Fodbold

Arteta vil trimme for stor Arsenal-trup i januar

Den spanske manager fortæller, at flere reservespillere skal udlejes i januar, da truppen er for stor.

Arsenals manager, spanske Mikel Arteta, planlægger at udleje flere af klubbens spillere i transfervinduet i januar.

Det siger han torsdag, samme dag som Arsenals forsvarsspiller Sead Kolasinac sluttede sig til den tyske klub Schalke 04 på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Kolasinac er i denne sæson primært blevet brugt som reservespiller i Europa League og ligacuppen. Han bliver ifølge Arteta ikke den eneste til at forlade klubben.

- Der er mange spillere, som skal udlejes. Det er prioriteten i øjeblikket, fordi vi kan ikke fastholde det antal spillere, som vi har på bestemte positioner, siger spanieren.

Har haft samtaler omkring spillere

Han fortæller, at Arsenal dog også forsøger at få nogle spillere den anden vej.

- Vi vil se på, om vi får de rette muligheder på de positioner, hvor vi har brug for noget mere hjælp. Vi arbejder med klubben på at adressere dem.

- Vi har haft samtaler omkring nogle få spillere, og hvorvidt vi kan finde nogen af få på lån, siger Arteta.

Arsenal ligger i øjeblikket på en skuffende 13.-plads i Premier League. Holdet har dog fundet en smule form på det seneste med to sejre i de seneste to kampe.

Arsenal møder lørdag West Bromwich på udebane.