Fodbold

João Félix er forvandlet – og har forvandlet Atlético

Atletico Madrids João Félix jubler efter en af sine to scoringer i topkampen mod Cadiz. Pierre-philippe Marcou / Ritzau Scanpix

Efter et års svær tilpasning stråler João Félix hos Atlético Madrid, hvor spillet nu er bygget op omkring portugiserens talent.

Der var nogle minutter tilbage af første halvleg på Wanda Metropolitano. Atlético var i fuld kontrol og førte 2-0 mod oprykkerne fra Cádiz. Atlético-spillerne begyndte at spille bolden rundt mellem sig, og det blev de ved med.

Det var som en rondo fra træningsanlægget i Majadahonda, en træningsøvelse med det eneste formål at fastholde boldbesiddelsen. Og øvelsen varede intet mindre end 247 sekunder, hvor Cádiz-spillerne forgæves forsøgte at få fat i bolden.

Atlético? Dette notorisk boldbesiddelsesfjendtlige mandskab? Skulle de nu pludselig fastholde og forsvare en føring ved at tage bolden til eje i mere end fire minutter?

Det var et usædvanligt syn, som de spanske medier gav en del opmærksomhed bagefter. For det var, som om der lå en dybere historie i det. En illustration af, at Atlético i begyndelsen af denne sæson har taget sig selv til eftersyn og er kommet frem til konklusionen, at tiden nu er moden til at gøre noget ved den spillestil, der har kendetegnet holdet i Diego Simeones snart ni år som cheftræner.

Og det med succes. Kampen mod Cádiz, den sidste inden landskampspausen, endte med en suveræn 4-0-sejr. At en stor klub som Atlético pulveriserer en oprykker på hjemmebane, er der som udgangspunkt ikke noget opsigtsvækkende i. Men så alligevel. For Cádiz havde gennem en enorm defensiv styrke vundet sæsonens fire første udekampe uden at lukke mål ind, blandt andet efter et besøg hos mestrene Real Madrid.

På forhånd lignede det derfor en af de besværlige opgaver, hvor Atléticos offensive begrænsninger risikerede at blive udstillet. I stedet blev det en opvisning uden sved på panden for holdet, der er kendt for sine hårdt tilkæmpede 1-0-sejre.

Noget er sket, og når omverdenen søger forklaring, retter øjnene sig i øjeblikket mod João Félix, der scorede to af de fire mål mod Cádiz. Lige nu er det svært at komme uden om den unge portugiser som sæsonens bedste spiller i LaLiga.

”Joãos æra” lød det i Marca i sidste uge i anledning af João Félix’ 21-års fødselsdag, og også AS hyldede ham: ”João Félix, Atléticos fremtid”.

Lige nu handler det om Atléticos nutid, hvor FC Barcelona kommer på besøg lørdag aften til en særdeles interessant storkamp, der utvivlsomt vil blive iscenesat som et opgør mellem Lionel Messi og João Félix. Og som en kamp, der vil vise, om Atlético virkelig er at regne som en seriøs mesterskabskandidat i denne sæson.

Simeones pizza

Da João Félix ankom til Madrid i sommeren 2019, var han det dyreste køb i Atléticos historie. Benfica modtog hele 940 millioner kroner, et voldsomt beløb for en dengang 19-årig spiller, der mindre end et år forinden havde debuteret for Benficas førstehold.

Det spektakulære potentiale gjorde ham til den fjerdedyreste fodboldspiller nogensinde, lige foran den mand, han skulle afløse: Antoine Griezmann, der samme sommer skiftede til Barcelona efter at have båret Atléticos offensiv i fem år.

I det hele taget stod Atlético midt i et opbrud den sommer. Ud over Griezmann forlod kulturbærerne Diego Godín, Filipe Luís og Juanfran klubben. Og væk var også Rodrigo Hernández og Lucas Hernández, to spillere, som ellers var udset til at være hjørnesten for fremtidens Atlético, men som i stedet lod sig friste af store tilbud fra Manchester City og Bayern München.

João Félix’ præstationer i optaktskampene gav dog store løfter om, at Atlético ville komme smertefrit gennem de mange udskiftninger. Men da først sæsonen gik i gang, så det mere ujævnt ud. Atlético kunne ikke score mål. João Félix ledte efter sit spil og virkede ofte som et fremmedelement på holdet. Og Diego Simeones forhåndstanker inden sæsonen om at lægge spillet om og gøre det mere angrebsvilligt og spilstyrende blev skrinlagt – som det også var sket tidligere.

- Folk skal ikke lade sig forvirre: Hvis man kan lide pizza, skal man bare blive ved med at spise pizza, sagde Simeone, da han var på besøg hos radiostationen Cadena SER. Med andre ord: Atlético skulle forblive det Atlético, han selv havde skabt. Det var back to basics og slut med fantasifulde idéer om at smage på en ny spillestil. Og det var ikke godt nyt for João Félix.

Bekymrede iagttagere pegede på, at João Félix i sin karriereplanlægning havde taget en forkert beslutning ved at skifte til Atlético. Gennem årene har mange offensivspillere haft svært ved at tilpasse sig Simeones spillestil, hvor det ikke er til diskussion, at alle mand skal knokle defensivt. Franskmanden Thomas Lemar var en af dem, der blev kvalt; han blev købt fra Monaco i 2018 for over en halv milliard kroner, men har aldrig fundet sig til rette.

