Fodbold

Hans kamp skabte fodboldens største ændring - og ødelagde ham selv

Det er 25 år siden, Bosman-dommen vendte fodboldens verden på hovedet. Siden gik økonomien grassat, mens Bosman selv gik i hundene.

Hans liv står på ingen måde mål med det, han har udrettet for sine kollegaer.

Jean-Marc Bosman burde være overdynget med skulderklap og takkekort, siden han for præcis 25 år siden lagde navn til fodboldverdenens mest gennemgribende ændring, Bosman-dommen.

I stedet har han været overmandet af alkohol og problemer med at finde et arbejde efter fodboldkarrieren, der kunne have været meget bedre, end den blev. Imens har tusindvis af fodboldspillere lukreret på Bosmans stædige kamp for retfærdighed.

- Dommen har ikke kun ødelagt min karriere, har Bosman sagt til Bild.

Jean-Marc Bosman indledte sin kamp mod fodboldsystemet i 1990, og den kulminerede den 15. december 1995, da den daværende EF-domstol gav ham medhold i det, der siden er gået under navnet Bosman-dommen.

Afgørelsen sikrede en fundamental ændring af to vigtige regler, der har forandret europæisk topfodbold:

  1. Med Bosman-dommen kan spillere skifte til en anden klub på en fri transfer, når deres kontrakt er udløbet. Det er altså ikke tilladt at kræve en transfersum for en spiller, der har gennemført sin kontrakt.
  2. Med Bosman-dommen er det blevet ulovligt at begrænse antallet af EU-spillere på hold fra EU's medlemslande.

Bosman bundet efter kontraktudløb

Inden Bosman-dommen rådede fodboldklubberne stadig over spillerne, selvom kontrakterne var udløbet. Det oplevede Jean-Marc Bosman i RFC Liege, da han afviste at forlænge sin kontrakt – der i øvrigt var økonomisk ringere end aftale, der udløb.

Med de daværende regler var klubben i sin gode ret til at kræve et beløb for såkaldt træningsgodtgørelse, men det var så højt, at ingen klubber ville købe Bosman fri. En lejeaftale gik i vasken, og derfor besluttede RFC Liege i sidste ende at udelukke ham i den følgende sæson.

Det faktum, at klubberne behandlede mig som en forræder og som skidt, har ramt mig dybt

Jean-Marc Bosman

Bosman blev så rasende, at han indledte en sag ved den lokale domstol. Siden fulgte et årelangt juridisk slagsmål i forskellige instanser, inden EF-domstolen afsagde den endelige dom over fem år senere.

Dommen var til Bosmans fordel. Til fodboldspillernes fordel.

- Efter Bosman-dommen var en spiller helt fri, når hans kontrakt udløb. Det har betydet meget større lønninger for at lokke spillerne til længere kontrakter – i Premier League er lønningerne steget med 200 procent siden Bosman-dommen, fortæller TV 2 SPORTs fodboldkommentator Flemming Toft.

Men da afgørelsen faldt i 1995, var det for sent for Bosman. Hans karriere var gået i stampe i lavt rangerede klubber, og uden for banen havde sagen taget enormt hårdt på belgieren, de fleste kun kender efternavnet på takket være retssagen.

- Det var så tung en last, at én person ikke kunne bære den alene. Med Bosman-dommen har jeg opnået noget, ingen minister kunne have gjort politisk, har Jean-Marc Bosman ifølge ITV udtalt til Bild.

- Men det faktum, at klubberne behandlede mig som en forræder og som skidt, har ramt mig dybt.

Brød de europæiske love

Humlen i Bosman-dommen er, at det blev slået fast, at fodboldens regler brød de europæiske love på to punkter:

  1. Domstolen fastslog, at det var et brud på arbejdsmarkedets frie bevægelighed at kræve transferpenge for en kontraktfri spiller.
  2. Det samme gjaldt kvoterne for udenlandske spillere: De satte en stopper for den frie bevægelighed mellem de europæiske lande, og derfor blev det ulovligt at begrænse antallet af spillere fra EU-landene, hvad der ellers var helt normalt på det tidspunkt.

De nye regler sikrede spillerne helt nye muligheder, fordi de pludselig kunne skifte, som de havde lyst til, hvis de stod uden kontrakt. Det udnyttede Edgar Davids som en af de første store stjerner, da han skiftede fra Ajax til AC Milan i 1996.

Samtidig fik klubberne også nye muligheder, og eksempelvis vandt Inter Champions League-finalen i 2010 uden en eneste italiener i startopstillingen. Det var ikke gået før Bosman-dommen.

En økonomi på himmelflugt

Både på banen og på transfermarkedet gælder det, at nogen taber, når andre vinder. Det måtte eksempelvis AGF sande i kølvandet på Bosman-dommen, hvor profilerne Stig Tøfting, Martin Jørgensen og Thomas Thorninger smuttede på en såkaldt fri transfer. Nogen mener ligefrem, at Bosman-dommen har været en af grundene til AGF's problemer i de følgende mange år.

