Et ’trist og tomt’ år er slut: Det husker vi fodboldåret 2020 for

• Kasper Hjulmands entré
• Diego Maradonas død
• Coronaens hærgen
   

Coronaen har været det globale helvede i 2020. Fodbolden har som så meget andet været hårdt ramt. Fodbold er en kontakt-sport, ikke mindst kontakten mellem fans og spillere. Det er sportens fælles puls, når lyd og den visuelle kulisse spiller med.

2020 har været et smerteligt år i tomme omgivelser - også mærkbart på økonomien. Vi skal hurtigt tilbage til virkeligheden på stadion, og vaccineres mod dåselyd. Fodboldfolket har fortjent den rene vare.

Det har da været nedslående med den larmende stilhed til storkampe som El Classico, Milano-derbyet, Liverpool mod FC Midtjylland og landskampene i Parken. På den anden side har spillerne lagt den der med at holde hånden sig for munden, når de snakker sammen, på hylden - nu kan vi høre dem uden at mundaflæse dem. En trist forvandling. 

• Diego Maradonas død: En af fodboldens tre største spillere igennem tiden, og den måske mest mytiske, elskede og hadede person af dem alle.
• Landsholdet bliver topseedet til VM-kvalifikationen: Unik præstation af det danske landshold, og det byggede på fin vis bro mellem - og over - Hareides æra til Hjulmands nye regime.
• EM's udsættelse
   

Der vil for altid komme en skævvridning i mit, og mange andres, hukommelsesmønster, når den kommende slutrunde afholdes i et ulige år.

2020 skulle have været en dansk folkefest med EM på hjemmebane. Forhåbentligt bliver det blot udskudt et år, men det var årets højdepunkt, der blev taget fra os grundet pandemien.

• Braithwaites skifte til Barcelona
• Ståle Solbakkens fyring
• Messis mulige afgang/start på afgang

Jeg troede aldrig, han ville forlade klubben. Det kom som et chok, da jeg læste det.

Vi kan ikke bebrejde ham, for Barcelona har ikke levet op til verdens bedste fodboldspillers ambitioner. Vi ved stadig ikke, om han forlader klubben, men meget tyder på det. Jeg har stadig svært ved at se den mand i en anden klubtrøje. 

• De tilskuerløse fodboldstadions
• Diego Maradonas død
• Martin Braithwaites skifte til FC Barcelona

 

Martin Braithwaites klubskifte til FC Barcelona var spektakulært. Både fordi det blev en realitet på grund af en særregel, da Ousmane Dembélé blev langtidsskadet efter transfervinduet var lukket, og fordi danskeren gik fra bundklubben Leganés i LaLiga til en af verdens største fodboldgiganter og skulle spille i angrebet med nutidens bedste fodboldspiller Lionel Messi.

Jeg sad selv på Santiago Bernabéu 1. marts og så sammen med knap 80.000 tilskuere Martin Braithwaite blive indskiftet i klodens største klubkamp – i øvrigt foran flere hundrede millioner tv-seere. Det var vildt at være øjenvidne til, og så samtidig tænke på, at han 15 måneder forinden ikke kunne spille sig på holdet i Middlesbrough i den næstbedste engelske fodboldrække.

Et forbilledligt bevis på, hvor langt man kan nå med flid, dedikation, troen på egne evner og den rette portion held på det helt rigtig tidspunkt.

• Diego Maradonas død
• FC Barcelonas 8-2-nederlag til Bayern München
• Kasper Hjulmands tiltræden som dansk landstræner
   

Hjulmands entré som landstræner har fyldt meget for mig i 2020, fordi jeg i tre år havde arbejdet på en bog om ham, som udkom i august. Det har været fascinerende som journalist at være helt tæt på så stor en begivenhed i dansk fodbold som et landstrænerskifte. Så jeg kunne godt mærke, at spændingen var større end normalt, da jeg tog i Parken til debuten mod Belgien i september.

Resultatmæssigt har Hjulmand fået en flot start med andenpladsen i Nations League-puljen, selvom det bestemt ikke bekommer ham vel at have så lidt træningstid med spillerne, som tilfældet er som landstræner. Jeg har bemærket og glæder mig over, at han nu lader til at hvile i jobbet, og at al polemikken omkring overtagelsen fra Åge Hareide i nogen grad er fortid, selvom Hjulmand altid vil have sine modstandere.

• Diego Maradonas død
• Lionel Messis næsten-afsked med Barcelona
• Josip Ilicic

 

Sagaen omkring Lionel Messi må være den ting, der gjorde størst indtryk på mig i fodboldåret 2020. Diego Maradonas dødsfald kommer tæt på - Maradona var før min tid, så han har aldrig været min helt. Alligevel er det helt sikkert det dødsfald i fodboldverdenen (af dem, jeg ikke kendte personligt), som har gjort størst indtryk på mig. Jeg tror, at alle os, der elsker fodbold, følte en eller anden forbindelse til ham - “the force was strong with that one.”

Lionel Messi har altid været det ypperste for mig. Vi er ca. lige gamle, så han har altid været der. Jeg var gigantisk Barcelona-fan, da Guardiola var deres træner - det var som om, at det hele pludselig klikkede. Alt gav mening. Det var dét, jeg havde ledt efter hele mit liv. Sandheden. Og midt i mesterværket løb den her lille dreng og brød naturlovene på ugentlig basis.

Barcelona og Messi er ikke bare to uadskillelige størrelser, de er ét. Og pludselig i sommer fik jeg fornemmelsen af, at den var god nok; han var virkelig på vej væk. Så stod min fodboldverden ikke længere. Så blev 2020 ikke mere skævvredent. At det så ikke skete, er knap så interessant. Jeg fik følelsen af, at han ville skifte, og den følelse er dét, jeg især vil huske fodboldåret 2020 for.