Ville João Félix ende som Lemar? Medierne overvågede hans færden nøje – og fandt en del symbolik i billederne fra en kamp i Granada, hvor en ophedet Simeone gentagne gange råbte ind mod ham for at få ham til at indtage sin position på højre midtbane i stedet for at te sig som en fri andenangriber.

Første sæson med Joao Felix og Diego Simeone gik ikke efter planen, men nu er tonen en anden.

Tre skadespauser undervejs var også med til at gøre João Félix’ første sæson i Madrid til en skuffelse. Den sluttede med, at han var placeret på bænken i Champions League-kvartfinalen mod RB Leipzig – hvor han dog kom ind og scorede Atléticos mål i 2-1-nederlaget.

Facit efter "År 1 i Atlético": 6 ligamål i 27 kampe. Et sølle udbytte af en investering på næsten en milliard kroner.

João Félix i centrum

I sommer var der derfor spekulationer om, hvorvidt Atlético og João Félix skulle nå frem til en erkendelse af, at de ikke var det rette match og i stedet arbejde efter et klubskifte.

Et par måneder inde i den nye sæson er begge parter nu lykkelige for, at det ikke skete.

Allerede i sæsonpremieren mod Granada var João Félix sprudlende i 6-1-sejren, og forløbet siden da har vist, at Simeone nu faktisk har vist interesse for at smage på noget andet end pizza.

Købet af Luis Suárez har foreløbig vist sig at passe strålende til João Félix. Simeone har selv talt om, hvordan Suárez’ profil gør, at Atlético er nødt til at spille tættere på modstanderens mål i stedet for at dyrke omstillingsspillet. I det spil trives João Félix langt bedre, end når han skulle løbe af sted i kontraangreb.

Suarez og João Félix har fundet et godt samarbejde.

I denne sæson har Atlético indtil videre haft bolden i 54 procent af tiden. For de fleste topklubber i Europa ville det tal være lavt, men for Atlético er der tale om en opsigtsvækkende fremgang; under Simeone har holdet aldrig haft over 50 procents boldbesiddelse i en sæson i LaLiga.

Hvor João Félix i sidste sæson kunne virke ensom, når han forgæves ledte efter medspillere at kombinere med, har han nu Suárez, Marcos Llorente, Ángel Correa, Koke, Saúl Ñíguez og Héctor Herrera, som giver Atlético et mere boldfast udtryk. Og Simeone lader til at have droppet alle ideer om at parkere João Félix på en midtbanekant med en masse defensive bånd i en 4-4-2.

I sæsonstarten var der et par bekymrende 0-0-kampe mod Huesca og Villarreal, der gav minder om sidste sæsons scoringskvaler, og 4-0-nederlaget i München i Champions League fortalte også om et Atlético, der lige nu ikke er på højde med kontinentets absolutte elite.

Men i de seneste uger har fremgangen været markant. I LaLiga er Atlético nu det eneste ubesejrede hold i en sæsonstart, hvor både Real Madrid og Barcelona har vist svaghedstegn.

João Félix har fundet det høje niveau frem - i tirsdags scorede han også for Portugal i Nations League.

Styrkeprøve mod Barcelona

Det er i det lys, lørdagens storkamp mod FC Barcelona hjemme på Wanda Metropolitano er så interessant. Noget er undervejs i Atlético, men endnu er der kun tale om små tegn, der savner den endelige bekræftelse. Måske mest af alt for Diego Simeone selv, så han for alvor vil tro på den spillemæssige forandring, han har igangsat.

De senere år har været præget af en vis stagnation for Atlético, og efter nederlaget til Barcelona for nogenlunde et år siden konstaterede Simeone med resignation, at der var tale om en overgangssæson. Atlético sluttede med 70 point, det laveste udbytte i Simeones otte fulde sæsoner.

Er det nu, det vender? En sejr over Barcelona vil være det bedst tænkelige signal, for i hele Simeones æra er det aldrig blevet til en ligasejr over Barcelona.

Lørdag aften må Atlético klare sig uden den coronasmittede Luis Suárez, men formen er med hjemmeholdet, der ikke har tabt i ligaen siden februar.

Suárez’ fravær gør João Félix’ rolle endnu mere betydningsfuld som en ny og noget anderledes førstestjerne i Atlético-historien. Da han som 19-årig blev præsenteret som ny Atlético-spiller, foregik det i pomp og pragt på Prado-museet, hvor João Félix var iscenesat som en kunstner blandt kunst.

I det lå der et signal: Tidligere befandt Atlético sig på det slidte Vicente Calderón så fjernt fra finkultur, som tænkes kan, og sceneskiftet til det mere mondæne Wanda Metropolitano har ikke været lige nemt. Det er ikke så ligetil at dyrke et selvbillede som arbejderklub, når ens hjem er et palads.

Her passer João Félix bedre ind på Metropolitano end på Calderón. Og selvom øjeblikkets mand har givet Atlético et nyt udtryk, så er det foreløbig sket uden at miste den defensive styrke. Holdets 17 mål overgås kun af førerholdet Real Sociedad, men samtidig har Atlético kun lukket to mål ind, hvilket som så ofte før er bedst i ligaen.

Mødet mellem det nye og det gamle Atlético har givet et løfterigt resultat. Og det med João Félix som katalysator. Måske var det lige præcis portugiserens enestående naturtalent, der skulle til for at overbevise Diego Simeone om, at Atlético med fordel kan smage på en anden slags fodbold.