Men også i dag kan spillerne give klubberne stor udfordringer takket være Bosman-dommen:

- Lige nu er det mest interessante eksempel Lionel Messi. Hans kontrakt med FC Barcelona udløber næste sommer - og så får Barca ikke en krone for ham. De kunne have krævet cirka 1,5 milliarder for ham, hvis han gik nu. De penge går klubben glip af, og Messi kan frit vælge klub, siger Flemming Toft.

I årene efter Bosman-dommen begyndte klubberne ikke overraskende at indrette sig efter de nye regler.

De store er blevet endnu større

Flemming Toft, fodboldkommentator

I dag er lange kontrakter på fire eller fem år helt normalt, og det har været med til at sende fodboldøkonomien på himmelflugt. De bedste spillere tjener styrtende på at binde sig i flere år, og så bliver de jævnligt solgt for milliardsummer, inden deres kontrakter udløber.

Den nye kontraktsituation har skabt et helt nyt spil uden for fodboldbanen, og Jean-Marc Bosman har senere kaldt resultatet af dommen for en perversion, klubberne bruger til at tjene enorme summer.

- De store er blevet endnu større. Det gælder de rigtig store klubber og de rigtig store spillere, konstaterer Flemming Toft.

Forlæng eller farvel

Som nævnt er det ikke kun økonomisk, mange kontrakter har udviklet sig med Bosman-dommen. Længden på kontrakterne er også øget, fordi det er det eneste middel, der kan sikre en form for langtidsplanlægning.

I mange tilfælde sker det senest et år før kontraktudløb, at klub og spiller taler fremtiden igennem. Skal kontrakten forlænges? Skal spilleren sælges med det samme for den højst mulige pris? Skal spilleren bruges det næste halve år og så sælges for en lavere pris? Eller skal kontrakten løbe ud?

Nogle klubber går så meget op i kontraktlængde, at de meget nødigt stiller op med spillere, der har under et år tilbage. Eksempelvis gik Nicolai Boilesen fra anfører til reserve i Ajax, da han ikke ville forlænge sin kontrakt i august 2015.

- Jeg har også selv oplevet en klub, hvor spillere blev behandlet rigtig dårligt, hvis de ikke ønskede at forlænge kontrakten, fortæller TV 2 SPORTs fodboldekspert Kasper Lorentzen.

- De blev sat ned på andetholdet, og på den måde blev det sværere at komme videre efter kontraktudløbet. Det betyder rigtig meget for din form og din værdi at gå så meget ned i niveau i et halvt eller et helt år.

Faktum er dog, at med Bosman-dommen har givet spillerne en bedre mulighed for at komme videre til en ny klub. Det er blevet lettere at styre sin egen karriere, end det var før 1995. Især når kontrakten nærmer sig udløbsdatoen, for så kan spilleren skifte på en fri transfer, og det bringer ham eller hende i en helt ny situation.

Når den nye klub ikke skal betale en transfersum, så er der som regel en del mere at hente i lønforhandlingerne. Det kan være en spillers incitament til at fuldføre kontrakten i stedet for at forlænge og derefter blive solgt.

- Det blev en ny ting at tænke på, da jeg kom op gennem rækkerne i slutningen af 90’erne, fortæller TV 2 SPORTs fodboldekspert Mads Junker.

- Klubberne skulle vænne sig til, at spillerne kunne glide ud af hænderne på dem. Det kunne man godt mærke. Som ung spiller kunne man pludselig få en fire- eller femårig kontrakt, fordi klubberne gerne ville sikre sig, at man ikke pludselig gik gratis ud ad bagdøren.

En daglig kamp for Bosman

Den situation nåede Jean-Marc Bosman aldrig at stå i. Da dommen endelig faldt, havde en spildt fem år i lavt rangerede klubber langt fra sportens øverste niveau. Han var også rundet 31 år, og derfor blev karrieren aldrig, hvad den kunne være blevet.

Bosman revolutionerede derimod fodbolden med sin årelange kamp uden for banen, men efterfølgende blev det en kamp for ham at komme gennem hverdagen. Det har han ad flere omgange fortalt Voetbal International. En del af sit liv har han levet på donationer, blandt andre fra den internationale spillerforening, men ellers har livet budt ham mange skuffelser.

Enkelte gange har han modtaget en økonomisk tak fra en fodboldkollega, men ellers har Bosmans liv været kendetegnet ved jobsøgning uden at tro på en ansættelse. På et tidspunkt prøvede han at udnytte sit arbejde for Bosman-dommen, men salget af T-shirts med teksten ”Who’s the Boz” gik helt galt, skriver ITV.

Han solgte kun én – til sin advokats søn.