Fodbold

Den store nytårsquiz: Husker du fodboldåret 2020?

Har du helt styr på, hvad der er sket i fodboldens verden i 2020? Test dig selv og få svaret i TV 2 SPORTs store nytårsquiz.

2020 blev året, hvor fodbolden blev lagt stille i flere måneder, da coronavirus gjorde sit indtog.

Mens året går på hæld, har den smitsomme virus og den verdensomspændende pandemi fortsat godt fat i fodbolden. Tribunerne er langt fra fyldte, og mundbind er desværre stadig et normalt syn.

Til trods for det har der dog været masser af mindeværdige og uforglemmelige øjeblikket. Bayern München stod for en historisk treble, herhjemme løb FC Midtjylland med guldet i Superligaen og kvalificerede sig efterfølgende til Champions League.

Men hvor godt husker du ellers fodbolden i 2020?

30 spørgsmål sender dig en tur tilbage ad fodboldmindernes allé. Og hvis du virkelig vil udfordre hukommelsen, kan du ved at klikke på årstallene herunder også gå tilbage og teste din viden om fodboldårene 2019, 2018, 2017, 2016 og 2015.

Godt nytår og god fornøjelse med fodboldquizzen.

Den store nytårsquiz: Husker du fodboldåret 2020?

  1. .

    Det danske herrelandshold har spillet otte kampe i 2020, hvor mange af disse blev vundet?

    Du har 0 rigtige

  2. .

    2020 blev året, hvor det danske herrelandshold for første gange siden 1983 slog England på Wembley. Nøjagtig som dengang blev kampen vundet med 1-0 efter en straffesparksscoring, men i hvilket minut scorede Christian Eriksen sejrsmålet?

  3. .

    EM-slutrunden blev udskudt grundet coronavirus, men hvilke fire hold blev de sidste til at kvalificere sig til slutrunden efter nervepirrende knald eller fald-kampe i november?

  4. .

    I december skiftede en historisk rekord ejermand. Lionel Messi overgik brasilianske Pelé, som den mand i historien med flest mål for samme klub, men hvor mange mål for FC Barcelona skulle der til, før Lionel Messi kunne overtage rekorden fra legenden?

  5. .

    Martin Braithwaite skiftede i februar fra Leganés til FC Barcelona. Bare to dage efter skiftet, fik danskeren debut, men hvem var det FC Barcelona slog med 5-0 på Camp Nou?

  6. .

    Pernille Harder blev verdens dyreste kvindelige fodboldspiller, da hun i 2020 skiftede Wolfsburg ud med Chelsea. Hvad kostede den danske stjerne?

  7. .

    Det danske kvindelandshold kvalificerede sig overbevisende til EM, efter holdet gik ubesejret igennem kvalifikationen. Hvad lød den endnu mere overbevisende danske målforskel efter de ti kampe?

  8. .

    Grundet coronavirus blev Ballon d'Or aflyst. FIFA fik dog afviklet sin kåring af 'The Best', som gives til den bedste fodboldspiller i 2020. Hvem løb med den fornemme hæder på kvindesiden?

  9. .

    Hos mændene vandt Bayern Münchens Robert Lewandowski for første gang. Polakken blev også topscorer i Bundesligaen med 34 mål. Hvor mange gange har Lewandowski været topscorer i Bundesligaen?

  10. .

    Hvem vandt Golden Boy-prisen, der uddeles til den bedste fodboldspiller under 21 år i europæisk fodbold?

  11. .

    Coronavirus har fået flere klubber til at holde igen med de store transfers. Hvilken spiller kan dog prale af at være årets dyreste efter et skifte til en værdi af godt 595 millioner kroner?

  12. .

    Bayern München vandt Champions League efter en sejr over PSG i finalen. Tyskernes kvartfinale mod FC Barcelona var dog væsentlig mere mindeværdig. Hvad sluttede kampen?

  13. .

    Hvem scorede det enlige mål i Champions League-finalen mellem Bayern München og PSG?

  14. .

    Europa League-trofæet løb Sevilla med, da spanierne slog Christian Eriksen og Inter i finalen. Hvad blev resultatet?

  15. .

    9. juli sikrede FC Midtjylland sig det danske mesterskab for tredje gang på seks år. Men hvor mange point nåede midtjyderne op på efter de 36 runder?

  16. .

    Der blev selvfølgelig også fundet en dansk mester hos kvinderne. Hvem?

  17. .

    Hvem blev topscorer i Superliga-sæsonen?

  18. .

    FCK imponerede i Europa League ved at nå kvartfinalen. Hvilket hold blev endestationen for danskerne?

  19. .

    Pokalturneringen skulle finde sin vinder for 66. gang. Hvem vandt finalen med 2-0, der blev spillet i Esbjerg?

  20. .

    Hvem rykkede ud af Superligaen i 2020?

  21. .

    I Serie A vandt Juventus mesterskabet igen. Hvor mange gange i træk har 'den gamle dame' vundet det italienske mesterskab?

  22. .

    Liverpool vandt det engelske mesterskab for første gang, i hvad der for mange fans har føltes som evigheder. Hvor mange år var der gået fra det seneste mesterskab?

  23. .

    PSG kunne ligeledes glæde sig over et mesterskab, da de blev kåret som mestre i april, da den franske sæson blev stoppet grundet coronavirus. Hvem blev nummer to?

  24. .

    I Spanien vandt Real Madrid guld efter en stærk præstation efter coronapausen. Men hvem vandt den spanske pokalturnering, Copa del Rey, i 2019-2020?

  25. Joakim Mæhle, Thomas Delaney, Oliver Abildgaard og Lucas Andersen under en landsholdstræning.

    Hvilken dansk fodboldspiller måtte i sommerens transfervindue se sit skifte til franske Marseille gå i vasken i de sidste minutter?

  26. .

    Et af de største dramaer i 2020 fandt sted i sommer, da Lionel Messi offentliggjorde, at han gerne ville væk fra FC Barcelona. Hvordan fortalte argentineren det til klubben?

  27. .

    Ét hold fra de fem store ligaer har ikke tabt en eneste kamp i den hjemmelige turnering efter coronapausen. Hvem?

  28. .

    Sergio Ramos blev i efteråret den spiller i Europa med flest landskampe i historien. Hvor mange er den spanske stjerne oppe på?

  29. .

    I Norge blev Kasper Junker den helt store stjerne, da han hjalp Bodø/Glimt til et mesterskab. Hvor mange mål scorede den danske topscorer i 25 ligakampe?

  30. .

    Efter syv år i spidsen for FCK, blev den norske træner Ståle Solbakken fyret. Hvor mange kampe nåede nordmanden at stå i spidsen for holdet i den periode?