 helt nye spillere er trukket i rødt med det særlige DBU-emblem under Hjulmand. Spillere han har et nærgående kendskab til og tro på.

For han er dedikeret til talentmassen i dansk fodbold, den danske fodboldskole, der omfavner særlige evner i de mindste klubber fra landkortets randområder til den videre udvikling i de større klubber. En særlig fodboldsjæl, der rækker ud efter den første linje i “I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme”.

Kasper Hjulmand satte selv ord på det “særlige” i minutter efter 2-0 sejren. Og han var tydelig i sin adressering, frankeret mod det brede arbejde i dansk fodbold.

- Vi har en god sammenhæng mellem klubberne, god talentudvikling og gode foreninger. Den sammenhæng gør, at vi viser den tydeligste spilkultur, lød det via headset i en form for roomservice serveret til tv-seerne.

- Vi hænger godt sammen i fodbold-Danmark.

Kasper Hjulmand var torsdag tilbage på træningsbanen.

I klubberne er det normalt agenter, der stemmer dørklokker for at sælge spillere. På landsholdet skal landstræner og staben scoute sig frem til emner - og det er et omfattende arbejde, som ikke opstår den dag landstræner jobbet bliver ledigt. Det er etlangt, sejt og dedikeret træk gennem mange år. Timer i stimer med opslået krave i rusk og regn, hvor pennens aftryk lader sig udviske. Men det betyder ikke noget, for Hjulmand kan printe det, han ser, det han begejstres over, det han (og landsholdet) kan bruge.

Joakim Mæhle har løftet sig fortløbende siden sin debut mod Belgien i Parken. Christian Nørgaard blev “Man of the Match” i sin debut mod England, Andreas Skov Olsen fik debut mod Færøerne med et mål, et begået straffespark imod sig og en assist, Jens Jønsson spillede sin første kamp mod Sverige og blev “kampens spiller” og Jonas Wind scorede i sin anden landskamp og spillede sig til ros og skulderklap.

Det var en håndfuld med talent til mere, når der skal snakkes startopstillinger. To er desværre på skadeslisten, men Mæhle og Wind står derude og banker på.

Og så tilbage til det som Hjulmand bragte i fokus og gentog, da han kommenterede på kampen mod svenskerne. “Vi hænger godt sammen i dansk fodbold”. Han fremhævede foreningsarbejdet, arbejdet i de små klubber, Superligaens udvikling og spilkulturen, som han i høj grad er en del af - også før han blev landstræner.

Joakim Mæhle snørede sine første støvler i Østervrå, Christian Nørgaard i Espergærde, Andreas Skov Olsen i Alsønderup, Jens Jønsson i Lyseng og Jonas Wind i Avedøre. Talenter der har udviklet sig i større klubber og via U-landsholdene, og som hele vejen har haft Hjulmands bevågenhed.

Nu er Kasper Hjulmand ikke den eneste med øje for fodbold-Danmarks fortræffeligheder og de mange med muligheder, men han har gjort det til en dyd at værne om netop det, han mener er fundamentet for “den tydelige spilkultur”. Sammenhængen, som han kalder det.

Dansk fodbold har fået en mand i spidsen med tydelige holdninger, også til noget der ligger udenfor det fodboldmæssige. En mand der sætter ord på sin fodboldfilosofi og sin entusiasme, og nu skal vi bare have gradueret, at alt ikke er “fantastisk”, og at der også findes roser med torne. Men han er gået rent ind i den almene forstand. Fordi han vil bruge og viderebringe fodboldens samlende effekt.

Og det må glæde direktøren bag hans ansættelse, Peter Møller, og den brede fodbold-folkelighed. Hjulmand ligner et guldæg for den danske fodboldsjæl - det var det, han brugte det meste af sin taletid på efter kampen på Brøndby Stadion.

Det er med vilje, jeg har sprunget Ebbe Sand over i denne sammenhæng. Han gjorde det godt, han er ubesejret. Men hånden på landsholdshjertet, så er det Hjulmand, øjnene hviler på. Ikke mindst fordi han var så direkte og tydelig i sin tale fra hotelværelset.

Fortsætter det her, så er han en meget stor del af noget, han vil gøre større.